Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Elektriske transportmidler: Teknologi gør turen sjovere

Turen ud ad cykelstien behøver ikke være kedelig. Nye elektroniske transportmidler gør oplevelsen sjovere og mere udfordrende.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

E lektriske transportmidler fylder mere og mere i bybilledet. Det er ikke kun biler, der i stigende grad elektrificeres, også cykler og stort set alt, hvad der ellers har hjul kan i dag fås med batteri og elmotor.
Elektronikken får dig ikke kun hurtigere og mindre anstrengen-de frem; den kan også tilføre features som transportmidlerne ikke traditionelt har haft. Vi tester tre nye køretøjer, der giver noget ekstra sjov til turen.

Skabt til sjov

Hvis du udelukkende tænker praktisk vil du nok ikke vælge et af de tre transportmidler. Dem køber man, fordi man gerne vil have en oplevelse ud af turen.

Skateboardet og Drift W1 vil selvsagt appellere til folk med en forkærlighed for actionsport, og boardet vil da også være langt nemmere at mestre, hvis man i forvejen har erfaring som skater. Mate X kan sådan set fint bruges til daglige ture på job, men kommer først rigtig til sin ret, når du bevæger dig "offroad" på udfordrende strækninger med bumlet terræn. Som hverdagscykel på de flade danske cykelstier er tyngden og de brede dæk ikke en fordel.

Kan godt være lovlige

Men er de så overhovedet lovlige at køre på i den danske trafik? Det kan synes lidt som en gråzone i øjeblikket, men faktisk kan de tre transportmidler køre fuldt lovligt.

[irp]

De er forsynet med de rette lygter og reflekser, batterier af den tiladte styrke, og de kan indstilles til at holde sig under de 25 kilometer i timen, som er tilladt for denne typer køretøjer. De kan dog også snildt indstilles til at køre hurtigere. Så er de bare ikke lovlige længere.

Ekstra Power i pedalerne

Mate X er en powerversion af den mindre Mate S, der kom sidste år. Den bygger på samme grunddesign, men batterikapaciteten er øget, og cyklen er forsynet med ekstra brede dæk, så den nærmest minder om en lille motorcykel.

Muligheden for at klappe den sammen, så den nemmere kan transporteres, er der fortsat, men i kraft af cyklens ekstra tyngde er den langt fra så handy at have med som Mate S. Bare det at slæbe den nogle få trin op og ned fra vores kælder var en drøj omgang.

Det massive stel og de brede dæk gør dog, at du ligger rigtig solidt på vejen. Det er en komfortabel cykel at køre på, og den stærke affjerdring i dækkene gør, at der skal store bump til for at blive rystet i sadlen.

https://www.instagram.com/p/BvrMb9AhqCQ/?utm_source=ig_web_copy_link

Det firkantede display på styret viser batteristatus, hastighed, aktuelt strømforbrug samt valg mellem kørt distance, maks-hastighed m.m. Ved venstre håndtag er simple kontrolknapper. Her kan vælges mellem ni assistance-niveauer. På højeste niveau skal du stort set ikke røre pedalerne, før cyklen drøner fremad.

Accelerationen er imponerende. På et par sekunder rammer du topfarten. Som udgangspunkt er den sat til de lovlige 25 kilometer i timen. Det kan du dog ændre i en undermenu, hvis du samtidig fraskriver Mate.Bike alt ansvar. Vi satte den på maks 60 km/t., men så hurtigt kan den langt fra køre. Vi nåede op på cirka 32 km/t. Det er dog også tilstrækkelig til at bliver rigtig sjovt.

[irp]

Batteriet holder godt. Vi nåede lige akkurat at køre det i bund i den uge, vi havde cyklen. Det skete efter 55 kilometer, hvor vi absolut ikke sparede på strømmen. En fuld opladning tager lidt under 3,5 timer, hvilket er helt igennem godkendt.

Desværre er batteri-indikatoren ret upræcis. Efter endt cykel-tur kan den vise næsten dødt batteri, mens den ved næste opstart viser næsten fuldt. Det gør det lidt vanskeligt at time sine opladninger.

Surf på cykelstien

Skateboardet er ikke meget bedre på det punkt. Her vises batteristatus af en enkelt diode med grønt, gult eller rødt lys. Dette sker, når du tænder skatebordet på powerknappen under brættet. Når boardet er tændt, er det blot at stille sig op på det og rulle fremad på det lille hjul på den medfølgende fjernbetjening. Så kører boardet af sted med dig. Du kan selvfølgelig selv skubbe med fødderne, som på et almindeligt skateboard, men du behøver ikke.

Ret hurtigt finder man ud af, at farthjulet er meget følsomt. Trykker du for hårdt flyver boardet afsted under dig.

Der skal blot et ganske lille nøk til at det stille og roligt ruller derudad i et tempo, hvor en der ikke har stået på et skateboard i 25 år kan følge med.

https://www.instagram.com/p/BwhEXCCBsPG/?utm_source=ig_web_copy_link

Det lærer man ret hurtigt, og man skal ikke køre længe, før man har en god fornemmelse med det.

Du kan dreje ved at læne dig til siderne, og som på et helt almindeligt skateboard kan trucksne spændes fastere eller løsere alt efter, hvor meget du ønsker, at det vipper. Du kan også tippe boardet rundt ved at træde på tailen.

En vis grad af skateboard-erfaring er således en fordel. Du behøver dog ikke være garvet for at få glæde af boardet. Kickflips og andre avancerede tricks er alligevel udelukket, da boardet er for tungt til den slags. Batteriet underneden får vægten op på cirka 7 kilo, hvilket dog ikke er værre, end at det snildt kan tages med rundt i det indbyggede håndtag.

[irp]

Vægten betyder også, at du ligger solidt på vejen. Det er en lækker fornemmelse at cruise derudad på cykelstien. Dog er man betydelig mere sårbar over for bump, kantsten og andre småforhindringer, end man er på Mate X. Og der er intet at holde fast i, hvis hjulene lige pludselig rammer ind i noget.

Det kræver derfor nogen rutine, hvis du vil bruge boardet til hverdagstransport til og fra arbejde. Men dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre. Der er tre "gear", i det højeste kan boardet nå en fart på 39 km/t. Det er selvfølgelig ikke lovligt eller særlig sikkert, hvis ikke man har styr på teknikken. Vi nåede aldrig videre end det første gear, som går op til 20 km/t.

Batterilevetiden er cirka 20 kilometer på en opladning, og det tager cirka tre timer at lade.

Elektriske fødder

Den tredje testdeltager er de motoriserede skøjter Drift W1. Det er det mindst egnede transportmiddel til hverdagsturen fra A til Z i denne test. Det er da heller ikke formålet. Det er først og fremmest skabt til sjov og leg. Og til det formål fungerer det forrygende.

Læringskurven er stejl, men relativt kort. Det er angstprovokerende første gang at stille sig op på de to små motoriserede plader. Det må tilrådes, at man har en ven eller i det mindste et bord at holde sig til. Hjelm og sikkerhedsudstyr er også en rigtig god ide. Når først man er oppe på pladerne, går det ret nemt. Jo mere man slapper af, jo nemmere bliver det faktisk.

[irp posts="3116407" name="Lorem ipsum dolor sit amet"]

De bastante skøjter er selvbalancerende. Når du tænder dem, vil de selv løfte sig, så fodpladerne står helt plant. For at få dem til at køre skal man blot stille sig op og vippe balancen en smule, i den ene eller anden retning, så ruller Drift W1. Det er lidt samme princip som de såkaldte Balance Scooters, bortset fra at du på Drift har et board til hver fod.

https://www.instagram.com/p/BwRz82fBUSK/?utm_source=ig_web_copy_link

Der skal ikke meget til for at rulle. Man vænner sig hurtigt til at køre frem og tilbage. At dreje kræver lidt mere øvelse. De første gange kan man komme ud i nogle aparte benstillinger, men det tog os kun 20 minutter at blive så fortrolige med skøjterne, til at vi kunne trille rundt i kontorgangene uden de store problemer.

[irp]

Det vil heller ikke være utænkeligt at drøne ud ad cykelstien på de små plader. Dog er de endnu mere sårbare overfor ujævnheder end på skateboardet, så du skal være ret sikker på, at ruten er plan.

Batteritiden er heller ikke uendelig. Du får cirka tre kvarter på en opladning. Når strømmen er brugt må du vente 3 timer før batteriet er ladet op igen.

Ikke desto mindre er der tale om et enestående transportmiddel, der på ren fun-faktor hiver stikket hjem. Der er noget fremtidsagtigt over Drift W1: Den måde de bliver en slags elektrisk forlængelse af din fod. Man har lyst til at kalde dem elektriske rulleskøjter, men i virkeligheden kan de ikke rigtig klassificeres.

[irp]

Ny type transportmiddel

Det vil være helt individuelt, hvilket af de tre transportmidler man er til. Alle tre leverer en sjov køreoplevelse på hver sin måde. Drift ender dog med vores "anbefaler", da det er et velykkket bud på en ny kategori af transportmidler. Det er ikke bare en elektrisk forlængelse af et allerede eksisterende "analogt" køretøj, men et elektronisk transportmiddel skabt på sine helt egne præmisser.

Segway-Ninebot Drift W1


Træd op på de små plader og lad dem føre dig afsted. Du skal blot læne dig i den retning, du vil køre. Træd op på de små plader og lad dem føre dig afsted. Du skal blot læne dig i den retning, du vil køre.

[wp-review id="3114954"]

Roadsurfing Kicktail


Fra oven ligner det et helt klassisk skateboard, men i bunden er der batteri, så du kan rulle derudad med op til 39 km/t. Fra oven ligner det et helt klassisk skateboard, men i bunden er der batteri, så du kan rulle derudad med op til 39 km/t.

[wp-review id="3114974"]

Mate.Bike Mate X


Mate X har ekstra brede hjul og stærk støddæmpning, så den klare udfordrende terræn. Cyklen fås i forskellige farver. Mate X har ekstra brede hjul og stærk støddæmpning, så den klare udfordrende terræn. Cyklen fås i forskellige farver.

[wp-review id="3114980"]