Få kæmpe billede fra kort afstand

Få kæmpe billede fra kort afstand

Share

Epson EH-LS100 behøver kun meget kort afstand for at skyde et kæmpe billede op på væggen. Den kan derfor være en oplagt erstatning for tv’et, hvis du vil have biografen ind i stuen

Alle kan få denne projektor i fuld HD op at køre med et minimum af indsats. Det lover Epson i deres pressemeddelelse. I modsætning til almindelige projektorer er Epson EH-LS100 nem at opsætte tæt på visningsområdet. Med en afstand på blot 5,6 centimeter kan den levere et billede på 70″, så den kan fint stå på tv-bordet op mod væggen. Og med tre HDMI-indgange (herunder en MHL) kan du forbinde DVD-afspillere, spilkonsoller, Apple TV, Chromecast og meget mere.

Se også:  Bose 300 [TEST]: Æstetisk surround til pebret pris

Den kan kobles på hjemmenetværket ved hjælp af RJ45-tilslutning eller med Wi-Fi ( kræver dog tilkøb af adapteren ELPAP10) og der høre en iProjection-app til.

Stor lysstyrke

Selv på steder med omgivende lys kan brugerne nyde livagtige og virkelighedstro billeder takket være 3LCD-teknologi med et lige højt output for hvidt og farvet lys (CLO) på 4.000 lumen. Den viser også definerede skyggedetaljer og dybe, sorte nuancer med et kontrastforhold på 2.500.000:1. Desuden giver detaljeforbedring skarpere og jævnere billeder.

Den holdbare laserlyskilde kan levere op til 10 års underholdning, projektoren er dækket med fem års garanti.

EH-LS100 kan købes fra november. Prisen er endnu ikke offentliggjort.

Se også:  Optoma HD27 [Test]: Blæs spillet op i storformat

Del denne