Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Edge-servere får AI for selv at kunne tage data-beslutninger

En ny edge-server fra Lenovo sigter mod at gøre AI tilgængeligt for langt flere, og så skal den kunstige intelligens helt ud til kanten for at gøre data-indsamling bedre.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Lenovo har netop lanceret den nye ThinkEdge SE450, en såkaldt edge-server med AI, hvilket vi skrev om for leden. Når en server som Lenovos nyhed bliver flyttet ud til det sted, hvor den skal indsamle data, kan virksomhederne langt hurtigere udføre beregninger, få indsigt i, hvad der sker her og nu og reagere lynhurtigt, når det er nødvendigt. Det kræver dog en platform, der i høj grad er i stand til at tage beslutninger selv, og derfor skal den kunstige intelligens flytte med serveren ud til kanten af it-installationen.

Lenovo slår da også netop på det i præsentationen af den nye server. Og fordi den byder på en AI-platform, så kan den accelerere bearbejdningen af data og skabe indsigter der, hvor data bliver skabt. Det er noget, som de fleste virksomhedstyper kan få glæde af, forklarer Søren Koed, country sales manager for Lenovos datacenterforretning i Danmark:

”Med gpu’er i edge-servere kan virksomheder lave umiddelbare følgeslutninger, hvilket vi kalder inference, på de data, der indsamles. Det betyder hurtigere respons og mindre afhængighed af datatransport over afstande til for eksempel datacentret eller skyen.”

Server vælges efter opgaver

Netop derfor er det væsentligt at kunne flytte serveren ud til kanten, men det betyder dog ikke, at virksomheder bare kan købe den første den bedste edge-server og håbe på at få et fornuftigt udbytte af den. Servertypen afhænger af, hvilke opgaver der skal løses.

”Lenovos Edge-servere er ikke en ”one size fits all”. De er specialbyggede til forskellige formål. ThinkEdge SE450 har, som vi nævner i pressemeddelelsen, mulighed for en stor mængde gpu’er, og derved er netop denne model en rigtig god platform til AI,” siger Søren Koed.

Men hvorfor er virksomheder i mindre grad end tidligere begrænset af serverens placering end ved tidligere løsninger?

Søren Koed forklarer, at nøglen her er serverens størrelse, fleksible monteringsmuligheder og robusthed mod ydre påvirkninger, blandt andet temperatur, fugtighed og støv.

Sikkerhed er særlig vigtigt

”Traditionelle servere kræver særlige datacentermiljøer, hvor edge-servere er specielt designede til at blive monteret uden for de traditionelle datacentre.”

Søren Koed fortæller videre, at sikkerheden er et af de vigtige elementer her, da serveren ikke længere er placeret inden for datacentret sikre vægge.

”Derfor er der også indbygget teknologi til eksempelvis at kryptere data i servere, såfremt denne flyttes fra sin placering, hvilket gør den ”tamper proof”,” pointerer Søren Koed.

Administreres med open source

Den nye server fra Lenovo kan direkte administreres med Lenovos eget system, Lenovo Open Cloud Automation, også kaldet for LOC-A, men Søren Koed forklarer til AOD PRO, at det er muligt at administrere serveren med helt traditionelle open source-værktøjer, på linje med andre servertyper.

”Lenovo-værktøjerne giver blot øgede muligheder. Ud over LOC-A kan Lenovos edge-servere også administreres ved hjælp af de værktøjer, som normalt anvendes til serverne i datacentrene. På den måde vil det lette opgaven med at administrere mange enheder decentralt via remote management,” forklarer Søren Koed.




IT-JOB

Optum Computational Engineering ApS

SW developer

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Full stack-udvikler i et automatiseret DevOps-miljø

Bachmann electronic GmbH

Software Architect C/C++

Centrica Energy

Senior Software Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere