Home » Bærbar computer » En bærbar til det hele, tak!
En bærbar til det hele, tak!

En bærbar til det hele, tak!

Share

De fleste af os vælger en bærbar computer frem for en stationær, når der skal købes ny computer. Og med god grund – den kan klare alt det, den stationære kan. De nyeste modeller giver høj ydelse og har en overkommelig pris på tværs af modeller. Men der er stadig faldgruber.

Selv om vi for længst har kunnet få gode bærbare, der kan klare alle behov, er det alligevel slående, hvor meget du får for pengene i dag.

Udviklingen fra producenterne er ikke gået i stå – det viser testen på de næste sider med al tydelighed. Computere i den kaliber, vi tester, kostede mindst 10.000-15.000 kroner for få år siden.

I dag er prisen halveret, og der er dertil kommet flere funktioner og bedre hardware. Det gælder ikke kun den rå performance, også skærme og den generelle kvalitet er steget.

Det er den ikke fordi, producenterne har en samvittighed ud over at lave produkter, der kan sælges med profit – det er jo en forretning – men det er blevet billigere at producere, og faktum er, at mange bliver lavet på samme fabrik i Østen eller Kina.

[pt id=’2007195′ size=’large’ link=’file’]

 

For eksempel skulle Apples computere blive produceret af en af verdens største leverandører af computere. En leverandør som også producerer Windowsbaserede maskiner.

Det er der ikke noget mærkeligt i – Apple og andre store producenter – får dem lavet efter deres egen opskrift.

Det samme gælder Acer, der for længst har proklameret, at de ikke vil producere – de vil udvikle, og få maskinerne lavet af dem der er gode til det og til den bedste pris.

Så der er ingen grund til at have ondt af producenterne – de tjener stadig penge. Men konkurrencen gør, at vi forbrugere får mere for hver af vores hårdt beskattede kroner!

Bærbar eller slæbbar

Den bærbare er altså kommet ind i stuen for at blive, og tak for det. Den kan tages med rundt, og de bedste i testen på de næste sider holder en vægt lige omkring de 2,5 kilo. Altså absolut til at have med.

Det er mere dimensionerne, når skærmen er på mere end 15”, der kan gøre den til en klump at have med rundt. Her kan du så supplere med en lille netbook, hvis, trods alt, begrænsede power kan dække behovet, når du ikke er hjemme.

Tager du den store bærbare med ud til venner eller familie, er det under alle omstændigheder en god idé at købe et etui eller en taske til den, så den er sikret mod de værste slag eller stød. Mange har jo også en lækker overflade, som ofte let kan blive ridset.

[pt id=’2007196′ size=’large’ link=’file’]

 

Windows 7 er et must

Der er nogle klare trends, når vi kigger på de nye bærbare. De skal have Windows 7 – det er et klart must for en ny maskine. Skulle du finde en på tilbud, der stadig har Vista, så spørg om du ikke kan få en opgradering med i prisen.

Se også:  Kan du heller ikke tjekke mails? Microsoft Outlook er nede

Alene hastighedsforøgelsen fra Vista til 7’eren er det hele værd.
Ellers er det tydeligt, at i prisklassen omkring 5.000-7000 kroner får du masser af harddiskplads og ikke mindst hukommelse.

Langt de fleste har 4 GB hukommelse, og det er perfekt, da du sjældent får brug for mere. Og da hukommelse til en bærbar stadig er lidt kostbart og nogle gange vanskelige at skifte, er det en god idé at få en maskine, der har alt, du skal bruge, fra fødslen.

En anden trend er LED-skærme – der er reelt stadig tale om LCD-skærme, men baggrundsbelysningen er med LED-lys. Det giver et bedre og mere klart lys. Det kan vise ren hvid, hvor de gamle typer kunne være lidt gullige.

Dertil kræver LED mindre strøm, og det er jo en herlig feature, når talen går på en bærbar med batteridrift!

[pt id=’2007197′ size=’large’ link=’file’]

 

Når du køber bærbare, du skal bruge i for eksempel haven eller andre steder, hvor du ikke lige har strøm i nærheden, er det godt at købe en med lang batterilevetid – naturligvis. Denne kan variere rigtigt meget alt efter brug.

Skal du bare skrive, holder det i evigheder, surfer du trådløst, koster det power. Ser du film på den bærbare, koster det strøm, så den kan løbe tør på under en time. Derfor skal du tage den oplyste batterilevetid med et gran salt.

Producenternes oplysninger går fra et realistisk gennemsnit til bedste scenarie. Så maskiner af den type, vi tester på de næste sider, klarer typisk omkring 2-5 timers drift.

Husk, at du til de fleste kan købe et større og kraftigere (men også tungere) batteri, så du i nogle tilfælde kan fordoble batterilevetiden.

Hvilken skal det så være?

Når du skal have en bærbar til det hele, får du helt fantastisk meget, når du ofrer mellem 5.000 og 7.000 kroner. I dag er det mange penge for en bærbar, og det afspejler sig tydeligt, i det du får: Store skærme, høj performance og masser af ekstra features.

Du får en bærbar, der er en fuldblods multimediecentral, har fin batterilevetid, så længe du bruger den til almindelige opgaver. Og så kan den bruges til gaming på et højt niveau.

Bevares, til det sidste vil de mest hardcore brugere nok stadig vælge en stationær model med et tungt grafikkort, eller en bærbar gamingmaskine som let koster det dobbelte af dem, vi tester.

Men det er til speciel brug – til os andre er det rigeligt med performancemaskinerne, som fra fødslen er så godt udrustet, at du kan bruge dem til alt. Herunder også billedbehandling af tunge billeder.

Se også:  iOS 14 er det største der er sket for iPhone i mange år - her er nyhederne

Men der er stadig forskelle, som testen afslører – det kan være svært at navigere mellem modellerne, hvilken processor og grafikkort der er bedre end det ene eller andet.

Svaret er, at som udgangspunkt er de alle – i testen i hvert fald – hurtige nok. Så du kan i højere grad vælge ud fra, om du vil have laveste pris, en bedre finish eller specielle features, som du synes, du har behov for.

Med udgangspunkt i kombattanterne, som primært er fra mærkevareproducenter, ser markedet i hvert faldt ”sundt” ud. Vi gætter på, at producenterne ikke har råd til at falde igennem – dem som har leveret maskiner med fejl eller ringe pris/ydelse, findes stadig.

Men finanskrisen har efterhånden luet ud i markedet, så det kun er de skarpeste og skrappeste, der er tilbage. Og det skal de være – markedet for bærbare er nemlig et af de mest konkurrencebetonede af alle.

Det giver bedre maskiner og lavere pris til os forbrugere, så her er en lille ting, som vi kan takke krisen for!

[pt id=’2007198′ size=’large’ link=’file’]

 

Sæt mus, tastatur og skærm til den bærbare

I firma-sammenhæng har man brugt fidusen længe: Sæt en større skærm samt ekstern mus/tastatur til den bærbare, og du har oplevelsen af at have en stor stationær computer.

Det klares ofte med en dockingstation med alle de tilslutninger, du skal bruge. Men som privat kan du lige så godt spare dockingstationen og sætte skærmen direkte til skærmudgangen på din bærbare og mus/tastatur til USB-porten. Skal du have den bærbare med ud, er det blot at tage få stik ud, og du er kørende.

Bruger du den løsning, kan du oven i købet bruge skærmen på den bærbare samtidig med en ekstra skærm. Nu du har en skærm på den bærbare, kan du jo lige så godt benytte den.

Under ”skærm” i kontrolpaneler, kan du sætte computeren op til at bruge to skærme. Alt efter styresystem er det lidt forskelligt, hvordan du gør rent praktisk.

Men alle kan klare det, og du kan her vælge om den eksterne skærm skal være primær eller sekundær skærm. Du kan flytte rundt på dem, således at musen fortsætter ud af skærmens højre side og fortsætter ind på skærmen, der står ved siden af.

Du kan også vælge, om den skal være i venstre side. Skal du senere have den bærbare med, tager du blot stikkene ud, og den starter op som normalt!

Fidusen er ikke ny, men oplagt da du derved kan have vinduer åbne på den ene skærm, mens du arbejder på noget andet på hovedskærmen. Du slipper for at åbne og lukke vinduer fra proceslinjen hele tiden.


TAGS
Acer
Apple
Microsoft

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S