Home » Hovedtelefoner og højttalere » En rystende oplevelse
En rystende oplevelse

En rystende oplevelse

Share

Et headset der ryster? Alt om DATA kigger nærmere på, om
det forhøjer spiloplevelsen, når hørebøfferne ryster i takt med eksplosionerne
i spillet

Ved første øjekast ligner det et helt almindeligt headset, som vi har set så mange af tidligere. Store omsluttende hørebøffer, en lang ledning til computeren og en mikrofon, der er indbygget i selve headsettet, samt naturligvis en kontrolenhed, hvor der kan skrues op og ned fra lyden, og hvor man kan vælge tre indstillinger til den del af headsettet, der ikke er helt som alle de andre, nemlig vibration af højttalerne.

Nuvel – prøves skulle det, så vi pakkede headsettet ud og måtte med det samme konstatere, at det skulle tilsluttes såvel usb-port som audio-out og audio-in på computeren. Ikke en speciel genial konstruktion, når man ved, at det er muligt at bruge usb-porten til audio-in og –out. Vi går ud fra, at usb-porten bruges her,for at fodre headsettet med strøm, men imponerede var vi altså ikke.

Se også:  Perfekt match: hjemmekontor-skærm egner sig også til gaming

Meget meget mystisk

Der var ikke meget installation, der var faktisk slet ingen, så snart headsettet var sluttet til computeren, var vi klar til at bruge det. Det var absolut et plus i karakterbogen, og vi var nu klar til at afprøve denne nye variant af et headset.

Altså sluttede vi headsettet til computeren, fyrede op under et par spil og meget hurtigt hev vi headsettet af igen og kiggede i vild undren på det.

Vibrationerne er, på kraftigste niveau, så kraftige, at det næsten er ubehageligt at have headsettet på, og det umuliggør faktisk at høre lydene fra selve spillet.

Derfor satte vi vibrationsniveauet lidt ned og prøvede igen. Niveauet var nu mærkbart mindre, men dog stadig så kraftigt at det ikke var rigtig behageligt at have det på, og først da vi fik det sat ned til laveste vibrationsniveau, var det nede på et niveau, hvor vi rent faktisk kunne holde ud at bruge det.

Se også:  Dette gaming-headset afslører de dybeste lyde

Men det var en meget underlig oplevelse, at vores headset vibrerede, hver gang der var høje eksplosioner eller lignende lyde i spillet. Vi prøvede længe at vænne os til denne funktion, men blev aldrig rigtig gode venner med den. Faktisk så steg vores irritation hele tiden, og det endte med, at vi slog den fra for at kunne bedømme lydkvaliteten i headsettet.

Rigtig god lyd

Det viste sig, at højttalerne faktisk har en fortrinlig lydkvalitet, når man først kan høre den, uden de forstyrrende vibrationer. Der er en dejlig dyb bas, der gør, at lydeffekterne bliver meget overbevisende.

Vi prøvede derfor også at lytte til lidt musik i dem, og det var ligeledes en fin oplevelse. Men det er klart ikke et headset, der er beregnet til musik, men til de lydeffekter du finder i spil. I mangel af bedre er de dog udmærkede, og du kan sagtens nyde musikken fra dem i længere tid.


GameSet
  • Funktionalitet
3.5

Alt om DATA siger

Alt i alt et rimelig godt headset, der dog mere taber end vinder på de indbyggede vibrationer

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Gaming
Sandberg

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S