Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Elbilsbatterier får nyt liv eller genanvendes

Hvad sker der med batteriet ved slutningen af en elbils levetid? Kan det få et second life, eller skal det genanvendes? Med den nye Audi-udviklede analysesoftware BattMAN ReLife, der tester batteriets sundhedstilstand i løbet af få minutter, kan spørgsmålet hurtigt besvares.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Lyntesten anvendes allerede nu i det pilotanlæg til genanvendelse af batterier, som Volkswagen Group Components siden begyndelsen af året har drevet på fabrikken i Salzgitter.

Afhængigt af hvilken effekt testsystemet konstaterer, at højvoltsbatteriet har, kan batteriet fremover enten helt eller delvist genanvendes i en bil eller få nyt liv som mobilt eller stationært energilager. Eller også kan materialet føres tilbage til celleproduktionen via en innovativ genanvendelsesproces.

Den første version af softwaren BattMAN (Battery Monitoring Analysis Necessity) blev udviklet af kvalitetssikringsenheden hos Audis elbilsfabrik i Bruxelles og skulle bruges til at udføre en hurtig og præcis analyse af batteriet til Audi e-tron. Softwaren anvendes allerede nu som diagnoseværktøj af flere mærker i Volkswagen koncernen.

Frem mod åbningen af pilotanlægget til genanvendelse af batterier på fabrikken i Salzgitter i starten af året blev BattMAN videreudviklet i samarbejde med genanvendelseseksperter fra Volkswagen Group Components. Efter flere måneders programmering og testning var man klar med BattMAN ReLife, som blev den nye analyseløsning, der efter få minutter er i stand til at komme med en indledende vurdering af belastningsgraden som udgangspunkt for det videre forløb. Førhen havde dette taget adskillige timer.

Efter tilslutning af lavspændingsstik kontrollerer apparatet, om batteriet overhovedet er i stand til at kommunikere og overføre data. Derefter kan fejlmeddelelser, isolationsmodstand, kapacitet, temperaturer og cellespændinger konstateres og vises. Axel Vanden Branden, kvalitetsingeniør hos Audi Bruxelles: ”Vi kan måle alle de vigtige parametre celle for celle. Derefter indikeres tilstanden på celleniveau ved hjælp af et lyskrydssystem ‒ ved grønt er cellen i orden, ved gult skal den kontrolleres yderligere, og ved rødt er cellen ikke i orden.”

På baggrund heraf udledes den samlede sundhedstilstand for batteriet. Herefter er der tre forskellige muligheder:

1) Den såkaldte ”renovering”. Det betyder, at batteriet på grund af dets gode til meget gode sundhedstilstand genanvendes og fortsat kan anvendes som udskiftningsdel ved reparation af en elbil, hvor bilens nuværende markedsværdi afspejles.

2) Second life, der betyder, at batteriets sundhedstilstand stadig er middel til god, og at batteriet således godt kan få ”nyt liv” og anvendes mange år endnu et andet sted end i en elbil. Det kan for eksempel være i en fleksibel lynopladningsstation, en mobil laderobot, et førerløst transportsystem, en gaffeltruck, et energilager i et privathjem eller et nødstrømanlæg.

3) Effektiv genanvendelse i pilotanlægget hos Volkswagen Group Components i Salzgitter, hvor kun de virkelig udtjente batterier via mekaniske processer på en skånsom måde skilles ad i deres enkelte bestanddele såsom aluminium, kobber, kunststoffer og ”sort pulver”. Det ”sorte pulver” indeholder de værdifulde batteriråstoffer litium, nikkel, mangan og kobolt samt grafit, som med hjælp fra specialiserede samarbejdspartnere via en hydrometallurgisk metode kan adskilles hver for sig og derefter kan forarbejdes til katodemateriale igen.

”Vi ved, at genanvendte batteriråstoffer er præcis lige så effektive som nye. Med det genindvundne materiale kan vi understøtte forsyningen til vores celleproduktion i fremtiden”, udtaler Frank Blome, leder for battericeller og -systemer hos Volkswagen Group Components.
Volker Germann, CEO hos Audi Bruxelles, tilføjer: ”Udviklingen af BattMAN ReLife er et glimrende eksempel på, hvordan samarbejdet mellem forskellige mærker i Volkswagen koncernen kan føre noget godt med sig.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere