Home » Wearable » En computer om armen er bedre end en i hånden
En computer om armen er bedre end en i hånden

En computer om armen er bedre end en i hånden

Share

Armbåndscomputere og håndleds-PDA’ere har der været sagt og skrevet meget om i tidens løb, og der har været fremstillet forskellige. De fremstilles stadig, men i dag hedder de bare smart-ure

Små computere til at bære rundt om armen og håndleddet begyndte at dukke op i 1950’erne – om end kun i tegneserier som Mandrake mv. og science fiction-film som Star Trek. Men først omkring årtusindskiftet var teknikken så avanceret og miniaturiseret, at det var muligt at fremstille sådanne vidundere i virkeligheden. Enkelte af disse fandt også vej til markedet i første tiår af det andet årtusind, men så skete der det skrækkelige for en armcomputer, at det lykkedes for nogle producenter som bl.a. Samsung, Apple og startup-firmaet Pepple at krympe teknikken ind i et armbåndsur i stedet for.

En rigtig god og smart ide, når nu miniaturiseringen gjorde det muligt, og resultatet kom følgelig til at hedde smartwatch eller smart-ur. Dermed endte armcomputerne deres arme og korte liv. Vi mindes her nogle af de forgangne, der for så vidt slet ikke var så tossede, selv om de fleste vil vel nok vil mene, at efterfølgeren er lidt mere handy, diskret og praktisk og derudover nok også lidt mere bekvem og overskuelig – og kort sagt lidt mere smart.

Men der foregår en stadig udvikling, og hvem ved, om du ikke en dag vil kassere dit smart-ur for en blød bøjelig computerskærm, som du kan sno om din arm og med alle et smart-urs funktioner bygget ind?

Se også:  Smarte byer breder sig på det smarteste
Husk hvis du skal til Mars

Armbåndscomputere har for det meste ført den mest trygge del af deres tilværelse i litteraturen eller på filmlærredet. Denne armcomputer, som skuespilleren Mark Watney bærer i storfilmen the Martian instrueret af Ridley Scott på grundlag af en roman af Andy Weir ser nok både drabelig og effektiv ud, men i bund og grund består computeren blot af et påspændt hylster og en iPhone 5.

Apples første ur var et armbånd

Selv ikke Apple springer direkte ud med et produkt som et fuldt færdig designet iWatch. Der ligger adskillige tanker, streger og ideer på papiret først. Og i overensstemmelse med tidens tankegang omkring 2014, undfangede Apples designere først fabrikkens smart-ur som en armbåndscomputer.

Zypad: Håndledscomputer med Linux og Windows

Trods konkurrence fra smarte produkter i enhver udformning, produceres og markedsføres der rent faktisk stadig armcomputere om end til mere smalle markeder. Allerede i 2006 annoncerede det europæiske specialistfirma for minicomputerteknologi Eurotech en WWPC dvs. ”wrist-worn wearable computer” altså en håndledscomputer, som kunne køre både Linux og Windows CE.

Den blev (selvfølgelig) oprindelig udviklet til militær anvendelse af Parvus Corporation, men da de første prototyper reelt viste sig at fungere udmærket og anvendeligt i praksis, videreudviklede de computeren og sendte den på markedet under mærkenavnet Zypad.

Til salg den dag i dag

Den seneste udgave hedder WL 1500 og henvender sig i særlig grad til professionelle på diverse feltopgaver inden for forsvar, redning, konstruktion osv. Den yderst kompakte enhed giver stort set bæreren de samme muligheder og tilslutninger som enhver almindelig bærbar computer. 

Se også:  Hvil i fred, Moores lov, nu gælder det fremtiden

Zypad WL 1500 arbejder med Windows CE 6.0 præinstalleret og har indbygget GPS, navigation og tracking foruden fuld mobilfunktionalitet med både GSM/GPRS/CMDA samt LAN, Bluetooth, infrarød kommunikation og Wi-Fi. Der er også indbygget mikrofon og højttaler. De tolv knapper på oversiden kan programmeres til hurtigvalg af forskellige funktioner, og den 3,5” store bagbelyste TFT-farveskærm med automatisk kontrast, så den er let at aflæse i alle lysforhold, er berøringsfølsom.

Til præcis indtastning af tekst og tegn leveres computeren med en lille pegepen. Det indbyggede genopladelige 2200 mAh Li-Ion-batteri kan holde en fuld 8 timers arbejdsdag bl.a. fordi, computeren automatisk går i dvale, når du sænker armen ned langs siden. Tilslutningerne omfatter to USB-porte, microSD-slot samt 2,5 ” minijack-lydindgang.

Kunststofkabinettet er vand-og støvtæt, og vægten ligger på omkring 500 gram. Det er selvfølgelig ikke helt billigt udstyr, vi har fat i her. Prisen i Europa på www.eurotech.com/ http://www.zypad.com er omregnet cirka 9000 kroner. Men så medfølger der også strømforsyning, microSD-kort og kabler.

Måske ligner Zypad noget fra en billig science fiction- film, men det er en sofistikeret minicomputer, designet til at blive båret om håndleddet.

TAGS
computer
innovation
PDA

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S