Samsung væltede os bagover for et par uger siden med de nye SSD 980 Pro, som med læsetider på op til 7000 MB/s satte nye standarder for hastighed i en SSD.
Men nu har Samsung fået konkurrence. Western Digital er klar med en NVMe SSD, der kan opnå samme hastigheder (dog er skrivehastigheden op til 5300MB/s).
WD_BLACK SN850 er ligesom Samsungs en PCIe 4.0-baseret model skabt til M.2-tilslutning. Den er bygget med en WD_BLACK G2-kontrolenhed og benytter en helt ny cache-teknik, som skal gøre den ideel til højintensiv gaming (den ikke beregnet til NAS-eller servermiljøer).
Ud over høj hastighed leverer WD_BLACK SN850 NVMe SSD også forbedret ydeevne med betydeligt mindre køer i forhold til forgængeren, så både professionelle gamere og almindelige brugere vil opleve en mere smidig indlæsning af applikationer. Der vil også være en RGB-aktiveret køleplademodel (ekstraudstyr), som reducerer problemer med varme.
WD_BLACK SN850 NVMe SSD-versionen uden køleplade fås i 500 GB, 1 TB og 2 TB til priser fra 139,99 euro.