Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Endelig kan den købes: Se danske priser på Nissans nye elbil

Nissan Ariya byder på rimelig rækkevidde og mulighed for at køre med træk. Den kan forudbestilles fra i dag og får danske priser i mellemlejet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nissan står bag en af de absolut største elbilssuccesser i Danmark. Leaf har solgt mere end de fleste andre, men bilen har efterhånden en del år på bagen.

Næste generation er klar, og den hedder Ariya. Det er mere end et år siden vi fik det første kig på den:

https://www.altomdata.dk/ariya-vi-har-faaet-et-smugkig-paa-nissans-nye-elbil-se-billederne-her/

Dengang var meldingen af den ville være klar i starten af dette år, men først nu er Nissan klar med priser på bilen, som kan forudbestilles fra i dag, uden en præcis angivelse af, hvornår den kan leveres til kunderne.

Tre varianter

I første omgang er tre varianter tilgængelige, der alle som basis byder på Intelligent nødbremse med fodgænger- og cyklistgenkendelse samt vejkrydsassistent, vognbaneassistent og advarsel om biler i den blinde vinkel samt skiltegenkendelse, 360 graders kamera rundt om hele bilen, adaptiv fartpilot med navi-link, nøglefri betjening, Nissans e-pedal, elektrisk bagklap med håndfri funktion, to 12,3 tommer store infoskærme med swipe funktion, trådløs oplader samt Apple CarPlay og Android Auto.

Ariya Advance har batteri på 63 kWh, som skal sikre rækkevidde op til 403 kilometer. Den er forhjulstrukken og har én motor, som yder 160 kW (svarende til 215 hestekræfter) samt 300 Nm og acceleration fra 0-100 km/t på 7,5 sekunder. Prisen for denne model er 366.990 kroner.

Næste trin på prisstigen er Nissan Ariya, der også er forhjulstrukken men har 87 kWh batteripakke, som skal sikre op til 520 kilometer på en opladning. Motoren yder 178 kW (svarende til 239 hestekræfter) og den går fra 0-100 km/t på 7,6 sekunder. Her er prisen 445.900 kroner.

Øverst i hierarkiet finder man Ariya e-4orce med firehjulstræk og en motor med 225 kW (svarende til 302 hestekræfter) samt moment på 600 Nm og acceleration fra 0-100 km/t på 5,7 sekunder. Batteripakken er 87 kWh og det skal være nok at levere rækkevidde på op til 493 kilometer. Denne model koster 480.684 kroner.

De to forhjulstrukne udgaver må have op til 750 kilo på krogen, mens Aryia e-4orce må have 1.500 kilo på krogen.

Hurtig på de fleste ladere

Nissan Ariya kan lynoplade ved op til 130 kW. Det betyder at du på 30 minutter kan fylde bilen fra 10-80% på den mindste model og fra 20-80% på de største. Det sker med et standard CSS-stik og ikke det efterhånden udfasede ChaDeMo, som Nissan Leaf anvender.

På lidt langsommere AC-opladere kan bilen lade ved 22 kW, så man er videre, med fuld strøm på bilen, efter cirka tre timer med det lille batteri og fire timer med det store.

Læs mere hos Nissan, hvor forsalget netop nu er skudt i gang.




IT-JOB

Danske Commodities A/S

Senior software developer

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Udviklere til Internationalt samarbejde

Bunker Holding A/S

Director of Technology

Scanreco Nordic A/S

Softwareudvikler
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere