Home » AOD Pro » Epson holder op med at sælge laserprintere – nu handler det kun om blæk
Epson holder op med at sælge laserprintere – nu handler det kun om blæk

Epson holder op med at sælge laserprintere – nu handler det kun om blæk

Share

Epson stopper salget af laserprintere verden over og fokuserer i stedet på inkjet-teknologien. Epson siger, at beslutningen skyldes et ønske om større bæredygtighed. Men er det et varsel om laserteknologiens udfasning?

Det er snart slut med laserprintere fra Epson. Fra 2026 vil Epson udelukkende satse på blækprintere, også kaldet inkjetprintere.

”Epson går fuldstændig væk fra laser, og den beslutning er en gamechanger på markedet. Det er der ingen andre, der har gjort før,” siger Epsons danske landechef Jesper Sommer.

Beslutningen om at udfase laser kommer, fordi inkjet-teknologien har et langt større bæredygtighedspotentiale, lyder forklaringen fra Epson.

Laser kræver mere energi

Det skyldes den måde, de to teknologier fungerer på. Laser kræver varme for at fiksere toner på papiret, hvorimod inkjet-udskrivning er en kold og meget mindre energikrævende proces. Et skift til blæk kan derfor spare virksomheder en del på både strøm og CO2-udledning, argumenterer Epson.

Se også:  Små kontorer skal også kunne udskrive i store formater

“Det er lavthængende frugt for virksomheder at skifte den aldrende printerflåde ud med inkjet-teknologi, især hvis de vil minimere deres miljøbelastning og leder efter mere klimavenlige løsninger. Så det har et enormt potentiale,” tilføjer Jesper Sommer.

Laser taber markedsandele

Er det svanesangen for erhvervslivets gennem årtier mest foretrukne printerteknologi; er den på vej ud?

Epson henviser til faldende markedsandele for laserprinterne. Der er altså også gode økonomiske grunde for producenten til at forlade denne teknologi.

IDC-data viser, at markedet for inkjetprintere til erhvervsbrug i Vesteuropa forventes at vokse med mere end 5,1 procent pr. år. Samtidig falder laserprinterne med 0,4 procent pr. år. IDC-undersøgelsen antyder også, at erhvervslivet har fokus på energibesparelser. 88 procent af beslutningstagerne inden for hardware betragter nu strømforbrug og spild som “ekstremt” eller “meget” vigtige kriterier, når de vælger nye udskrivningsenheder – henviser Epson til i en meddelelse.

Se også:  Epson WorkForce Pro WF-4830DTWF [TEST]: Prisvenlig multiprinter til det lille kontor


TAGS
printer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S