Af Jan Skøt, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Af og til får man den fornemmelse, at Apple er det eneste computerfirma på kloden, der er i stand til at kombinere banebrydende teknologi med praktisk brugbarhed og fænomenalt godt design – det er ikke tilfældigt at iTunes, iPod og iPhone er så store succeser.
Nu har Apple gjort det med en mus – Magic Mouse kalder de den. Den simple og smarte ting, de har gjort, er at sætte en berøringsfølsom overflade på den. På den måde bliver den til en programmerbar multitouchmus.
Det vil sige, at hvis du lader fingeren glide frem eller tilbage, så tolkes det som en scrollbevægelse, og musen scroller. Hvis du i stedet lader fingeren glide fra side til side, så er det et swipe og en helt anden funktion.
Så musen har ingen knapper, men hvis du har lyst til knapper, så går du bare ind i softwaren til den og definerer områder på musen som knapper – så kan du have en énknaps- eller toknapsmus, som det passer dig.
Elegant, simpelt – og hvorfor i himlens navn er der ikke nogen, der for længst har fundet på sådan en til Windows-computere?
Se mere på www.apple.com/magicmouse.