Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Effektiv lydkonvertering

Switch er et supersmart lille konverteringsprogram, som gør det let og hurtigt at konvertere mange lydfiler på en gang.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste kender det jo nok godt. Man skal ud af døren men vil lige have den der super gode plade man netop har opdaget med på mp3-afspilleren. Hvad sker det så? Mp3-afspilleren kan ikke læse den, fordi den har det forkerte format.

Ligesom Gud engang i tidernes morgen bestemte, at vi mennesker skal rende forvirrede rundt her på jorden og ikke forstå et klap af hinanden, fordi det simpelthen ikke går, at vi taler samme sprog, er der ligeledes nogle mægtige IT-guder (vi taler selvfølgelig her om Microsoft og Apple), som har bestemt, at der skal herske forvirring i den digitale musikverden, fordi deres hellige markedsinteresser ikke tillader, at kunderne kan bruge de samme typer filer på alle mp3-afspillere.

Der kan således let opstå frustration, når man hurtigt vil have konverteret et album, så man kan komme ud af døren. Mange konverteringsprogrammer kan nemlig kun håndtere en enkelt fil af gangen.

Det gælder imidlertid ikke for Switch. Programmet kan håndtere så mange filer du ønsker (hvis der er en grænse, er jeg i hvert fald aldrig nået den).

Du browser dig blot frem til de filer du vil konvertere ved at trykke ”Add File(s)” eller ”Add Folder”, hvis du ligefrem vil tilføje en hel mappe. Alternativt kan trække filer ind fra dine mapper med ”drag-and-drop”.

Nu vælger du den ”output” mappe de nye filer skal lande i. Herefter vælger du det format du vil konvertere til samt den kvalitet du vil have filerne i. Switch giver mange valgmuligheder, så du kan få dine filer præcis, som du ønsker.

Til slut er det blot at trykke ”Convert”, så går Switch i gang med at konvertere filerne én for én. For et enkelt album tager omkring 30 sekunder. Så er dit nye ynglingsalbum klar til turen.

Programmet er dog også velegnet til andet end mp3-albums. Er du musiker eller lydtekniker og vil konvertere et samplebibliotek eller lignende er Switch ideelt til dette.

Foruden gratis-versionen fås Switch i en Plus version, som understøtter flere filformater og giver flere muligheder.

Producenten NCH Software tilbyder også flere lyd- video- og brændingsprogrammer, som det bestemt kan anbefales at tage et nærmere kig på.