Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Epos B20: Episk stemmeføring

En elegant, vellydende og featurerig USB-mikrofon, der egner sig godt til både gaming og indholdsproduktion.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste gaming-headsets kommer med en indbygget mikrofon. Den skal nok sørge for at få din stemme klart igennem, når du chatter under gaming, men det er sjældent kvaliteten er af en klasse, der gør den egnet til seriøs live streaming på Twitch eller for den sags skyld videoproduktion og podcast. En god ”gammeldags” mikrofon er vejen frem.

Gammeldags er dog så meget sagt, når det gælder Epos B20, for selvom den er udformet som en klassisk mikrofon, er den udstyret med topmoderne digital teknologi. Den tilkobles via USB (der følger USB C til USB A kabel med), og understøtter signalkvalitet op til 24bit, 48kHz. XLR er der ikke, så i musikstudiet er den derfor ikke så oplagt. Men der er mulighed for koble den i både Mac og PS4, foruden pc.

Nem betjening

Det er en elegant og stilren mikrofon, som på ingen måde skriger af gaming. Byggekvaliteten er dog en anelse til den billige side. Her den ikke på niveau med de bundsolide USB-mikrofoner fra konkurrenten Blue.

Opsætning sker nemt og hurtigt. Der er en lille bordstander med, som mikrofonen skrues i. Alternativ kan den monteres i et standard mikrofonstativ.

Man kan vinkle den som man ønsker og direkte på mikrofonen er knapper til styring af input-gain, udgangsniveau, mute og optagetilstande. Der er også en minijack-udgang, så hovedtelefoner kan sluttes direkte til mikrofonen. Via den udmærkede Gaming Suite app kan foretages diverse indstiling, som EQ, støjreduktion og andet.

Alsidig og vellydende

Lydkvaliteten kan man ikke klage over. Epos udspringer af Sennheiser, som i over 100 år har produceret nogle af markedets bedste mikrofoner. B20 er således i stand til at gengive din stemme med stor varme og tilstedeværelse. Der tilbydes både cardiod, stereo, omni- og bi-direktional optagelse. Det er således en ret alsidig mikron, som også fint kan fungere til eksempevis interviews.

Sørger du en god allround-mikrofon til pc’en er B20 således værd at overveje.

Pris: 199 euro (cirka 1500 kroner).