Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

En tablet der skiller sig ud

Det flyder med tablet-computere på markedet, men denne har sin helt egen profil.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Både i design og brug skiller Motorola Xoom 2 sig ud fra mængden. Ganske som den første Zoom byder Motorola på en tablet, der er et reelt alternativ til iPad.

Markedet flyder med tablets, og alle prøver at nappe ”tronen” fra Apples iPad, der er den suverænt mest solgte. Apples succes skyldes ikke mindst en hurtig processor, god skærm og godt styresystem. Det sidste har Apple for sig selv, men med Android i nyeste variant har Apple fået en hård konkurrent i Xoom 2.

Nyheden er nærmest 6-kantet, handy og rimelig tynd. Den har dual core-processor og fungerer i praksis meget hurtigt. Den er ikke helt så kvik til at modtage tryk på skærmen som Apples iPad 3, men det går alt andet lige tjept.

Den testende variant har 8,2”-skærm med HD-opløsning, og det er faktisk et godt kompromis mellem de typiske på 10” og de mindre med 7”. Xoom 2 er handy, men samtidig en skærm, der er til at arbejde på.

Prisen for Xoom 2 ligger omkring de 4.000 kroner med 16 GB ram og 3G – foruden WiFi naturligvis. Kameraet er på 5 megapixels og vægten rimelige 386 gram. Alt målt og vejet er Xoom 2 en tablet, der er værd at tjekke ud, hvis du vil have en med Android-styresystem.

Plus: Godt bud på en Android-baseret tablet, der skiller sig ud.
Minus: Prisen ligger tæt på iPad.