Home » Grafikkort » En perle i mellemklassen
En perle i mellemklassen

En perle i mellemklassen

Share

Zotac GeForce GTX 570 ligger måske ikke allerøverst, men det er et fremragende allroundkort

Dette kort repræsenterer anden række i Nvidias udvalg. Det leverer en imponerende ydelse, og det er lidt billigere end AMD’s bedste enkeltkort, HD 6970.

Det har dog mere tilfælles med Nvidia GTX 480, idet det har næsten samme gpu-konstruktion. GTX 570 har de samme 480 cuda-kerner og 60 texture-enheder, men det har 40 rop’er mod GTX 480’s 48. 570 har også en mindre framebuffer på 1.280MB mod den forrige generations 1.536MB.

Det har imidlertid samme teknologi på transistorniveau som GTX 580. Derfor er det et langt mere effektivt og tiltrækkende grafikkort, og ydelsen er næsten lige så god, hvis man kører en skærm under 30 tommer.

Se også:  Lenovo Yoga Smart Tab [TEST]: Toptjekket tablet med stemmestyring

Over for AMD HD 6970 var GTX ved at vinde. Det dystede med AMD-kortet i vores test, og det lå øverst i Heaven 2.5, men det sakkede agterud i den systemudfordrende Metro 2033-test. Dette Nvidia-kort er på niveau med AMD’s bedste enkeltkort, men ingen af dem fører klart.

Igen melder genfærdet HD 6950 sig, og med en prisforskel på næsten 1.200 kroner er ydelsen uhyggeligt tæt på. GTX 570 er stadig hurtigere, men man mister ikke meget ved at satse på det billigere AMD-kort.

Når man tager i betragtning, at et par GTX 570 koster stort set det samme som et enkelt GTX 590, får man virkelig noget for pengene.
GTX 570 kan håndtere alt, hvad man smider efter det på en 24-tommer-skærm. Med den forbedrede andengenerations-Fermi-gpu som fundament gør det livet endnu sværere for HD 6970 til samme pris.

Se også:  Nu får iPad Pro tastatur med pegefelt

Features:

Nvidia Unified Driver Architecture (UDA), Nvidia Cuda technology, Nvidia PureVideo HD, Nvidia PhysX-ready, Nvidia 3D Vision technology, Nvidia 2-way SLI ready, Nvidia Surround


Zotac GeForce GTX 570
  • Ydelse
  • Features
  • Pris
4
Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Zotac GeForce GTX 1660 Super Twin Fan (ZT-T16620F-10L)
TAGS
3D
3D grafikkort
geforce
nvidia
Tablet

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S