Home » Energi » Gisper du over elprisen? Det ser stadig slemt ud
Gisper du over elprisen? Det ser stadig slemt ud

Gisper du over elprisen? Det ser stadig slemt ud

Share

Vi storforbrugere af elektronik lider lige nu under usædvanlig høje elpriser. Svensk storleverandør af strøm forudser, at elprisen fortsat vil være høj, men oplyser at stigningen er aftaget. Vinterprognosen er usikker

Du er nok storforbruger af strøm til computere, smarte enheder i hjemmet eller måske en varmepumpe eller elbil. Så lider du lige nu under de høje elpriser. Men falder de ikke snart? Nej, sådan ser det desværre ikke ud, hvis man skal tro den svenske storleverandør af strøm Vattenfallet. Lige nu er stigningerne fladet ud, men ellers er alt usikkert.

Den variable elpris er faktisk faldet en smule siden toppen i oktober, oplyser selskabet. Årsagerne er mere vind, men også regn i områder med vandkraft, som fyldte vandmagasinerne. Vattenfall har fokus på det svenske marked, men elforsyningen i Norden hænger sammen, og Danmark bruger også strøm baseret på vandkraft.

Historisk høje udsving

”Situationen på elmarkedet har mildest talt været dramatisk set i forhold til nyere tid med høje priser og historisk høj volatilitet. Nu er prisen faldet en smule, selvom den variable elpris stadig er høj i forhold til prisen set over en længere periode. Oktobers spotpris i det sydlige Mellemsverige var næsten dobbelt så høj som gennemsnitsprisen for samme måned mellem 2000 og 2020,” siger Jonas Stenbeck, privatkundechef hos Vattenfall Sales.

Se også:  Billig elbil vinder stor europæisk pris

Brændstofpriserne på olie, kul, gas og emissionsrettigheder har varieret kraftigt i løbet af oktober, primært som følge af, at gaspriserne er faldet til det halve siden rekordnoteringen 6. oktober. Den lavere gaspris har påvirket elpriserne på kontinentet og i de nordiske lande. Der er dog en vis bekymring for den potentielle udvikling i brændstofpriserne, hvis vi får en kold vinter i Europa, forklarer Vattenfall.

”Når vi nærmer os vinteren, og temperaturerne falder, vil behovet for opvarmning stige. Så nu mere end nogensinde før er det vigtigt, at kunderne gennemgår deres elkontrakter, men også tænker over, hvad du selv kan gøre for at blive mere energieffektiv derhjemme og dermed reducere dine omkostninger,” siger Jonas Stenbeck.

Usikker vinter

I løbet af oktober leverede vindkraften mere fossilfri strøm, mens der kom mere vand i de nordiske reservoirer. Dette sammen med, at atomkraftreaktorerne i Sverige og Finland har afsluttet revisionsperioden og nu er i fuld produktion, har medført, at den generelle stigning i spotpriserne er ophørt.

Se også:  Her er Polestar 3: Friske billeder af den nye SUV

”På spørgsmålet om, hvordan elprisen bliver denne vinter, er det meget svært at spå om, fordi vejrudsigterne stadig er usikre. Det, vi ved, er, at hvis der kommer en længere periode med tørt, koldt og vindstille vejr, kan elpriserne stige igen. Selvom de faste elprisaftaler også er steget, bør man alligevel gennemgå sin aftale, især hvis man bor i et hus, hvor både varme- og elforbruget normalt er højere,” rådgiver Jonas Stenbeck.

Så måske skulle man kigge alle sine standby-apparater igennem – herunder tv’er og stationære computere – for måske at slukke dem helt, når de ikke er i brug. Herhjemme er det blandt andet elselskabernes opgave at give gode råd til energibesparelse. Du finder tipsene fra for eksempel SEAS-NVE her.

(Foto: SEAS-NVE)


TAGS
el
elbil
elpris
strømforbrug

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S