Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Audis elbil fås nu betydeligt billigere - spar 200.000 kroner

Hvis du kan klare dig med et mindre batteri, er der 200.000 kroner at spare, når du vælger den nye basismodel af Audi e-tron quattro.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Audie e-tron 50 quattro er navnet på Audis nye basismodel, som i sit design ligner storebroderen e-tron 55 quattro på en prik.

Det er motoren og batteriet, der gør forskellen.

Ikke til de længste ture

Du får ikke de 408 hk som den dyre model kan levere, men må "nøjes" med 313 hk (230 kW) fra de to elmotorer i e-tron 55. Det er nok til at nå 100 km/t. på 6,8 sekunder, så stadigvæk markant bedre end mange konkurrenter.

Batteriet har bruttokapacitet på 71 kWh, med reelt anvendelig energiindhold på 64,7 kWh. Det skal sættes op mod det store 95 kWh batteri i e-tron 55 med reelt indhold på 86,5 kWh.

Målt i rækkevidde betyder det, at den nye e-tron 50 kan køre 329 km på en opladning ifølge WLTP-normen, hvor e-tron 55 klarer 437 km.

Langsommere opladning

Opladningen sker også lidt langsommere end på den dyre model. Ved en turbo-oplader kan Audi e-tron 50 få strøm ved op til 120 kW. Det betyder, at det tager cirka en time at nå 80 procent. Audi e-tron 55 klarer 150 kW, men opladningen tager nogenlunde samme tid, på grund af det større batteri i denne model.

Alternativt kan e-tron 50 lades ved en fastinstalleret ladestander derhjemme eller offentlige ladestandere ved 11 kW. Det tager cirka 7 timer.

Med alle Audis elbiler følger i Danmark en standardinstallation af en Clever ladeboks, et Clever Unlimited-abonnement med ubegrænset opladning til en fast månedlig pris for kunden, samt en ladebrik der giver adgang til Clevers netværk af offentlige ladestandere.

To versioner

Audi e-tron 50 er klar til bestilling ved danske forhandlere allerede nu. Den fås i to versioner med forskelligt udstyr. Den billigste koster 569.990 kroner. Den dyreste, e-tron 50 Prestige, koster 599.990 kroner. Den har samme udstyr som e-tron 55, der fortsæter med en pris på 799.990 kroner.

Foretrækker man en mere sporty bil, er Audi også klar med e-tron Sportback 50 til næste år, der fås til nogenlunde tilsvarende priser. Audi e-tron Sportback 50 har en startpris på 619.990 kroner. Læs mere om Audi e-tron Sportback her.

Den nye Audi e-tron får følgeskab af en lang række andre spændende elbiler, der kommer på markedet næste år. Læs vores liste over "De 10 fedeste elbiler du kan købe næste år" her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere