Home » Andet » Elon Musk: Den amerikanske drømmer
Elon Musk: Den amerikanske drømmer

Elon Musk: Den amerikanske drømmer

Share

Elon Musk er måske her i Europa mest kendt som medstifter af bilfabrikken Tesla, men den amerikanske ”Musk-eteer” har mange andre projekter i gang både i hjernen og jorden

Lever den amerikanske drøm stadig? Ja, for superentreprenøren og dollarmilliardæren Elon Musk gør den i bedste vågne tilstand. Den visionære amerikaner pusler med mange projekter, der strækker sig lige fra rumfartsopsendelser til trafikplanløsninger og elektroniske supermennesker med kunstig intelligens.

Kunstig intelligens skal skabe ”supermennesker”

”Når vores hjerne skal omsætte og formulere en idé til et sprog, går der både kreativitet og originalitet for slet ikke at tale om information tabt,” mener Elon Musk, der blandt andet ved hjælp af AI (kunstig intelligens) vil skabe en mere direkte kommunikationsform mellem mennesker uden de hidtil obligatoriske mellemled i form af tankerne udtrykt i et sprog eller i skriftlig form.

Han føler, at diverse teknologier allerede er ved at gøre os til supermennesker med eksempelvis biosensorer og smartphones, men optimal dataudveksling kan ifølge Musk kun ske gennem en direkte forbindelse til hjernen, så kommunikationen bliver ”komprimeret”, som det uvilkårligt sker, når dine tanker og indfald først skal omsættes til skrift eller tale.

Se også:  2019 tech forudsigelser og spådomme

Men står det til Musk skal vi kunne sende data direkte fra hjerne til hjerne, altså ren tankelæsning, hvilket han kalder ”telepati med samtykke”. Samtidig vil vi også kunne kommunikere direkte med digitale enheder og med andre ord indgå i IoT (Internet of Things) på linje med så meget andet.

Spørgsmålet er bare, hvilket interface, du skal bruge. En af løsningerne kunne ifølge Tesla-grundlæggeren være at indoperere eller såmænd bare ”indsprøjte” omkring en million digitale interface-partikler i hjernen, hvilket vil sætte den heldige i stand til at gå på internettet ved bare at tænke på det.

En teknologi Elon Musk kalder Neuralink og samler under et specielt selskab ved samme navn lige så vidtløftige ambitioner om at koble mennesker sammen både indbyrdes og til computermaskiner via kommende højhastighedsinterfaces. Skridt for skridt vil sådanne tiltag gøre os til menneskelige robotter eller elektroniske mennesker såkaldte cyborgs.

Elon-Musk-tesla

Tynde fleksible elektroder fastgjort øverst på et bionedbrydeligt silkesubstrat kan også udgøre er udmærket hjernemaskine-interface.

Men Tesla-stifteren erkender også, at dette ikke vil være uden risiko. For det første vil direkte kommunikation mellem computere og mennesker kun være interessant, hvis computerne er kloge dvs. er udstyret med kunstig intelligens, der efter hans mening vil overgå menneskets egen intelligens med flere længder. Og på det område er der jo så altid en risiko. For hvad vil denne AI kunne finde på, og hvad vil vi selv kunne finde på? Måske vil en lille gruppe selvbestaltede personer sætte sig på og kontrollere al verdens kunstige intelligens, eller AI går agurk og sætter sig i stedet på os.

Se også:  Gå på opdagelse på Danmarks største IT-messe

Først måske bare på en lille gruppe udvalgte, men dernæst på hele menneskeheden. Og det skrækscenarie kan vi måske allerbedst komme i møde, hvis vi selv går hen og forbinder os så tæt og massivt til superintelligente supercomputere, at vi selv bliver del af den kunstige intelligens. Valget står reelt mellem at komme til at stå tilbage som nyttesløse og umælende dyr eller tage udfordringen op og indgå fysisk symbiose med AI.

Elon-Musk-tesla

TAGS
AI
innovation
Kunstig intelligens

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S