Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det skal du bruge
openMSX: Til denne guide skal du hente openMSX, der fås til Windows og Linux i både 32 bit- og 64 bit -versioner: https://openmsx.org/
Avancerede brugere, der ønsker Basic eller diskbrug, kan prøve fMSX: https://fms.komkon.org/fMSX/
1 Hardwareudvikling
Enhver MSX-maskine skulle som udgangspunkt have en Zilog Z80-cpu og en TMS9918-grafikchip fra Texas Instruments med 16 kB vram plus adskillige standardiserede I/O-chips. Ud over denne specifikation kunne producenterne gøre, som de ville, og alle de større japanske producenter lancerede maskiner, der kunne antage alle mulige formater.
>> Ram strakte sig fra 16 til 128 kB, mens 64 kB var det mest almindelige. Strømlinede chipsæt forekom tit i billige modeller, og der fandtes talrige patronbaserede add-ons. I stedet for chiclet-taster af gummi havde MSX-computere som regel rigtige tastaturer og piletaster, hvilket forøgede omkostningerne. Software fandtes i reglen på enten patron eller kassette. Selvom man kunne få diskdrev, blev de ikke almindeligt udbredt, før MSX2 kom frem.
2 Gaming
MSX-gaming var en mærkelig verden af mellemting. Til trods for at spil ofte havde imponerende landskaber, der skulle leve op til spillekonsollerne, lignede maskinens enkeltfarve-sprites noget fra en billig britisk mikrocomputer.
>> MSX-computere havde også et konsolagtigt patron-slot, der i modsætning til vestlige mikrocomputere faktisk blev brugt af de fleste spil. Derfor kunne spillene ofte indlæses øjeblikkelig, og de kunne bruge en kombination af tastatur og joystick.
>> De fleste japanske MSX-spil blev lanceret fra 1983 til 1987 – japanerne var hurtige til at gå over til MSX2 – og de lå som regel på spilpatroner. Europæiske og sydamerikanske titler holdt ud til begyndelsen af 1990’erne, og de var i reglen på bånd eller (mindre udbredt) på disk.
>> Den underliggende MSX-hardware mindede om Sega SG-1000, og mange MSX-spil var porteret fra Sega. MSX kom frem før Nintendos Famicom (eller “NES”), og det var Japans foretrukne platform før Nintendos endelige dominans.
>> Gaming-giganten Konami var navnlig udbredt på systemet, og serier som Bomberman og Parodius fik deres debut på MSX, længe før de kom til arkader og konsoller. Andre MSX-klassikere er Kung-Fu Master, Penguin Adventure og 1942.
Vi holder især af Xyxolog: et interessant fysik-arkadespil med elementer fra Marble Madness.
3 Historie
Selvom MSX hverken blev populær i USA eller i dele af Europa, var det den foretrukne maskine i Japan, Sydkorea, Brasilien og Argentina. I Japan dominerede MSX-maskiner i 1980’erne, indtil pc’erne omsider blev så billige, at de kunne udkonkurrere MSX. Da MSX blev udfaset, var der blevet solgt mindst fem millioner enheder.
>> MSX blev efterfulgt af MSX2 og af MSX2+ og MSX Turbo R.
4 I gang med Emulering
Emulering af MSX er ikke helt ligetil. Hvis man kun vil spille klassiske patronspil, er det nemt nok. Men hvis man vil køre software fra bånd eller disk eller bruge Basic, bliver det hele straks mere kompliceret.
>> Alsidige emulatorer som RetroArch og Mame kræver bios-rom’er, hvis de skal fungere, og derfor kan man lige så godt bruge en MSX-specifik emulator. Der findes to vigtige valgmuligheder: fMSX og openMSX. Man skal tænke sig om, for fMSX er dårlig til at afvikle kassetter, og openMSX er dårlig til at afvikle diske. Kassettesoftware var mere udbredt til det oprindelige MSX, og openMSX fungerer bedre på tværs af platforme, og derfor vil vi fokusere på den.
5 Installation og brug
Windows-brugere skal begive sig til https://openmsx.org, hvor man finder Download-sektionen i navigationsbjælken på venstre side. Man kan få både 32 bit- og 64 bit-versioner, og man kan vælge mellem “install” og “zip”. Hent “install”-versionen. Med den følger en MSI-installer, som er komprimeret i en zip-fil. Man skal derfor først åbne eller udpakke zip-filen og dobbeltklikke på installationsfilen.
>> Følg anvisningerne, og så burde openMSX være til rådighed i systemmenuen under Programmer > openMSX > openMSX.
>> Linux-brugere skal hente emulatoren i distributionens lager, eller også kan man bruge den Flatpak, som er til rådighed på https://flathub.org.
>> Når openMSX bliver startet, er den fantastisk til hurtig og nem gaming. Joysticks bliver automatisk genkendt, og en fremragende scanline-tilstand er aktiveret som standard.
>> Når man vil gå i gang, skal man ignorere fejlmeddelelsen om manglende patron og flytte musemarkøren til vinduets øverste venstre hjørne, hvor en menuknap kommer frem. Vælg “Load ROM… (slot A)” fra toppen af den nye menu. I filbrowseren vælger man sin .rom-patron.
>> Det var det. Hvis man ikke har et joystick, kan man i de fleste spil bruge piletasterne til bevægelse og mellemrumstangenten til at affyre. Med tastetrykkene Alt+Enter skifter du til fuldskærmsvisning.
MSX føles som en sær blanding af en konsol og en mikrocomputer – som om en ZX Spectrum og Nintendo mødtes i et kosteskab.
6 Diske og kassetter
Desværre understøtter openMSX’ open source-rom kun patronspil – hvis man vil have kassettefunktionalitet, skal man bruge et bios-image. De er stadig under copyrightbeskyttelse, og det gælder, selvom de findes illegalt på rom-sites; openMSX-dokumentationen leverer oplysninger om, hvordan man lovligt kan anskaffe rom’er.
>> Hvis man vil bruge disk-images eller Basic, kan man prøve fMSX, der umiddelbart understøtter begge dele. Der medfølger kassettesupport, men den virker kun sjældent.
>> Hvis man har en bios og bruger Windows, skal man kopiere filerne ind i Dokumenter > openMSX/share > systemroms. Bruger man Linux, kopierer man filerne ind i ~/.openMSX > share > systemrom.
>> Hvad angår bios, har vi konstateret, at “MSX System v1.0 + MSX BASIC UK (1983)” og “MSX System v1.0 + MSX BASIC Japanese (1983)” begge gav os et godt udvalg af fungerende maskiner.
>> Når man skal i gang med kassetter, skal man åbne openMSX Catapult, der bør ligge under den samme menu som openMSX. Herinde skal man køre File > Test MSX Hardware for at scanne efter lokale rom’er. Alt det, som openMSX genkender, bliver derefter føjet til emulatorens menu over anvendelig hardware.
>> Når scanningen er afsluttet, kan man vælge en maskine i “MSX type”-menuen. Alting med “C-BIOS” er en open source-erstatning, og derfor skal man vælge en af de andre tilgængelige muligheder, forudsat at man har en genkendelig rom.
>> Når man skal specificere et bånd-image, klikker man på “Cassette”-knappen i feltet “Cassette Player” og vælger “Browse cassette image”. Vælg et .cas-bånd-image, og klik så “Start” nederst i vinduet. OpenMSX bør automatisere indlæsningsprocessen og køre ens bånd-image.
>> Hvis man stadig vil prøve diske med openMSX, genkender den Digital Design Electronica DDX v3.0-rom’en, der er en add-on, som man kan aktivere i “Extensions”-menuen. Man kan lede efter .dsk-filer på samme måde som med kassetter.
Thexder er en sand klassiker, som seriøst fremviser MSX’ kraft med imponerende gameplay og ægte scrolling.
Microsoft MSX
- Cpu: Zilog Z80A ved 3,579 MHz
- Ram: 8-128 kB plus 16 kB vram
- Rom: 32 kB BASIC
- Oprindelig pris: Ikke oplyst
- Grafik: Texas Instruments TMS9918 med 16 farver, 256 x 192 maksimumopløsning, enkeltfarve-sprites
- Lyd: General Instrument AY-3-8910-psg
- Lager: Patron, kassette, 5,25” og 3,5” diskette-add-ons
- Styresystem: Microsoft BASIC og MSX-DOS
- Lanceret: Juni 1983
- Produktion: 1984–1992
- Samlet salg: 5 millioner