Home » Mobiltelefon » En moderne klassiker
En moderne klassiker

En moderne klassiker

Share

Nokias N97 er ikke ny på markedet, men stadig værd at kigge på, da den er en smartphone, der kan klare alle stort set alle behov.

Nokia har både tradition, erfaring og ry for at kunne lave smartphones, der er værd at tjekke ud. Således også N97 der har en 3,5” stor skærm, som kan glides til side, så et lille tastatur kommer til syne.

Når den er ”klappet i”, har du kun tre knapper på fronten – alt andet styres ved tryk på skærmen. Der er 5 megapixel kamera med Carl Zeiss objektiv, og så klarer den naturligvis også e-mail, internet og er en musikmaskine samtidig.

N97 er bygget meget robust. Man har klart følelsen af, at den nok skal holde til lidt af hvert. Den 3,5” store skærm har en opløsning på 640 x 360 pixel, og den har en overflade, der kan tåle at blive brugt.

Se også:  Så ulækker er din smartphone

At tastaturet er QWERTY, skal man lige vænne sig til. Men efter kort tid kunne vi skrive hurtigt med tommelfingrene – ganske som på de øvrige i testen.

Der er indbygget 32 GB hukommelse, og den kan udvides til 48 GB, hvis du løber tør for plads. Og det kan sagtens ske, da både kamera og lydkvaliteten er meget høj.

Du finder også gps med Nokia Maps, samt kompas så du altid ved, hvilken retning du går eller kører i. Det fungerer i praksis godt, når du går rundt i byen og skal finde vej.

Billed- og lydkvalitet er i høj klasse, og især lyden fra mp3-filer imponerer med en dyb og homogen lyd, man sagtens kan klare til den lange pendlertur til og fra arbejde.

Se også:  Endelig! Ny iPhone har markant bedre batteri

Konklusion

N97 er stadig værd at overveje – også selvom vi synes, prisen er i den høje ende. Til gengæld er den blandt de få på markedet med et rigtigt tastatur.

Og synes du, denne er lidt for stor, fås den til omkring 1.000 kroner mindre i en Mini-version, der kan næsten det samme.

N97 er det nærmeste, du kommer på en moderne klassiker, når talen går på smartphones, og en model som vil kunne klare sig godt et stykke ud i fremtiden. Hvor mange telefoner kan man sige det om?

DATATID MENER:

En moderne klassiker som har bevist sit værd og derfor er værd at tjekke ud.


Nokia N97
  • Pris
4
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
n97
Nokia
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S