Epson EH-LS100 [TEST]: Stil projektoren helt tæt på væggen

Epson EH-LS100 [TEST]: Stil projektoren helt tæt på væggen

Share

Denne laserbaserede tv-projektor kan placeres helt op ad den væg, hvor den viser sit billede. Og billedet er fremragende

Vi vil vove den påstand, at ser du først denne laserprojektor, vil du fuldstændig falde for ideen om at droppe tv-skærmen og i stedet projicere de levende billeder op på en væg. Glem alt om en bøvlet installation og en grim enhed midt på loftet. En laserprojektor som denne med såkaldt ”short throw” (kort projicering) kan danne et ultraskarpt billede på op til 130 tommer placeret 6-80 centimeter fra væggen!

Du kan selvfølgelig hænge Epson EH-LS100 i loftet tæt på væggen, men ideen er, at du stiller den på et tv-møbel og tilslutter en settop-boks, en Chromecast, en Blu-ray-afspiller eller noget andet, du ønsker. Ganske som med et tv.

Det eneste, der mangler, er lyden. For selvom projektoren har indbygget lyd, er lydkvaliteten endnu ringere end fra et fladskærms-tv. Så slut et sæt gode højttalere til projektoren, og du har fantastisk hjemmebio, hvor du sidder på første række.

Se også:  Epson WorkForce WF-2865DWF [TEST]: Kompakt kontorprinter til overkommelig pris

Men du slipper for at omdanne din stue til Imperial Bio, for projektoren er meget mindre synlig end et tv. Og har du en hvid væg, kan du sagtens projicere billedet op på den. Det bedste er naturligvis at bruge et rigtigt lærred, som du hiver ned fra loftet, når det skal bruges. Lærredet kan også monteres med fast ramme på væggen, en meget diskret løsning.

Godt billede i dagslys

Blandt de mange fordele ved denne Epson-projektor er, at den også fungerer godt i dagslys, at den er meget hurtig til at starte op og ikke larmer mere, end det er til at holde ud – også når du bare skal se tv-nyheder. Når den først er indstillet, er det ikke mere vanskeligt at tænde for projektoren end for et tv – bortset fra, at du skal have en boks til tv-signalet i nærheden.

Se også:  Nye Panasonic-projektorer skabt til pålidelige præsentationer

Epson EH-LS100 er nem at sætte op, da du kan justere billedet både op og ned og til siderne plus zoome. Desuden kan du justere vinklerne ret præcist, så billedet står helt korrekt.

Dette kræver lidt læsning i manualen, hvis du ikke har prøvet det før. Men når den først er indstillet en gang, skal du ikke tænke på det mere.

Lyskilden er en laser, og LCD-panelet foran laseren danner billedet, som er ultraskarpt helt ud i hjørnerne, selvom projektoren står næsten helt ind til væggen. Fidusen ved at bruge en laser er en ekstrem lang levetid for lampen: 20.000 timer, hvilket svarer til op imod 10 års normalt brug. Desuden sikrer laseren den flotte skarphed.

Del denne