Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

En håndfuld lyd fra Creative

Creatives nye micro-højttaler Woof 3 er ikke større, end den kan være i én hånd og koster få hundrede kroner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Indbyggede smartphone-højttalere er sjældent særligt gode, men med en lille micro-højttaler i tasken kan man nemt give lyden en betydelig opgradering.

Woof 3 er nyeste skud på stammen fra Creative, og dens begrænsede omfang gør den nem at tage med på farten og hurtigt tilslutte smartphonen via Bluetooth, når musikken skal spille.

Højttalerens form minder om en omvendt klokke, og det er med til at sikre, at lyden kanaliseres opad og spredes ud i rummet. Samtidig er Woof 3 indkapslet i et flot metallegereret kabinet, der stabiliserer højttaleren og forbedrer lydoplevelsen. Creative Woof 3 - god lyd på farten
i én håndfuld

Tredje generation i serien

Woof 3 er tredje generation i Creatives Woof-serie, og den lille højttaler er udstyret med 45 mm drivere (12 pct. større end dens forgængere). Kombineret med en passiv basradiator, der også er blevet forstørret, giver det en bedre lydkvalitet. Woof 3 kommer i fire metallic farver, inspireret af de fire årstider: ’krystalblå forår’, ’sommerrød’, ’efterårsguld’ og ‘vinter-krom’.

Ekstra-features og flere tilslutningsmuligheder

Den lille fikse højttaler er fyldt med features og har adskillige tilslutningsmuligheder. Udover Bluetooth  tilslutning medfølger et audiokabel, så Woof 3 også kan bruges med lydenheder uden Bluetooth. Derudover har den indbygget MP3-afspiller og mulighed for USB-tilslutning, så brugeren kan afspille ren digital lyd fra sin pc.

Som en smart ekstra-funktion kan Woof 3, takket være den indbyggede mikrofon, også bruges som håndfri højttalertelefon, så brugeren nemt kan besvare opkald via Bluetooth med sin smartphone. Woof 3 understøtter op til 6 timers afspilning på en enkelt opladning via USB.

Pris på Woof 3 er 399 kroner. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere