Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Endnu stærkere Toughbook

Toughbook CF-C2 opdateres med Windows 8, en forstærket processor og grafisk ydeevne samt længere batterilevetid.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Panasonic lancerer nu en større opdatering af Toughbook CF-C2, som er en af de mest holdbare og fleksible konvertible pc'er på markedet.. Med en bred vifte af udvidelses- og konfigurationsmuligheder kan CF-C2 skræddersyes til at opfylde arbejdspladsens særlige behov. Med serial porte, NFC-teknologi og op til to Smart Card-porte kan installatører og serviceingeniører fx tilslutte måleinstrumenter direkte til den kraftfulde Toughbook og i brancher, hvor sikkerhed og databeskyttelse er påkrævet, som fx sygehusvæsenet, er CF-C2 et sikkert valg.

"Vi har designet Toughbook CF-C2, så den er tidssvarende og kraftfuld nok for mobile erhvervskunder. Det er den mest holdbare og fleksible business konvertible pc på markedet til dato. Den har høj ydeevne, et væld af tilslutningsmuligheder, lang batterilevetid og avancerede teknologier, som understøtter behovet for mobilitet og effektivitet,” siger Jan Kaempfer, marketingchef, Panasonic Computer Product Solutions.

Den semi-robuste CF-C2 er designet til at kunne holde til små slag og skrammer. Den kan modstå fald fra 76 cm uden at gå i stykker, og den leveres med et vandafvisende tastatur og touchpad.

10 finger multi-touch-skærm

Den nye 12,5" HD-skærm med indbygget IPS-teknologi har ekstra brede betragtningsvinkler, forstærket glas, høje kontrastforhold og 500 cd/m2 høj lysstyrke. Parret med et antireflekterende lag bliver det muligt at arbejde udendørs med skærmen, som involverer fuld 10-punkts multiberøring. Det vil sige, at skærmen vil genkende input fra alle 10 fingre samtidig.

Høj ydeevne, lavt strømforbrug og fuldt udstyret

Toughbook CF-C2 er en af de mest alsidige og kraftfulde enheder i sin klasse. Den er udstyret med 4. generation Intel Core-teknologi, som giver øget ydeevne og længere batterilevetid. Intel Core i5- 4300U-processor med Intel Turbo Boost-teknologi hjælper med at forbedre batteriets levetid i op til 14 timer og giver forbedret standbytid. Pc’en leveres med optimerede tilslutningsmuligheder på grund af det nyeste Gobi 5000 4G -modul, Bluetooth v4.0 og trådløst LAN IEEE802.11a/b/g/n.

Da Toughbook CF-C2 er udstyret med Microsoft Windows 8.1 Pro-styresystem kan erhvervskunder drage fordel af de seneste forbedringer i funktionaliteten. I takt med at Microsofts udvidede support til Windows XP slutter i april 2014, vil den nyeste Windows 8.1 og Windows 7-version tilbyde en smidig overgang for virksomheder, der ønsker at opgradere hardware.

Toughbook CF-C2 har en vejledende pris på 2149 euro plus moms og er tilgængelig fra december 2013.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere