Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu skal medarbejdere på industrigulvet til at gå rundt med AR-briller

AR stormer ind på arbejdspladserne, for eksempel i lager- og produktionshaller. Nu er Epson klar med deres bud på AR-briller, der kan effektivisere arbejdsdagen.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Augmented Reality er for alvor ved at få luft under vingerne ude i virksomheder, hvor det bliver mere og mere almindeligt at se medarbejdere – for eksempel på lagre eller i produktionshaller – bevæge sig rundt med AR-briller på hovedet. Og nu kommer Epson med producentens bud på den nye teknologiske mulighed.

Baggrunden er da også på plads. Analysebureauet IDC anslår således, at europæiske virksomheder vil investere 2,9 milliarder dollar i teknologien i løbet af 2024. Alene virksomheder inden for produktions-, anlægs- og byggebranchen forventes at investere 1 milliard dollar, fordi AR kan hjælpe dem med at styre omkostninger, fremme innovation og forbedre ydeevnen.

Epson har gennem et par år haft deres Smart Glasses på markedet, men nu er producenten klar med Moverio BT-45C, som er et sæt industrielle AR-briller.

Få hjælp med AR

Ideen bag Espon Moverio er for eksempel at sætte medarbejdere på gulvet i kontakt med tekniske eksperter, hvis der skal rettes på fejl eller foretage justeringer, ved hjælp af fjernopkobling. Så kan oplysninger og vejledning videregives både visuelt og verbalt gennem online-tovejskommunikation.

Epson oplyser, at fordelene for virksomheder, der bruger AR Smart Glasses, blandt andet er hurtigere reaktionstider, hurtigere rettelser i første forsøg, øget produktivitet, reducerede rejseudgifter og tilknyttede CO2-udspil, samt en meget bedre arbejdsoplevelse med øget kundetilfredshed.

Sammen med headsettet får man en fjernbetjening.

”I de seneste to år under pandemien har vi set en signifikant stigning i vores europæiske kunders anvendelse af AR-applikationer. Moverio er en teknologi, der udgør kernen i digital transformation, og som opfylder nye krav til fjernsamarbejde, hybride arbejdspladser og mere effektiv vidensoverførsel,” udtaler Massimo Pizzocri, som er vicedirektør for salg og marketing af videoprojektorer hos Epson Europe.

Her er teknikken

Moverio BT-45C er udstyret med en lang række teknologier. Blandt andet to gennemsigtige Si-OLED-skærme med en skærmopløsning på 1920 x 1080.

Brillerne har et 8 MP centreret kamera, indbygget højttaler og støjreducerende mikrofoner.

Herudover er de designet robust i overensstemmelse med MIL-STD-810H-faldprøven og IP52-klassificeringen – hvilket betyder, at de kan holde til lidt af hvert i hverdagen.

Til Epsons nye AR-briller er det muligt at tilkøbe en styreenhed, der kører Android. Styreenheden er kan bruges til softwareintegration.

Den er udstyret med integreret touch-skærm, brugertilpassede interfaces og en hukommelse, der kan udvides op til 2 TB.

Styreenheden har Wi-Fi, Bluetooth, gps, kompas, accelerometer, gyroskop, kamera med autofokus, lommelygte, højttalere, mikrofon og lydstik.

Epson har ikke oplyst priser på det nye headset.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere