Home » Ekstern harddisk » Ekstreme bærbare SSD’er fra Western Digital – lynhurtige diske til tasken
Ekstreme bærbare SSD’er fra Western Digital – lynhurtige diske til tasken

Ekstreme bærbare SSD’er fra Western Digital – lynhurtige diske til tasken

Share

SanDisk Extreme og SanDisk Extreme Pro er op til dobbelt så hurtige som deres forgængere og designet til at blive taget med overalt

I dag lancerer Western Digital to nye SanDisk bærbare SSD’er med næsten dobbelt så høj hastighed som tidligere generationer. SanDisk Extreme og SanDisk Extreme Pro er specielt bygget til at holde trit med nutidens billeder i høj kvalitet – hver dag tager både professionelle fotografer og entusiaster billeder, der fanger livets øjeblik, og de har brug for pålidelige, hurtige løsninger, der er nemme at tage med sig.

Med en kapacitet på op til 2 TB kan de nye enheder flytte både 4K- og 8K-videoer på et splitsekund. Flagskibet SanDisk Extreme Pro SSD har et aluminiumskabinet, der er lavet til at holde sig køligt under høje arbejdsbelastninger, og et holdbart silikoneskal for højere holdbarhed. Indholdet er beskyttet med adgangskode og 256-bit AES-hardwarekryptering.

“Når hvert sekund tæller, har jeg brug for hurtige og kraftfulde løsninger, der arbejder lige så effektivt, som jeg gør. Jeg bruger SanDisk for at kunne udnytte min kreativitet fuldt ud. Som professionel filmskaber og fotograf er hastighed altafgørende, og jeg ved, at jeg kan få arbejdet udført mere effektivt med SanDisk’s SSD – og at jeg ikke behøver at bekymre mig om at løbe tør for hukommelse”, siger Tyler Stableford, medlem af SanDisk Extreme Team.

Robust og kraftfuld ydeevne

De nye SSD’er fra SanDisk er designet ud fra professionelle behov og kan derfor håndtere de mest krævende opgaver. Uanset, om du er hjemme, på kontoret, i studiet eller ude i marken, er SanDisk Extreme et fremragende valg for den, der har brug for meget hukommelse og en holdbar og hurtig enhed. SanDisk Extreme PRO er designet til den professionelle, der kræver pålidelig performance og kan tages med overalt.

SanDisk Extreme SSD.

SanDisk Extreme SSD.

“For vores kunder er livet i sig selv et eventyr, og de stoler på, at vi konstant utvikler og forbedrer vores produktportefølje, når det kommer til at levere kraftfulde løsninger til både forbrugere og professionelle. Professionelle fotografer overalt i verden stoler på SanDisk-mærket, og derfor er vores nye SSD’er bygget til at kunne yde på det højeste niveau. Nu er hastigheden endnu hurtigere ved hjælp af den nyeste NVMe-teknologi, og enhederne er bygget af robuste materialer for at være i stand til at tage de bedste billeder og håndtere de mest krævende opgaver”, siger Brian Pridgeon, Marketing Manager for Consumer Solutions hos Western Digital.

Se også:  Samsung SSD 980 Pro [TEST]: Ultimativ fart på filerne
Nøglefunktioner i SanDisk Extreme Portable SSD:

– NVMe solid state-ydeevne med op til 1050 MB/s ** læsehastighed og op til 1000 MB s ** skrivehastighed i en bærbar SSD med høj kapacitet – perfekt til at oprette og gemme indhold og tage fantastiske billeder.
– Op til to meter faldbeskyttelse og IP55 støv- og vandmodstand for øget holdbarhed.
– Slidstærkt silikoneskal til førsteklasses følelse og ekstra beskyttelse af enhedens yderside.
– Beskytter privat indhold med adgangskodebeskyttelse og opgradering til 256-bit AES-hardwarekryptering.

Nøglefunktioner i SanDisk Extreme PRO bærbar SSD:

– Spar tid på lagring og overførsel af data med den kraftfulde NVMe solid state-ydeevne med op til 2000 MB / s ** læse- og printehastigheder.
– Slidstærkt aluminiumschassis med kølefunktion, der leverer højere langvarige hastigheder i bærbart format.
– Op til to meters beskyttelse og IP55-klassificering gør enheden holdbar nok til at tage med på virkelige eventyr. Enhedens aluminiumchassis og silikoneskal giver en førsteklasses fornemmelse samt ekstra beskyttelse.
– Beskytter privat indhold med adgangskodebeskyttelse og opgradering til 256-bit AES-hardwarekryptering.

Se også:  Lynhurtig Samsung-SSD med enorm kapacitet - få helt op til 8TB

For øget sikkerhed og ro i sindet kan den praktiske hageslynge fastgører enhederne i rygsækken eller i en bæltestrop. De nye SSD’er er kompatible med PC og Mac. Udover at flytte indhold lader de også brugeren at sikkerhedskopiere indhold på en nem måde, da de er kompatible med flere forskellige smartphones, der bruger USB-C.

Priser og tilgængelighed:

SanDisk Extreme og SanDisk Extreme PRO bærbare SSD’er leveres med fem års begrænset garanti og er nu tilgængelige i Western Digital Store og hos udvalgte webshops og forhandlere. SanDisk Extreme SSD fås i 500 GB til omkring 700 kroner og 1 TB til omkring 1.500 kroner og forventes at komme i 2 TB senere på året. SanDisk Extreme PRO fås i 2 TB til omkring 2.150 kroner forventes at komme i 1 TB senere på året.

SSD’er [STORTEST]: Lynhurtige drev er billigere end nogensinde


TAGS
Bærbar harddisk
ekstern harddisk
SanDisk
SSD

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S