Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Derfor kan en empatisk chatbot hjælpe ofre for identitetstyveri

Når de cyberkriminelle går på jagt, kender de ikke nogen landegrænser. Identitetstyveri er også blevet et problem i Danmark, og det betyder, at avancerede løsninger er nødvendige, vurderer firma bag ny chatbot.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I denne uge skrev vi historien om, at SAS Institute har udviklet en chatbot, der skal hjælpe ofre for identitetstyveri – et problem og en løsning, der kan virke meget amerikansk.

Chatbotten, som hedder ViViAN (illustreret med figuren øverst), kan besvare spørgsmål om, hvad du skal gøre, hvis du udsættes for denne form for tyveri. Den er i stand til at udvise empati – og endda indgå i en dialog, som angiveligt skal kunne hjælpe ofrene i gang med hurtigere at få deres identitet igen.

AOD PRO har talt med SAS Institute i Danmark for at få forklaret, om der virkelig er brug for denne type løsning i vores lille land, hvor vi i høj grad er vænnet til den personlige kontakt.

Mere identitetstyveri

Til AOD PRO oplyser SAS Institute, at uanset hvad der driver disse identitetstyverier, Covid-19 eller ej, så er det et stort og voksende problem i Danmark.

Ifølge Danmarks Statistik har 5 procent af alle danskere mellem 1 og 89 år været udsat for kreditkortbedrageri inden for det seneste år, og 31 procent af de store danske virksomheder har haft sikkerhedsbrud på trods af en aktiv indsats for at teste sikkerheden i netop disse typer virksomheder.

”Derfor vil en aktiv indsats også være relevant i Danmark,” oplyser SAS Institute til AOD PRO.

Bedre information med empati

Hvorfor det så er nødvendigt med en empatisk chatbot – er det ikke effektivt nok med en traditionel chatbot, hvor informationer bliver indhentet fra brugerne?

Her er holdningen fra SAS Institute, at kvaliteten af information bliver langt højere, når der bliver brugt en chatbot, som er i stand til at vise empati.

”Når chatbotten bliver empatisk giver det en mere menneskelig interaktion med den. Denne interaktion er baseret på en avanceret natural language processing-model, som kan forstå mere komplekse forespørgsler og give mere relevante og ikke-standardiserede svar på disse spørgsmål,” oplyser SAS Institute.

Mentalt presset

Derved udvides mulighederne for, hvad en chatbot kan bruges til af brugeren, og det skulle give en bedre brugeroplevelse.

”Det er i tilfældet med identitetstyveri ekstra relevant, da brugeren er i en mentalt presset situation,” lyder det fra SAS Institute.

En chatbot er dog et it-system og derved selv sårbar, men SAS Institute er ikke bekymret for, at en chatbot bliver et aktiv for de cyberkriminelle.

”Chatbots er ikke mere sikkerhedsmæssigt udsatte end alle andre it-systemer. Der er derfor ikke en øget risiko ved denne. Tværtimod vil den forbedrede svartid omkring identitetstyveri kunne afbøde konsekvenserne bedre,” er svaret fra SAS Institute.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere