Home » Transport » Elbiler uden grænser: Her er 7 af de vildeste slæder på strøm
Elbiler uden grænser: Her er 7 af de vildeste slæder på strøm

Elbiler uden grænser: Her er 7 af de vildeste slæder på strøm

Share

Elbiler er ikke noget nyt. De har rumlet rundt siden 1880’erne, og mange herhjemme har sikkert hørt om den lille, trehjulede, danske Ellert, der dukkede op 100 år senere. Der er blevet kørt mange eldrevne køretøjer på skrotpladsen siden da, men i dag har producenterne fået anderledes styr på teknologien – se bare disse eksperimenter

1. Kører på kuglerunde hjul

Dækgiganten Goodyear har udviklet helt sfæriske gummidæk samt et koncept for de biler, der skal bruge dem. Det nye bildæk, Eagle-360, kan af gode grunde ikke fastmonteres og holdes i stedet på plads af et kraftigt magnetisk ophæng, der sørger for både affjedring og fremdrift. Princippet kan sammenlignes med den metode, der holder et maglev-tog svævende og trækker det frem.

Aktiv computerstyring sørger hele tiden for at holde hjulene i perfekt kontakt med vejen. Kugleformen gør det samtidig muligt at overhale eller vige uden om en forhindring sidelæns uden at ændre kørselsretningen, og derved bliver parkering også en ren leg. Det kuglerunde dæk kan 3D-printes og dermed skræddersyes til lokale vejforhold.

Se også:  Mazda klar med billig elbil - fås i Danmark inden længe
2. Fra bilstereo til hel bil

Hvem skulle tro, at Sony, der kan levere superlyd til bilen, nu også kan levere selve bilen? I hvert fald har den hæderkronede japanske producent netop præsenteret sit bud på en fremtidig elbil, der er parat til at vise andre elbiler i luksusklassen bagparti. Vision S er en konceptmodel, men fuldt køredygtig.

Fremdriften leveres af en dobbeltmotor på 2 x 200 kW, der sørger for en acceleration fra 0-100 km/t. på 4,8 sek. Vision S er proppet med intelligent billed- og sensorteknologi, og bilen er naturligvis også udstyret med alt det nyeste fra Sony inden for bilstereo, herunder et 360 Reality Audio-anlæg i hvert sæde.

Se også:  Harley-Davidson på vej med elektrisk knallert
3. Tag en vogn uden chauffør

Et amerikansk startupfirma har udtænkt en slags taxi, der bestilles med en app og helt automatisk kan køre dig til dit mål. Tanken er, at den skal indgå i en flåde af dele-køretøjer. Elkøretøjet med navnet Cruise er skabt i samarbejde med General Motors og Honda og er opbygget som en minibus med plads til seks personer over for hinanden.

Cruise er testkørt i San Francisco med op til “highway-speed” eller 88-104 km/t. I modsætning til en privatbil, der ofte holder parkeret det meste af tiden, vil delebilen kunne køre både dag og nat, og den vil kunne tilbagelægge over 1,5 millioner kilometer, før den er udtjent.

TAGS
bæredygtig
elbil
elektriske transportmidler
hummer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S