Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ekstrem notebook er toppen af en flodbølge Lenovo-nyheder

Dagen står i Lenovos tegn. Computergiganten lancerer blandt andet en ny version af luksus-notebooken ThinkPad X1 Extreme. Og den er ret ekstrem.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvad kan Lenovo, når den ellers så business-afrettede producent virkelig skal give den gas?

Et godt bud er dagens nye bærbare luksus-computer ThinkPad X1 Extreme (4th Gen), der er seneste udgave af Lenovos ekstreme notebook. Se den på billedet foroven sammen med en ny skærm. Og ekstrem er et passende ord her. Lad os kigge lidt på specsene først.

Skærmen er ikke en sølle 14"-type. Nej, her er vi oppe i 16" i det efterhånden så udbredte 16:10-format (ekstra højde!). Med 4K-opløsning, naturligvis. Det antyder en maskine tiltænkt kreative mennesker på farten, og det bekræfter resten af styklisten.

Kreativ luksus

Processoren er op til Intel Core i9 H-series vPro. Ram-hukommelsen kan pushes til 64 GB. Ssd-lagret kan tilvælges op til 2 TB (PCIe Gen 4), og grafikken leveres af et 16 GB NVIDIA GeForce RTX 3080. Trods maskinkraften lover Lenovo hæderlige 10 timers batteritid.

Hvad skal man bruge denne notebook til? Ja, for det første er den et godt signal til omgivelserne. Designet er rasende elegant, og kabinettet bygget i karbon. Men ellers er det en maskine, som appellerer til grafikere, filmfolk, arkitekter, ingeniører og andre med behov for god stil, "motorkraft" og rimelig skærmstørrelse.

Også afkølingen af den nye luksus-notebook er ekstrem.

Personer, der ikke kan holde gamingfingrene i ro, kan også tage et kig på ThinkPad X1 Extreme. Med de kræfter (og en ret avanceret køling, der har luftindtag gennem tastaturet) skal spillene nok rulle hen over skærmen uden de store problemer.

Store nyhedsdag

Den nye ThinkPad X1 Extreme kommer på markedet til august. Danske priser er ikke opfundet endnu, men Lenovo angiver en startpris i euro på 2099. Så vi er over de 15.000 kroner, ser det ud til.

Det er i det hele taget Lenovos store nyhedsdag her på Sankt Hans-aften. Foruden luksus-notebooken lancerer Lenovo på erhvervssiden de bærbare computere ThinkPad L13 Yoga Gen 2 og ThinkPad L13 Gen 2, begge med Ryzen-cpu. Her angives mere moderate priser: 749 og 649 euro. Leveringen er henholdsvis august og juli.

En sjov idé er nyheden ThinkVision M15 Mobile Monitor, der er en mobil ekstraskærm, som man kan bruge sammen med sin Lenovo-notebook. Den kommer til efteråret og får en pris på 299 euro.

Få en ekstra, transportabel skærm til din bærbare computer.

Også en kontorskærm, et nyt webkamera og en række nyheder til consumermarkedet (herunder Chromebooks) er blandt Lenovos lanceringer. Så vidt vi kan tælle sammen, præsenterer leverandøren en snes nye produkter i dag.

Dertil kommer en række tilbehørsnyheder under det nye Lenovo Go-brand, primært mus, powerbanks, headsets og tastaturer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere