En verden, hvor robotterne klarer arbejdet for os, mens vi bare læner os tilbage og kigger på, er ikke længere ren fremtidstænkning. I hvert fald ikke når det kommer til de hjemlige opgaver.
Nu kan du strege endnu en af de drøje husholdsningstjanser fra listen. Winbot er klar til at tage vinduespudsningen for dig.
Det lyder jo unægtelig som en herlig tanke, så vi havde store forventninger til robotten. Vores begejstring blev dog kølet en smule, da vi pakkede den ud og fandt ud af, at den ikke helt var så plug-and-play, som vi havde forestillet os.
Der er nogle dele, der lige skal samles og klargøres, før du kan komme i gang, men det er faktisk ret overskueligt og slet ikke så besværligt, som det umiddelbart så ud til, da vi kastede første blik på brugsanvisningen. Efter 5-10 minutter var vi klar til at sætte robotten i gang med vinduespudsningen.
Se vinduespudser-robotten i action her:
Proceduren er ganske ligetil. Sæt robotten i stikkontakten, sprøjt rensemiddel på måtten under den, sæt den op cirka midtpå vinduet, indtil den lyser konstant blåt, så sidder den fast, og dernæst er det bare at trykke på ”play”-knappen, så starter den med at pudse ruden.
Sammenfatning
»Selv mindre vinduer klarer robotten, men du får mest udbytte af dens arbejdskraft ved store vinduespartier, hvor den kan arbejde frit. Den pudser upåklageligt og er simpel at gå til, så det er svært at se, hvordan vinduespudsning skal kunne gøres meget nemmere. «
Nøgletal
Pris: 3099 kr.
Max vindueshøjde: 5 meter
Kabellængde: 1,2 m
Kontrol: Knapper, fjernbetjening
Lydniveau: 64 dB
Vægt: 2,3 kg
Moppestørrelse: 272 x 272 mm