Home » Andet » EISA overgår sig selv
EISA overgår sig selv

EISA overgår sig selv

Share

Næst efter uddelingen af de prestigefyldte trofæer er forårets Press Convention den største begivenhed i EISAs årskalender. I år har denne event slået alle rekorder, både når det gælder deltagende firmaer og tilhørere fra den internationale gadgetpresse. Datatid TechLife rapporterer fra Antwerpen

EISA (European Imaging and Sound Association), hvor Datatid TechLife er eksklusivt dansk medlem, er i fuld gang med at overveje, hvad E’et i navnet skal stå for. Årsagen er, at EISA ikke længere er en ren europæisk organisation. En ny ledelse har satset offensivt på at genoplive den godt 35 år gamle institution, og det er bl.a. sket ved at optage medlemmer fra andre kontinenter.

Hi-fi-interesserede læsere med gode hukommelser kan måske huske det noget langhårede og meget seriøse amerikanske magasin Stereo-phile. Denne titel er nu medlem af EISA og har fået følge af ligeledes amerikanske Sound & Vision, canadiske Soundstage HiFi, australske InCar og japanske Audio Net.

Det indiske kontinent er heller ikke længere en hvid plet på EISAs verdenskort, og det markedsledende Smart Photography (engelsk er stadig et hovedsprog i det, der var Imperiets Juvel), indgår nu i EISAs Photo-ekspertgruppe.

Se også:  Vælg det bedste tilbehør

Dette vil sige, at EISA nu omfatter 53 specialmagasiner fra 25 lande, og tallene kan ventes at vokse i en nær fremtid, for flere andre publikationer har meldt sig som interesserede i at blive ”prospects”.

Imponerende opbakning

I år havde ikke færre end 33 mærker fundet ressourcer til at stille op ved EISA Global Press Convention i Antwerpen for at præsentere deres hotteste nyheder og bud på kandidater til EISA Awards 2018-2019.

Det drejer sig i kronologisk rækkefølge om: Hangar 18/NOA, Sony (Photo), Philips, ELAC, Harman, AKG, JBL, Yamaha, HMD Mobile/Nokia, Tamron, TCL, LGE/Meridian, Canon, KEF, Honor, Sigma, Panasonic, iFi Audio, Marantz, Denon, Polk, Definitive, Heos, Classe, Boston, Focal, Dali, Primare, SVS, Micromega, Pioneer, Naim og Pro-Ject.

Tidløst design. Sådan har Marantz set ud i årevis, men indvendigt er der store fornyelser. Afspilleren kan afspille cd’er, men er også et avanceret netværksprodukt.

Panasonic er tilbage

Efter nogle års pause har Panasonic genoptaget dialogen med EISA og satte i år alle sejl til for at vise nye fjernsyn samt ikke mindst en dyr og avanceret Blu-ray-afspiller, som de venter sig meget af.

Se også:  QUIZ: Gadgets

Der kan siges meget pænt om, hvor nemt og billigt det er at streame videoindhold, men hvis kvalitetskravene inkluderer ultrahøj UHD-opløsning kombineret med udvidet HDR-dynamik-område og ukomprimeret 7.1-kanal digitallyd, er der (endnu) intet alternativ til Blu-ray-skiver.

Plastikfri zone! Panasonics nye high end Blu-ray disc-afspiller er fyldt med avanceret teknologi og kommer i et gedigent metal-kabinet med massiv alufront.

Derfor har Panasonic lanceret en ny produktfamilie bestående af overhovedet DP-UB9000 plus fire lavere specificerede afspillere. Topmodellen henvender sig til entusiaster med op mod 10.000 kroner løst i lommen. Den er bygget som et slagskib og præsenterer en respektindgydende featureliste. Det skader næppe dens chancer, at Oppo har besluttet sig for at trække sig ud af dette marked.

Flere EISA-højdepunkter

• LG har udviklet en ny generation af OLED-paneler, droppet samarbejdet med Harman og fundet en ny audiopartner i Meridian.

• Marantz lancerer en ny 8006-serie bestående af en netværksafspiller og en integreret forstærker. • ”Chromecast built-in” er det nye sort på stadig flere audio- og videoenheder.

• Danske Dali har brugt 35.000 timer over fire år på udvikling af nye aktive højttalere og en central hub. Systemet hedder Callisto.

• Kroatiske NOA har udviklet en N7-smartphone med tre 16 MP-kameraer. De to på bagsiden kan kombineres og levere billeder på op til 80 MP.

TAGS
EISA
Gadget
ny teknologi

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S