Guide: En fuld geninstallation

Guide: En fuld geninstallation

Share

Hvis du ønsker at gøre tavlen ren eller vil gendanne efter et nedbrud, er den bedste metode en destruktiv geninstallation

Den ultimative løsning er en fuldstændig geninstallation af Windows fra bunden. Så får du en frisk og næsten ny maskine. Det løser problemet med en meget sløv pc eller en pc, som er gået helt ned på grund af for eksempel malware. Her viser vi, hvordan du går frem.

Du bør have en fuld og ret ny backup af din pc ved hjælp af Windows’ “Filhistorik” eller værktøjet til sikkerhedskopiering og gendannelse (Kontrolpanel > System og sikkerhed). For en fuld geninstallation er destruktiv. Der er ingenting tilbage på dit C-drev, når du er færdig. Du skal også sikre, at du har den seneste version af din Windows på dit installations-medie (hent den her: www.microsoft.com/software-download/windows10), så du ikke skal starte med at opdatere den.

Se også:  Guide: Få styr på det nye Windows

Det kan også være en fordel at gå til kilderne efter netværks- og grafikdrivere i stedet for at lade Windows sørge for det. Gå ind på hjemmesiden for din pc-producent eller producent af bundkort og grafikkort.

Gendan programmer og indstillinger

Når Windows er geninstalleret, skal du åbne Windows Update for at få opdateret Windows helt. Bliv ikke overrasket, hvis der stadig er hundredvis af opdateringer til Windows 7 og 8.1. Når alt er opdateret, kan du overveje at geninstallere Macrium Reflect Free og tage dit første drev-image, en standard-backup, du kan installere i fremtiden i stedet for at geninstallere hele Windows.

Du kan også få hjælp til at geninstallere dine kerneprogrammer ved hjælp af CloneApp fra dit datadrev. Hvis du klikker på knappen “Restore” bliver alle programindstillinger, som du har taget backup af, også gendannet. Hvis der er nogen backup-indstillinger, som du ikke vil have gendannet, skal du vælge “Options”, så du kan finde backup-mappen.

Se også:  4 stykker gratis software

Åbn den, og fjern alle programmapper, som du vil udelukke midlertidigt, før du klikker på “restore”. Tag derefter din anden Macrium Reflect Free-backup. Til sidst åbner du Filhistorik eller værktøjet til sikkerhedskopiering og gør klar til at gendanne alle data, som du tog backup af.

Del denne