Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Elementær billedbehandling med masser af muligheder

Adobe Photoshop Elements 10 har masser af nemme funktioner til fotoredigering og nye smarte muligheder for at organisere og dele billeder gennem sociale medier.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den store udgave af Photoshop giver nærmest uendelige muligheder for at redigere billeder, men kan være lidt af en mundfuld, både i forhold til alle de funktioner, som skal læres, og i forhold til økonomien, som kan lide af en belastning, når der investeres i programmet.

Adobe har imidlertid været så venlige at sammensætte en pakke til os, der ikke har brug for masser af avancerede funktioner, men bare gerne vil have de bedste af dem serveret på en måde, der gør det nemt at redigere i vores egne billeder, taget med amatørkameraet eller mobilen.

Adobe Photoshop Elements 10 til Windows er den nyeste version af programmet, og her får du en komplet løsning med kraftfulde, men samtidig let anvendelige funktioner, der gør det nemmere at ordne, redigere og dele fotos. Et eksempel er Guided Edit, der gør det let at skabe flotte fotoeffekter trin for trin ved at følge enkle instruktioner.

Man kan også eksperimentere med effekter, lave sjove billedmontager eller skabe en drømmeagtig stemning med Orton-effekten. Photoshop Elements 10 har desuden fået nye tekstfunktioner, hvor man kan indsætte tekst, der følger kurver, konturer eller former i billedet. Desuden er der nye vejledninger for beskæring, som hjælper brugere på alle niveauer med at skabe interessante og visuelt tiltalende kompositioner.

Adobe Photoshop Elements 10 er der også lagt stor vægt på at organisere og gemme billeder. Funktionen ’Objektsøgning’ kan automatisk finde detaljer som eksempelvis vartegn, en blomst eller et dyr i fotoet, mens Organizer kan identificere dubletter og fotos, som næsten er identiske, så brugeren nemt kan rydde op og slette de billeder, der ikke er behov for, eller hurtigt oprette grupper med ensartede fotos.

Man kan desuden uploade fotos direkte fra Organizer til Facebook, Flickr, YouTube eller Photoshop.com, og man kan integrere vennelister på Facebook, så det er nemt at tagge fotos, som derefter kan vises direkte på Facebook.

Adobe Photoshop Elements 10 koster 775 kroner og sælges også i en pakke med sammen videoredigeringsprogrammet Adobe Premiere Elements 10 for 1162,50 kroner. Det er desuden muligt at opgradere ældre versioner. Begge programmer er nu tilgængelige på engelsk og forventes ude i dansk version til oktober.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere