Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Datatab: Vi har alle prøvet det. Måske har du tømt Papirkurven millisekunder, før du opdager, at du slettede den forkerte mappe dagen før; eller måske din harddisk simpelthen har givet op og efterladt dig med en underlig klikkende lyd og en blå skærm. Det kan være, at hunden har spist dine lektier ved at forveksle din nybrændte dvd med sit nyeste legetøj.
Hvad der end skete i dit tilfælde, så var resultatet, at dine dyrebare data steg op til det store filsystem i himlen.
Heldigvis betyder døde diske, skydegale fingre og ridsede cd’ere ikke altid, at du skal vinke farvel til dine data. Selvom ikke alle problemer ender godt, så er der mange, der gør. Så når katastrofen indtræffer lad da være med at række ud efter din meget omtalte pistol: Snup i stedet vores guide til at genvinde data.
Mistede filer
Katastrofevurdering: 1
Det er en foruroligende oplevelse at miste en fil. Hvis du leder efter et dokument men ikke kan finde det, så bevar roen. Stop ethvert kørende program, der skriver store mængder data til din harddisk og gå ud af så mange applikationer som muligt.
Slettede filer er i virkeligheden ikke slettede: De er bare markerede som diskplads parat til genbrug. Dette betyder, at du gerne vil stoppe alt, der skriver til disken i tilfælde af, at det overskriver de tabte data.
Når alt er blevet stoppet, så brug Windows’ søgefunktion til at søge igen efter din tabte fil. Hvis den virkelig ikke er der, så bør dit første stop på ruten være Papirkurven.
Hvis den heller ikke er der, eller du vanemæssigt bruger den mere brutale [Shift]+[Delete] mulighed, så gå videre til sektionen ’Rigtigt slettede filer’ nedenfor.
Nogle programmer kan imidlertid allerede være kommet til din redning. Word og andre Office programmer, for eksempel, gemmer midlertidige versioner af filer, efterhånden som du arbejder med dem.
Det kan være indviklet at finde og udvinde brugbar data fra disse midlertidige filer, men det kan gøre dig i stand til at genvinde tabt data. Besøg http://support.microsoft.com/kb/211632 for en meget omfattende guide.
Rigtigt slettede filer
Katastrofevurdering: 3
Selvom filer, der slettes normalt (og derfor ganske enkelt sendes til Papirkurven), er nemme at genskabe, så er disse ’rigtigt’ slettede filer vanskeligere at genvinde.
Det er dog nogle gange muligt at genoplive disse filer ved hjælp af et gendannelsesværktøj. Programmer som DiskDigger, Glary Undelete, Recuva, Restoration og Undelete My Files er gode værktøjer, som du kan finde links til på vores hjemmeside og i boksen Links. Hvis du ved et uheld har slettet en fil for alvor, så tag fat i et af disse først.
For at forstå denne type værktøjers tilsyneladende magiske evner, er du nødt til at vide, hvordan et filsystem virker, og hvad der sker, når du sletter en fil.
Hver disk (eller hver partition, hvis din disk er delt op i flere partitioner) har et systemområde, der har mappeinformationer om alle dets filer. For hver fil indeholder det navnet på filen og nummeret på den første klynge (det mindste brugbare område på en disk) i den fil.
Et andet vigtigt systemområde er FilAllokeringsTabellen (FAT), som indeholder information om alle de andre klynger associeret med en fil. FAT-registreringen for en fils første klynge er den anden klynges nummer; i registreringen af den anden klynge er den tredje klynges nummer og så videre indtil filens sidste klyngeregistrering, som indikerer, at filen slutter.
Windows gør to ting, når en fil slettes. Først overskrives den første karakter i filnavnet i mappen med et spørgsmålstegn for at indikere, at registreringen i biblioteket kan genbruges.
Dernæst overskrives alle filens klyngers registreringer i FAT’en med nuller for at indikere, at de klynger er frigjorte til genbrug. Intet af filens data er faktisk overskrevet eller slettet, så hvis du skynder dig, så er det måske muligt at genskabe filen.
Gendannelseshjælpeprogrammer starter med at kigge i biblioteket efter filnavne, der starter med at spørgsmålstegn. Hvis en bruger vælger at gendanne en sådan fil, går hjælpeprogrammet til den første klynge, som vist i biblioteket, og læser data fra den og de følgende klynger indtil en der indikerer, at filen slutter.
Bemærk at denne metode kun vil virke, hvis en fil er sekventiel – hvis den er fragmenteret, kan den ikke genskabes, da informationen i filallokeringstabellen, der er nødvendig for at finde ikke-sekventielle klynger, vil være blevet overskrevet.
Det er også nødvendigt at erkende, at selvom det er muligt med held at genskabe en fil, hvis du handler øjeblikkeligt, så jo længere du venter, jo mere sandsynligt vil det være, at Windows har overskrevet en eller flere klynger.
Korrupt filsystem
Katastrofevurdering: 3
Hvis din computer lukker forkert ned, måske på grund af en strømafbrydelse eller systemfejl, mens Windows er i gang med at skrive til diskens systemområder, så kunne filsystemet blive korrupt. Dette kunne resultere i, at der er data på din disk, som Windows ikke har nogen viden om – ikke en ideel situation at være i.
For at forstå nøjagtig hvordan dette rettes, er vi nødt til at gå ind i filsystemets indviklede virkemåder. For at gøre en lang historie kort, så bruges der software til at analysere filsystemet og opdage uoverensstemmelser.
Efter at have fundet nogle og baseret på information om de mest sandsynlige måder et filsystem kan blive korrupt på, prøver softwaren at genopbygge filsystemet, så Windows kan tilgå disse tabte filer.
Teknikken er beregnet på at genskabe data, ikke reparere Windows og dets indviklede datastrukturer. Når dine data er blevet reddet, vil du være nødt til at reformatere disken og geninstallere Windows.
Når softwaren først har fundet disse yderst vigtige uoverensstemmelser, vil den forsøge at regne ud, hvor de tabte filer er, baseret på information om den mest sandsynlige måde et filsystem kan blive korrupt på.
Når de er identificeret, kan de tabte filere gendannes til et separat drev. Hvis du vil gøre et forsøg, så prøv GetDataBack ($79 fra www.runtime.org) eller R-Studio NTFS ($50 fra www.r-tt.com).
Nogle gange virker denne proces – og den ovenfor beskrevne gendannelsesproces – ikke, selvom data stadig er på disken. I disse tilfælde kan du gendanne filer ved at analysere klynger for at afgøre hvilken type data, de indeholder.
Dette tager en omfattende mængde undersøgelser af forskellige filtypers klynger. Hvis din disk ikke er specielt fragmenteret, så kunne det vise sig nemmere at samle en tabt fil igen, end du måske tror.
Mekanisk svigt
Katastrofevurdering: 4
En harddisk består af en spindelmotor, en svingspolemotor, et skrive-/læsehovede, en printplade og en plade, hvoraf kun den sidste lagrer data.
Så hvis din harddisk svigter, er det muligt, at dine data stadig er på pladen, og at problemet skyldes et svigt af en af de andre komponenter. Selv en tydeligvis mekanisk lyd er måske ikke mere ildevarslende end et svigt af servokredsløbet.
Hvis det er noget andet end pladen, der har svigtet, så er løsningen åbenbar – erstat den ødelagte del. Du er måske fristet til at forsøge dette selv, men vær advaret: Det er vanskeligt.
For det første, med mindre du er en ekspert, vil du ikke med sikkerhed vide hvilken del, der skal skiftes. For det andet vil det at forsøge operationen i alt andet end et fuldstændig rent rum dømme den til at fejle.
Endelig ville du være nødt til at købe en harddisk, der var præcis magen til, for at få de rigtige reservedele. Derfor anbefaler vi på det kraftigste et datagenskabelsesfirmas ydelser.
Dette er ikke en billig valgmulighed, så du er nødt til at overveje, om dine tabte data er det værd. Den gode nyhed er, at nogle af disse firmaer tilbyder en ’intet fiks – intet salær’ garanti på reparationer, eller de vil først udføre en diagnose og så give dig en rapport, som vil uddybe, hvor meget data de kan være sikre på at redde, hvis du accepterer tilbuddet.
Hvis du vil prøve dette, så prøv at kontakte firmaer som Ibas|Kroll Ontrack (www.ibas.dk)
Overskrevne filer
Katastrofevurdering: 5
Hvis din fil virkelig er blevet slettet og siden overskrevet, er den triste nyhed, at så vil du sandsynligvis ikke kunne genskabe den. Der er dog to teoretiske metoder, der ser lovende ud, så måske vil situationen være mere håbefuld i fremtiden.
Den første metode har at gøre med magnetisk strøm. Når data skrives til disken, afhænger den deraf følgende magnetiske strøm mest af den skrevne værdi.
Strømmen er dog også påvirket en lille smule af de overskrevne data. Så hvis du erstatter den almindelige læse-elektronik, der afgør om en bit er et 1 eller et 0 med kredsløb, der kan trække den præcise analoge værdi ud fra hovedet, burde det ved at fratrække den kendte værdi af de nyligst skrevne data være muligt at afgøre hvilken værdi, stedet havde før.
Denne metode til at udvinde data er hyppigt rapporteret, og der er skrevet teoretiske afhandlinger om emnet, men vi har ikke været i stand til at finde en organisation, der hævder at have gjort det med succes.
Problemet er, at signalet til den tidligere skrevne data er så lille, at det praktisk talt mistes i de tilfældige elektriske udsving almindeligvis omtalt som støj. Dog foreslog Western Digitals Gerardo Bertero – mens han stillede spørgsmålstegn ved, om teknikken virkelig er et praktisk bud – en mulig løsning.
Ved at læse hver bit tusind, hvis ikke millioner, af gange og tage gennemsnittet af alle de signaler, vil den elektriske støj, som er af tilfældig natur, i snit give nul – hvorimod det ægte signal ville blive bygget op og blive synligt.
Hindringen er, at dette ville være enormt tidskrævende og omkostningstungt – hvilket er hvorfor, ingen tilbyder sådan en service. Om det bliver, når den nationale sikkerhed er i fare, er et helt andet spørgsmål, og et vi nok ikke kan få et svar på fra Politiets Efterretningstjeneste.
Den anden teoretiske teknik til at genvinde data er at bruge et magnetisk kraftmikroskop (MFM - Magnetic Force Microscope). Det hævdes, at denne metode tilbyder yderligere en fordel – den kan læse data, overskrevet eller ej, fra overfladen af en plade, derpå grund af beskadigelse ikke længere er i stand til rotere.
Den normale læse-operation af en harddisk kræver, at pladen er i stand til at rotere, da et elektrisk signal kun kan produceres i læsehovedets spole, hvis det bevæger sig i forhold til det magnetiske felt.
Et MFM er et laboratorieinstrument, der har en ultra-fin magnetiseret spids ophængt på en udligger. Efterhånden som spidsen bevæger sig hen over overfladen på det objekt, der afbildes, udøver dette objekts magnetiske felt en kraft på spidsen, hvilket igen forårsager forskydning af udliggeren. Dette måles ved brug af optiske teknikker.
Det er selvindlysende, hvordan et MFM kunne bruges til at læse data fra en plade, der ikke længere kan rotere, men hvad der ikke er åbenbart er, hvordan teknikken egner sig til at genvinde data, der er blevet overskrevet – i hvert fald i teorien.
Data bliver skrevet til en harddisks plade i koncentriske cirkler kaldet spor. Et yderst præcist servokontrolsystem bruges til at placere læse/skrivehovedet over det ønskede spor, men, selv da, er hovedet ikke altid placeret i præcis den samme radiale position.
Hvad det betyder, er, at hvis et spor overskrives, men hovedet ikke var i præcis den samme position, som det var sidst, der blev skrevet, vil et snævert bånd af de tidligere skrevne data måske forblive intakt langs kanten af sporet.
Igen, på trods af at vi har hørt så meget om denne teknik, og på trods af det faktum, at harddiskproducenter allerede bruger MFM’er til forskning og udvikling, har vi ikke fundet et firma, som tilbyder denne teknik til at genvinde overskrevne data.
Vi er nødt til at spekulere på, hvorvidt det bliver brugt af militæret, selvom det faktum, at militærstandarder kræver, at diske bliver fysisk destrueret i slutningen af deres liv, antyder, at de ved, at det er muligt.
Ridsede diske
Katastrofevurdering: 1
Metoder som at gendanne slettede filer, reparere logiske fejl i filstrukturen og samle filer igen virker også med medier som for eksempel hukommelseskort og usb-drev.
Der er dog visse datagendannelsesmetoder, som kun virker på optiske diske. Undtagen i de mest ekstreme tilfælde, når en cd eller dvd ikke vil læses, er det sædvanligvis ridser i det ydre plastiklag, der skaber problemet. Plastiklaget er der for at beskytte datalaget nedenunder, men ridser kan hæmme passagen af lyset, der bruges til at læse data.
Løsningen er at fjerne de plagsomme ridser ved hjælp af et mildt slibemiddel, så lys kan passere uhindret gennem plastiklaget. Selvom der er rapporter om, at dette er gjort med held ved hjælp af husholdningsprodukter som Brasso, så er en mere pålidelig løsning at bruge et produkt designet til formålet.
Sådanne produkter rækker fra sæt bestående af en flaske passende mildt slibemiddel og en fnugfri klud til mekaniske diskpoleringsapparater som Digital Innovations SkipDr (www.bit.ly/8n8Wa5). Den sidste påstås at have en større chance for succes, da poleringsprocessen er mere ensartet og kontrolleret.
Smadrede diske
Katastrofevurdering: 4
Forskere ved University of Arizonas Optical Science Center har udgivet en anerkendt afhandling, i hvilken de beskriver, hvordan de brugte et optisk mikroskop til at udvinde data fra stykker af ødelagte cd’er eller dvd’er.
Processen er dog tidskrævende og vil nok ikke være bæredygtig, medmindre belønningen er enorm.
Hvad mere er, al data i nærheden af bruddene er totalt umulig at få tilbage, så vi taler i mange tilfælde om at genskabe fragmenter af data snarere end hele filer. En smadret disk betyder stadig tabt data – selvom fremtiden måske byder på mere håb for ødelagte optiske diske.
»Ødelagt harddisk? Bare smid den i fryseren, min ven«.
Nævn en død harddisk nede i baren, og det vil ikke vare længe, før en eller anden foreslår at lægge den i fryseren i en plasticpose. Er dette råd virkelig så tosset, som det lyder? Vi spurgte datagenskabelsesspecialisterne Ibas|Kroll Ontrack, om der er noget om det.
Som man kunne mistænke, bifalder firmaet ikke denne ide. Hvis problemet er, at spindelmotoren har sat sig fast, så er det muligt, at det at køle den ned kunne få delene til at skrumpe og derved frigøre dem.
Det er dog ikke sandsynligt, at disken kan forblive kold nok længe nok til at udvinde dine data. Hvad mere er, givet at tricket med fryseren kunne forårsage intern kondens, er Kroll Ontracks anbefaling, at man ikke forsøger det.
Dette er bare en af flere ’løsninger’, som firmaets klienter har brugt og på den måde gjort tingene værre. Så, for en god ordens skyld, er her endnu et par metoder, du ikke skal forsøge dig med.
Hvis dit drev begynder at lave usunde lyde, så føl dig ikke fristet til at ryste det eller slå forsigtigt på det med en hammer. Hvis din harddisk bliver gennemblødt på grund af en oversvømmelse eller en væltet kaffekop, så grib ikke til hårtørreren.
I begge disse tilfælde vil du sandsynligvis ikke kunne klare situationen selv, så pak din disk sammen (i en plasticpose, hvis den blev gennemblødt) og send den til evaluering hos et professionelt datagenskabelsesfirma.
Vid hvornår du skal begrænse dine tab og tilkalde de professionelle
Så din harddisk er død, og du er desperat for at få dine filer tilbage? Din første beslutning er, om du selv vil forsøge at få dine data tilbage, eller om du skal tilkalde eksperterne.
Hvis din harddisk laver usunde lyde, og din computer ikke vil starte op så glem alt om at prøve selv og send den af sted til et datagenskabelsesfirma. Hvis fejlen ikke lader til at være hardware-relateret – hvis for eksempel din computer ser ud til at virke, som den plejer, men filer eller endda hele mapper er forsvundet – så er beslutningen dog ikke så klokkeklar.
Hvor fristende det end måtte være at spare nogle penge og ordne problemet selv, så anbefaler vi bestemt, at du tilkalder eksperterne. Et mislykket redningsforsøg kunne gøre dine filer umulige at genskabe.
Det er også værd at huske på, at de fleste datagenskabelsesfirmaer vil lave et image af dit drev ved hjælp af teknikker, som ikke er tilgængelige for dig. Når som helst du arbejder på den fejlede disk, er der risikoen for at situationen forværres.
Datagenskabelsesfirmaer laver en kopi af hver en byte information på disken, ofte ved brug af hardware som udvinder data, hvor disk-imaging værktøj på en computer ville fejle.
Alle forsøg på at genskabe data bliver udført på kopien af det image, hvilket tillader alle forsøg at foregå uden risikoen for at miste værdifulde data for evigt.
Få mest muligt ud af hjælpeprogrammer til at genvinde data
Flere metoder til at genvinde data involverer hjælpeprogrammer, som du selv kan bruge. Dette lyder i teorien godt, men der er flere ting at huske på.
For det første vil ethvert forsøg på at skrive på den disk, der indeholder dine tabte data, måske føre til at disse data overskrives. De ting, du er parat til at gøre for at undgå dette, afhænger dog af hvilken værdi, du tillægger dine data.
Installer som minimum ikke datagenskabelsesprogrammet på den disk, hvor de tabte data ligger. Brug enten software, som kan køre fra en cd-rom eller installer det på en anden harddisk. Selv dette er dog ikke uden risici, da Windows bag kulisserne skriver til disken.
Så, så snart du opdager, at du har mistet data, skal du lukke dit system ned (eller endnu bedre, bare sluk det på afbryderen og lad være med at starte det op igen). Derefter overfører du disken til et andet system som en sekundær enhed og installerer genskabelsessoftwaren på dette systems primære disk.
Datagenskabelsesværktøj er tilgængeligt som freeware, som del af kommercielle computerhjælpesuiter og fra specialist datagenskabelsesfirmaer.
Sund fornuft antyder, at denne liste er præsenteret i en stigende orden af pålidelighed – men der er aldrig nogen garantier. Hvad end et værktøj du vælger, så tillad det ikke at forsøge at genskabe til den beskadigede disk.
På denne måde kan du, hvis det ikke virker, prøve at genskabe data igen med en anden pakke
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Fakta:
[/themepacific_accordion_section][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Links
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]
