Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Enorm kinesisk satellitoprustning

Mod slutningen af 2018 forstærkede kineserne deres globale satellitpositioneringsdækning med opsendelsen af flere 3. generations satellitter, kaldet Beidou-3. En udvikling der også kan mærkes i Danmark.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For mange mennesker er satellitpositionering blevet synonymt med GPS, Global Positioning System, som blev udviklet og fortsat vedligeholdes af det amerikanske militær. Men det er ikke det eneste satellitpositioneringssystem, også kaldet et GNSS, som hjælper almindelige forbrugere, industrien og militære styrker til navigation og opmåling.

Verdens øvrige stormagter, Rusland, EU og Kina udvikler også på deres egne systemer, og kineserne sætter nu ekstra skub på deres målsætning om at dominere stjernehimmelen med deres GNSS, Beidou, som skal være fuldt udbygget med 35 satellitter i 2020. Med den seneste opsendelse tæller Beidou 33 positioneringssatellitter. Den kinesiske militærsatsning på satellitter kommer dog ikke kun Kinas kamptropper til gode, men også danskerne.

"Det er netop nu ti år siden, at vi introducerede det russiske GLONASS netværk til vores brugere og tre år siden vi begyndte at bruge det kinesiske Beidou-netværk samt det europæiske Galileo. Og vores målinger har aldrig været bedre". Det fortæller Henrik Gosvig Thomsen, seniorkonsulent ved virksomheden Geoteam, der leverer GNSS udstyr og korrektionssignaler til professionelle brugere.

I efteråret 2018 foretog Geoteam en række nøjagtighedstest, som afgav nøjagtigheder indenfor 13-16 millimeter, og selvom centimeters nøjagtighed også var mulig tidligere, så betyder den øgede mængde satellitter i verdensrummet, at antallet af steder på jorden og tidspunkter på dagen hvor målinger kan foretages, er kraftigt udvidet.

Kineserne øger voldsomt satellitnetværket

For få år siden var adgangen til satellitter voldsomt begrænset, og selvom nøjagtige målinger var mulige, så var det ofte besværliggjort af for ringe satellitdækning. Det har over de seneste ti år ændret sig markant.

"Selvom man i princippet godt kan nøjes med signal fra fem satellitter, så ser vi typisk, at der på et givent tidspunkt er adgang til 20 eller 30 signaler, og i Asien er det helt oppe på 50. Så der er sket en eksplosiv udvikling, og det er specielt kineserne, som har travlt med både ofte og i stort tal at opsende nye satellitter", siger Henrik Gosvig Thomsen.

Kineserne prioriterer fortsat i høj grad hjemmemarkedet, med satellitter der følger regionen i en geostationær position, og det er derfor stadig kun et mindre antal af de kinesiske satellitter, som resten af verden kan nyde godt af. Men for hver ny satellit forstærkes det samlede dækningsnet på tværs af GNSS’erne, så selv i storbyer med notorisk dårligt signal, kan entreprenører få de målinger, som er vigtige for præcist gravearbejde.

Ingen grund til bekymring over kinesiske satellitter

Både privatpersoner som industrien oplever en høj afhængighed af adgangen til præcis positioneringsdata, og her spiller kineserne en stigende rolle. Der er dog ingen grund til bekymring over brugen af de hverken kinesiske eller russiske satellitdata. Det vurderer Per Knudsen, som er professor og leder for afdeling for geodæsi på DTU Space.

"Der er ikke som udgangspunkt forbundet nogen risiko ved at benytte kinesiske eller russiske satellitter til positionering. En GNSS-modtager, som dem der sidder i måleudstyret i vores telefoner eller redskaber kan ikke spores, da positionering er baseret på envejs-satellitkommunikation", fortæller Per Knudsen.

Hvor både det amerikanske GPS, det russiske GLONASS og det kinesiske Beidou alle er militært udviklede netværk, adskiller det europæiske Galileo sig ved at det som det eneste satellitpositioneringsnetværk, er et civilt udviklet netværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere