Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Endnu bedre bredbånd i Danmark - ny politisk aftale på plads

En ny telepolitisk aftale bekræfter den hidtidige målsætning om, at alle som et skal have adgang til minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Samtidig sættes en ny ambitiøs målsætning om, at 98 pct. af alle bolig- og virksomhedsadresser skal være dækket med en infrastruktur, der kan levere 1 Gigabit/s i downloadhastighed i 2025.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Regeringen har med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet indgået aftale om ”En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik”.

Den nye aftale skal sikre, at Danmark også i fremtiden vil være på en europæisk førsteplads inden for digitalisering og udrulning af digital infrastruktur. En position Danmark indtager i Europa-Kommissionens årlige rapport om digitaliseringen i EU, som udkom den 12. november 2021.

”Hvad enten vi taler borgere eller virksomheder er adgang til hurtigt, velfungerende internet fuldstændigt afgørende i vores hverdag. Jeg er glad for, at vi med denne aftale har stadfæstet rammerne for den fortsatte udrulning af digital infrastruktur. Det er velfungerende rammer og en ambitiøs branche, der har gjort Danmark til digital europamester, og vores ambition er at fastholde den position”, siger klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Nyt 2025-mål i bredbåndsmålsætningen

Med den nye telepolitiske aftale bekræfter aftaleparterne, at de overordnede principper og pejlemærker om markedsbaseret udrulning og teknologineutral regulering i teleforliget fra 2018 fortsat er gældende.

Som noget nyt skrives det ind i aftalen, at telepolitikken også skal understøtte den grønne omstilling. Desuden suppleres bredbåndsmålsætningen, som tidligere lød på, alle danskere skal have adgang til minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2020. Det udbygges i aftalen til, at 98 pct. af alle bolig- og virksomhedsadresser skal være dækket med en infrastruktur, der kan levere 1 Gigabit/s i downloadhastighed I 2025. De resterende 2 pct. skal have adgang til minimum 100/30 Mbit/s.

”Selvom vi i Danmark klarer os rigtig godt i forhold til andre lande, så er vi ikke helt i mål med bredbåndsdækningen endnu. Den nye aftale understøtter den markedsbaserede udrulning af mobil og bredbånd, og aftalen bringer os endnu tættere på, at alle borgere og virksomheder i landet har adgang til hurtigt bredbånd,” fortsætter Dan Jørgensen.

Med aftalen igangsættes nye initiativer, der fokuserer på at optimere de regulatoriske rammer for den fortsatte kommercielle udrulning af teleinfrastruktur. Bl.a. ønsker regeringen at indlede et formelt samarbejde med kommuner, regioner, telebranchen og øvrige interessenter, der skal understøtte udrulningen af hurtigt bredbånd til alle dele af landet.

”Venstre er glade for, vi har sikret fokus på gode rammevilkår, så branchen får bedre mulighed for at levere optimal dækning til danskerne. Herunder bedre regulatoriske rammer, så teleselskaberne kan leve op til dækningskravene. Vi glæder os også over, der sættes fokus på det enorme potentiale, digitaliseringen har for at fremme den grønne omstilling. Vi er bevidste om, vi skal hurtigt i mål med initiativerne i aftalen, hvis vi skal leve op til ambitionerne. Vi mener også, det er nødvendigt, at der fremadrettet sikres opbakning til en flerårig ambitiøs bredbåndpulje, hvis vi skal nå i mål", siger Venstres telekommunikationsordfører Christoffer Aagaard Melson.

”Under Covid-19 nedlukningerne har vi for alvor set vigtigheden af, at vi har en god teleinfrastruktur, så danskerne kunne arbejde hjemmefra, få hjemmeundervisning osv. Derfor bør det være åbenlyst, at vi som samfund står godt, hvis vi på dette område er ambitiøse. Derfor glæder det mig, at vi i 2025 nu har en målsætning om, at 98% af danskerne har adgang til 1 Gigabit/s download hastighed. Det er dog også vigtigt for DF, at vi i 2025 får sikret, at de sidste to procent kommer med", siger telekommunikationsordfører Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

”Gode tele- og bredbåndsforbindelser i hele landet er afgørende for bosætning og erhvervsliv i alle egne. Derfor er vi glade for de markante forbedringer, der her er lagt op til. Ikke mindst beslutningen om at alle i 2025 skal have adgang til 1 Gbit i bredbåndsforbindelse. SF ved allerede nu, at vi ved forhandlinger i 2025 vil arbejde for, at de sidste 2% medtages i årene herefter. SF er ligeledes glade for, at kommunernes rolle skal præciseres nærmere", siger telekommunikationsordfører Karsten Filsø fra SF.

”Vi skal have ordentlig internet-dækning i hele landet, og derfor ønsker vi i Enhedslisten Gigabit-bredbånd til alle. Vi er kommet et godt stykke af vejen med en målsætning på 98% i 2025, men det er først godt nok når alle er med så det presser vi videre på. Det er lykkedes Enhedslisten at få skrevet ind i aftalen, at den danske telepolitik skal understøtte den grønne omstilling, det er der stort klimapotentiale i og det er jeg rigtig glad for," siger Enhedslistens telekommunikationsordfører, Eva Flyvholm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere