Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Er 640 kB nok til alle?

Alt om DATA forsøger at genoplive DOS og andre gamle programmer.

Af Kenneth Geisshirt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis du har brugt en computer før 1995, har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med Disk Operating System (DOS) fra Microsoft. I den tidlige pc-æra var DOS styresystemet, som næsten alle benyttede. Den første udgave af DOS fra Microsoft udkom i august 1981, og indtil Windows 95 brugte så godt som alle pc’er DOS.

Godt 15 år med forskellige versioner af DOS! Godt nok har pc’er udviklet sig meget siden begyndelsen af 1980’erne, men en moderne cpu som Intel Core i7 kan stadig køre programmer, som er skrevet til Intel 8088. Det er utroligt, at software skrevet til en cpu fra 1979 i princippet stadig kan bruges den dag i dag. I denne artikel vil vi forsøge at genoplive DOS og måske få liv i nogle gamle programmer.

FreeDOS – lidt snyd

Det er svært at finde originale installationsmedier til DOS, og jeg tvivler på, at henvendelser til Microsoft vil bære frugt. Ikke et ondt ord om Microsoft i den forbindelse. Firmaet frigav den sidste version (6.22) i 1994. I midten af 1990’erne var pc’er så kraftige (hurtige cpu’ere, masser af ram gode grafikkort og store harddiske – med den tids øjne), at skiftet til et rent grafisk styresystem som Windows 95 var helt naturligt.

Heldigvis findes der programmører rundt om i verden med tid og virkelyst. Siden 1994 har en gruppe anført af Jim Hall arbejdet på en open source-udgave af DOS. Først under navnet PD-DOS (Public Domain) men i dag under navnet FreeDOS. FreeDOS-projektet er stadig aktivt, og det betyder, at DOS stadig udvikler sig.

Ideen med FreeDOS er at udvikle et fuldstændigt kompatibelt styresystem. Det betyder, at kernen i styresystemet skal have de samme funktioner. Endvide-re skal alle hjælpeprogrammer kunne det samme. Kernen i et styresystem har bl.a. ansvaret for at give adgang til filer, altså de basale funktioner som at åbne og lukke filer samt læse fra og skrive til dem.

At FreeDOS er et open source-projekt betyder, at alle skal have adgang til kildeteksten. Med al andet open source-software, kan du frit downloade FreeDOS og installere på dine computere.I skrivende stund er den seneste version af FreeDOS 1.2. Den er fra december 2016.

Virtuelle maskiner

Fra FreeDOS’ hjemmeside (se infoboks “Links” sidst i artiklen) kan du downloade forskellige udgaver af FreeDOS: USB-stick, cd-rom eller diskette. Jeg har foretaget to installationer af FreeDOS 1.2. Den ene installation er på en Dell XPS 13”-bærbar. Den har en Core i7 cpu og 4 GB ram. Det er mere end rigeligt til FreeDOS. Det er en computer uden diskette- eller cd-rom-drev, så her har jeg brugt en USB-stick.

Min anden installation er en virtuel computer. Ved hjælp af VirtualBox har jeg installeret FreeDOS fra et virtuelt cd-rom-drev. VirtualBox virker under både Windows, Linux og macOS, så der er noget for enhver smag. Fordelen ved at bruge VirtualBox er, at du har mulighed for virtuelle enheder f.eks. netkort og lydkort. Min Dell-bærbar har kun Wi-Fi, og FreeDOS har ikke understøttelse af det.

Det er ikke svært at installere FreeDOS. Der er meget få spørgsmål at tage stilling til. Eftersom en FreeDOS-installation ikke fylder mere end 80 MB, tager den heller ikke lang tid. Desværre findes selve installationsprogrammet ikke i dansk oversættelse. Hvis du ikke vil installere selv, findes der disk images, som du kan downloade (se infoboks “Links”).
Se figur 1, 2, 3, 4 og 5

Figur 1: Er du klar til installation af FreeDOS?
Figur 2: Der er desværre ingen dansk oversættelse af FreeDOS.

Du skal være opmærksom på, at FreeDOS meget let kommer til at bruge 100 % af din cpu. På min Dell-bærbar kan jeg tydeligt høre blæseren køre. Den tekniske forklaring er, at FreeDOS (som Microsoft DOS) ikke gør brug af HLT-instruktionen. HLT slukker cpu’en, og den tændes først igen, når der sker et interrupt.

Figur 3: Formattering af C-drevet.
Figur 4: Dansk keyboard er understøttet.
Figur 5: Hvor meget skal installeres?

Et interrupt er et signal fra en enhed (tastatur, harddisk, osv.) om, at enheden har data til cpu’en. Indtil 1994 gav HTL-instruktionen ikke meget mening, idet strømforbruget forblev uændret. I en moderne cpu vil strømforbruget falde fra 100 W til 5 W og den mindre varme vil betyde, at cpu’en holder meget længere.

Har du installeret FreeDOS på en virtuel computer, kan du i VirtualBox angive, at den virtuelle computer bruger en brøkdel af en cpu. Du vil ikke mærke forskel i FreeDOS, men din computers cpu vil holde en del længere.
Se figur 6

Figur 6: Du kan med fordel tildele mindre end en hel cpu til din FreeDOS.

Mere end DOS

Efter installationen af FreeDOS har du et DOS-system. Du finder klassiske kommandoer som APPEND, XCOPY, LABEL og ASSIGN. Og du har en AUTOEXEC.BAT, så du har mulighed for at tilpasse opstarten, som du vil. FreeDOS er dog meget mere end DOS, idet projektet har tiltrukket en hel del programmører. De har bidraget med mange nye utilities og udviklingsværktøjer.

Har din computer mere end 640 kB ram, har DOS altid haft udfordringer. Måske er 640 kB nok til alle? FreeDOS har en del hjælpeværktøjer (DOS extender), så du kan udnytte mere hukommelse end 640 kB. Når FreeDOS booter, kan du vælge, hvordan hukommelsen skal konfigureres. Se figur 7 og 8 

Figur 7: Det er værd at vælge en DOS extender (menupunkt 1 eller 2).
Figur 8: Der er masser af nyttig information, mens FreeDOS booter.

Brugte du DOS i 1990’erne, husker du måske et alternativ til COMMAND.COM ved navn 4DOS. Mens den medfølgende shell (COMMAND.COM) var begrænset i funktionalitet, var 4DOS meget mere avanceret. 4DOS var oprindelig shareware, men i 2009 blev licensen ændret, og er nu en standard shell i FreeDOS. I snæver forstand er 4DOS dog ikke open source, idet det ikke er tilladt at bruge 4DOS uden FreeDOS. Se figur 9 

Figur 9: Kommando-linjen minder meget om gode, gamle DOS.

Installation af flere programmer fra FreeDOS sker gennem FreeDOS’ egen pakkesystem. Det er en stor forbedring i forhold til gamle dages DOS, hvor det hurtigt blev kaotiske tilstande på harddisken. Kommandoen FDIMPLES.EXE i folderen C:\FDOS\BIN giver dig en fin menuorienteret oversigt over, hvad du kan installere.

Installerer du FDNET (under Networking), får du drivers og hjælpeprogrammer til at sætte netværk op. Der er ikke mange drivere, men VirtualBox’ virtuelle netværkskort er understøttet. Når du først har netværk, kan du f.eks. bruge den tekstbaserede browser LINKS.

Der er også en lille samling spil. First person shooter-spillet DOOM var stort i midten af 1990’erne. Der findes flere “genindspilninger” af DOOM, herunder FreeDOOM. FreeDOOM er open source, og spillet findes som pakke til FreeDOS. Det er lige til at installere og komme i gang med at skyde monstre! Se figur 10

Figur 10: FreeDOOM er en open source-udgave af det klassiske spil DOOM.

Abandonware

Retrocomputing og abandonware hænger sammen. Grundet FreeDOS’ aktive udvikling, er det i sig selv ikke retro, men FreeDOS giver liv til gammel hardware og minder af alt om noget fra fortiden. Ophavsret på software er som litteratur. Det vil sige, at den udløber 70 år efter, at forfatteren er død. Det betyder, at det software, som blev udviklet til DOS i 1980’erne og 1990’erne, stadig er omfattet af ophavsretten.

Abandonware er en fællesbetegnelse for software, som der ikke længere gives support på. I nogle tilfælde findes den oprindelige udvikler/ejer ikke længere og i andre tilfælde, har ejeren mistet interessen. Et eksempel på det sidste tilfælde er den oprindelige DOS, som Microsoft ikke sælger eller giver support på.

Nogle virksomheder vælger at lade folk downloade gammel software. Borlands hæderkronede produkt Turbo Pascal er et glimrende eksempel. Firmaet eksisterer ikke længere som selvstændig virksomhed (opkøbt af flere omgange), men den nuværende ejer har Borland Museum på internettet, hvor du finder “antikke” produkter. Du kan med andre ord downloade Turbo Pascal kvit og frit og finde dine gamle Pascal-programmer frem igen.

Leisure Suit Larry var stort i DOS-æraen og bød på mærkelig spørgsmål og livligt sprog. Du kan rent faktisk også købe en ny udgave af spillet ...

Et af DOS-æraens store spil var Leisure Suit Larry in the Land of the Lounge Lizards (eller bare LSL). Oprindelig skrevet af en meget vittig programmør ved navn Al Lowe. Jeg er ikke sikker på, at et spil som LSL vil blive velanset i dag grundet det frivole sprog og handling. Du kan finde spillet på hjemmesider for abandonware, men du kan også købe en nye udgave (til alt andet end DOS) hos spilproducenten Replay Games Inc (https://www.replaygamesinc.com/). Se figur 11 og 12

Figur 11
Figur 11 og 12: Installation af det oprindelige Larry-spil.

Afslutning

FreeDOS er et aktivt projekt. Der går år mellem hver ny version, men på projektets blog kommer der ofte nye indlæg. Du kan uden de store programmer køre en X86-emulator (DOSBox) på en Raspberry Pi og Android og bruge FreeDOS til at afvikle gamle (eller nye) DOS-programmer. Vi har tidligere skrevet om RetroPi, som inkluderer DOSBox.

Det er tvivlsomt, om Bill Gates nogensinde har sagt, at 640 kB hukommelse er nok til alle. Selv med FreeDOS er det rart at have mere. Og det ser ud til, at hans DOS stadig spøger.
Er FreeDOS mest for midaldrende computerbrugere? Som lakmusprøve på FreeDOS’ relevans har jeg vist min 14-årige datter FreeDOOM. For hende så det meget primitivt ud, og jeg tror ikke, at jeg vil blive populær, hvis jeg installerer FreeDOS på hendes bærbare computer.

En del af os midaldrende computerbrugere har skrevet programmer til DOS. Er du en af dem – og har stadig programmet liggende– så er det bare om at installere FreeDOS og rejse tilbage i tiden.

Links