Home » Hardware » EISA-vinderne er kåret! Her er årets bedste tech-produkter
EISA-vinderne er kåret! Her er årets bedste tech-produkter

EISA-vinderne er kåret! Her er årets bedste tech-produkter

Share

Igen, igen kan AOD afsløre, hvilke produkter der er kåret som årets bedste i kategorierne audio, video, tv, foto, bilelektronik og mobile enheder af EISA (Expert Imaging og Sound Association), hvor AOD er eksklusivt medlem for Danmark

Danskerne og indbyggerne i nogle andre lande har i 2021 kunnet opleve en nogenlunde normal sommer – i hvert så længe de ikke er taget på rejser til udlandet. Imidlertid har store dele af verden fortsat ligget pandemi-underdrejet, og det har for anden gang påvirket EISAs arbejde med at udvælge kandidaterne til og kåre vinderne af årets prestigefyldte EISA Awards – underholdningsindustriens ”Oscars”.

Mens vi i 2020 var tvunget til at genopfinde os selv, har vi nu lært at navigere bedre i den virtuelle verden med webkameraer, Zoom, Teams og andre værktøjer. Nogle af os har også fået en bedre mødekultur: Ved levende pressemøder i fysiske lokaler – nogle med sløve projektorer og delvis mørklægning – kunne vi komme af sted med at småblunde under en lang og kedelig PowerPoint-præsentation, eller lade som om vi tog notater på en laptop eller smartphone. Nu da billederne fra alle deltagernes kameraer kan ses på alles skærme, er det blevet meget dårlig stil at se andet end vågen, vaks og veloplagt ud.

Tallene taler for sig selv

Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Mens forbrugerne har følt sig fængslet eller i det mindste karantæneramt, har de ikke alene efterspurgt mere og bedre underholdning, men også bedre internetforbindelser og lokale datanetværk til at servicere flere brugere, når hele familier skal være online på samme tid.

En EISA Award er et eftertragtet trofæ og et tryghedsskabende kvalitetsstempel på produkter, som er udvalgt og testet af eksperter i et globalt fællesskab omfattende mere end 60 teknologimagasiner, websites og sociale medier fra 29 lande.

En EISA Award er et eftertragtet trofæ og et tryghedsskabende kvalitetsstempel på produkter, som er udvalgt og testet af eksperter i et globalt fællesskab omfattende mere end 60 teknologimagasiner, websites og sociale medier fra 29 lande.

Derfor har producenterne af den nødvendige hardware fået så meget gang i produktionen, at mangel på produkternes ”hjerner” – de uundværlige mikrochips – har skabt nye vanskeligheder. At dømme efter mange regnskaber taler vi dog om ”happy troubles” for disse leverandører.

I EISA har vi kunnet glæde os over større interesse for at vinde vores Awards. Kandidater har nærmest stået i kø for at booke onlinetid til deres oplæg og præsentationer. Særligt stor har travlheden i år været i ekspertgrupperne hi-fi og foto. Antallet af Award-vindende produkter sætter da også en ny rekord i år – 85 er det blevet til!

Eksklusivt medlem

AOD er eksklusivt medlem af EISA-juryen for Danmark. EISA er en forkortelse for Expert lmaging og Sound Associa­tion.

I år er der kåret 22 EISA-vindere i kategorien hi-fi – 5 flere end i 2020. Hvis nogen har troet, at audio med seriøs høj lydkvalitet, for det meste til matchende priser, er en uddøende race, har de taget lige så meget fejl som de eksperter, der i forrige århundrede var overbeviste om, at cd’en ville lægge lp’en i graven.

Som medlem af EISAs ekspertgruppe for mobile enheder har vi på AOD gjort meget ud af vores dækning af kamerasektioner i smartphones. Og samtidig har vi testet foto i entusiastklassen, hvor brugere med professionelle – eller blot kvalitative – ambitioner ikke flejner over 5-cifrede prislapper såvel på kamerahuse som de nødvendige objektiver. Igen i år har de 16 specialmagasiner i foto-ekspertgruppen udvalgt 23 produkter.

System Audio Legend 40.2 Silverback er kåret som årets trådløse gulvhøjttaler af hi-fi-eksperterne i EISA.

System Audio Legend 40.2 Silverback er kåret som årets trådløse gulvhøjttaler af hi-fi-eksperterne i EISA.

I ”vores” Mobile Devices ekspertgruppe har AOD været med til at kåre 9 vindere, og her er den største overraskelse nok, at Tysklands modstykke til B&O – Loewe med de 9 liv – er kommet med på Bluetooth-beatet og har lanceret et yngre sub-brand, der er døbt ”We. By LOEWE.” og EISA-debuterer med en mellemstor ”We. Hear 2” trådløs højttaler.

Dannebrog til tops

Danmark er kendt globalt som et audioland, og i år modtager to danske firmaer et EISA-trofæ, som kan pynte i deres showroom.

Højttalerspecialisterne System Audio går igen fra sidste år og vinder nu i kategorien EISA Wireless Floorstanding Loudspeakers med modellen System Audio Legend 40.2 Silverback, hvor det sidste ord nok henviser til metalpladen med tilslutninger og justeringer på bagsiden af hver højttaler.

Verdens førende producent af pickupper markerer 250-året for en af verdens største komponisters fødsel med en specialmodel.

Verdens førende producent af pickupper markerer 250-året for en af verdens største komponisters fødsel med en specialmodel.

Ortofon har for længst fejret 100-års fødselsdag og har bygget pickupper til pladespillere siden 1948. Da cd’en begyndte at true virksomheden, tog man den strategiske beslutning, at man i det mindste ville være branchens ”sidste mohikaner”. Mens flertallet af de oprindelige konkurrenter er forsvundet, har Ortofon fortsat sin udvikling og scorer nu sin første EISA Award – i hvert fald i nyere tid – for pickuppen ”2M Black LVB 250”, som markerer 250-året for Ludvig van Beethovens fødsel.

Se EISA-vinderne på de næste sider …

TAGS
EISA

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S