Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Endelig! Ny iPhone har markant bedre batteri

De nye iPhone 11 Pro og Pro Max har længere batterilevetid og kommer med hurtigoplader i pakken. De er desuden forsynet med trippelkamera, ny skærm og en afsindig hurtig processor.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den var den helt store Apple-aften i går aftes. Der blev holdt hof for pressen og alle dem, der havde lyst til at kigge med derhjemmefra via diverse streamingtjenester.

Aftens topattraktion var selvfølgelig iPhone. Der kom ikke bare en, men hele tre af dem. Line-up'et ligner således det fra sidste år. To topmodeller og en lidt billigere model, som er mere skrabet på features.

Til forskel fra tidligere har topmodellerne dog nu betegnelsen "Pro". Altså iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max. Den billige hedder bare iPhone 11.

Endelig up-to-date

Snarere end noget banebrydende nyt, er det absolut nødvendige opgradringer der er sket.

Først og fremmest har batteriet fået et betydeligt boost, så det nu skal være i stand til at køre langt længere på en opladning. Op til 4 timer længere for iPhone 11 Pro og 5 timer længere for iPhone 11 Pro Max. Samtidig følger der nu 18W hurtigoplader med i pakken, så dem der ikke har lyst til at smide mange hundrede kroner ekstra for en oplader, kan få glæde af mobilernes evne til at lade hurtigt.

De to Pro-modeller har fået tredobbelt kamera på bagsiden. En konfiguration man kender fra blandt andet Huaweis og Samsungs topmobiler med vidvinkel, ultravidvinkel og zoom-objektiv. Der er også kommet en nat-tilstand, som ved hjælp af Focus Pixels og digitalt trylleri gør billeder taget under mørke forhold betydeligt skarpere og mere lysstærke. Igen en funktion som efterhånden er standard på Android-mobiler, men vi må se om Apple har formået at gøre den bedre end konkurrenternes. Video kan optages i 4K-video med udvidet dynamisk rækkevidde og forstærket stabilisering.

På fronten er et nyt TrueDepth-kamera med 12 MP og bredere synsfelt samt Smart HDR af næste generation og 4K-video med op til 60 billeder pr. sekund - 120 billeder pr. sekund i slowmotion.

Helt vandtætte

Hos Pro-modellerne finder man også en ny Super Retina XDR-skærm. En specialudviklet OLED med lysstyrke på op til 1.200 nits samt bredt farveområde og kontrastforhold på 2.000.000:1.

De har en bagside i mat glas med struktur og bånd i slebet rustfrit stål, og med en IP68-klassificeret er de i stand til at tåle vand ned til 4 meter i op til 30 minutter.

Fælles for alle nye iPhones er A13 Bionic-processoren, som Apple hævder er den hurtigste chip nogensinde i en smartphone. Det er vi tilbøjelig til at tage for gode varer, da Apple de senere år har givet gevaldig baghjul til konkurrenterne på netop denne front. Der loves 20 procent hurtigere CPU og GPU end forgængeren A12.

De kommer også alle med det nye iOS 13 som styresystem.

Ringere skærm og ingen zoom

Det du må undervære på iPhone 11 er den nye skærm. Har får en 6,1" Liquid Retina-skærm, den samme type som sad i iPhone Xr fra sidste år. Der er heller ikke zoom-kamera, du får kun vidvinkel og ultravidvinkel.

De tre nye iPhones lanceres klar til bestilling allerede fra på fredag og leveres fra næste fredag næste uge, d. 20. september.

iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max fås med 64 GB, 256 GB og 512 GB i midnatsgrøn, space grey, sølv og guld til priser fra henholdsvis 8.899 kroner og 9.799 kroner.

iPhone 11 fås i 64 GB, 128 GB og 256 GB i lilla, grøn, gul, sort, hvid og PRODUCT(RED) til priser fra 6.299 kroner.

Apple iPhone 11. Apple iPhone 11.



Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere