Home » Skærm » BenQ Zowie XL2540 [TEST]: E-sports-skærm med vild opdateringshastighed
BenQ Zowie XL2540 [TEST]: E-sports-skærm med vild opdateringshastighed

BenQ Zowie XL2540 [TEST]: E-sports-skærm med vild opdateringshastighed

Share

BenQ Zowie XL2540 har en så høj opdateringshastighed og et så ‘flydende’ skærmbillede, at man næsten bliver bange for, at skærmbilledet flyder ud af skærmen og ned på bordet

De fleste af os kan sagtens klare os med en skærm, der ikke har en kaliber som XL2540, når vi skal game. Men seriøse e-sports-udøvere stiller strengere krav til deres materiale. Man stikker heller ikke Chris Froome en citybike i hånden og forventer evig taknemmelighed.
Det er svært ikke at blive imponeret over BenQ XL2540, hvorfor skulle man ikke også det.

Nøglertal

Pris: 4199 kr.
Skærmstørrelse: 24,5” TN-panel
Skærmopløsning: 1920 x 1080 pixel
Lysstyrke: 400 cd/m2
Responstid: 1 ms
Kontrastniveau: 1000:1
Betragtningsvinkler: 170° H/160 °V
Tilslutninger: 2x USB 3.0 Type A, 1x USB 3.0 Type B, 1x DisplayPort 1.2a, 2x HDMI 2.0, 1x DVI-DL, hovedtelefon, mikrofon, S-switch

Skærmen repræsenterer noget af det ypperste, man kan investere i indenfor gamingskærme. Det karakteristiske ved skærmen er, at den leverer varen på flere områder og ikke kun har en styrke.

Se også:  Panasonic HZ1000 65” [TEST]: Skabt til store filmoplevelser

Sværger man til Nvidias G-Sync teknologi, så er det dog ikke skærmen for en, da teknologien ikke understøttes. Når det kommer til AMD FreeSync reklameres der ikke for, om teknologien understøttes.

Med DisplayPort 1.2 er grundforudsætningerne dog til stede. Ser man på AMD’s liste over skærme, der understøtter FreeSync, er den dog nævnt. Det har dog ikke haft nogen betydning for vores test af skærmen, der er foregået på en computer med en Intel Core i7-6700 K-processor med et fabriksover-clocket Nvidia GTX1070 grafikkort.

Krævende udgangspunkt

XL2540 er del af BenQ’s Zowies serie af e-sports-tilbehør, så det forundrer ikke, at skærmen er rettet mod professionelt brug.
Det er ikke hver dag, at man støder på en computerskærm, der har en opdateringshastighed på 240 Hz. Det tilmed uden nogen former for overclocking af panelet.

Ønsker man at investere i denne skærm, skal man vide, at det kræver en endog meget potent computer med grafikkort fra allerøveste ‘skuffe’, hvis man håber på at udnytte skærmens potentiale fuldt ud. Det er ikke alle systemer, der kan ‘spytte’ 240 fps ud, og da slet ikke i alle spil.
Det vil eksempelvis være en super skærm til CS:GO i ledtog med en kraftig gamingcomputer.

Se også:  AOC lancerer lynhurtige gaming-skærme til gode priser
Ikke så sært med e-sports prædikatet.

De virkeligt yppige specifikationer betyder naturligvis, at skærmen baserer på et TN-panel. Det har visse konsekvenser for billedkvaliteten, blandt andet hører betragtningsvinklerne ikke blandt de bedste. Farvegengivelsen er heller ikke egnet til farvekritisk arbejde, men det er så også en skærm, der fokuserer helhjertet på hastighed. Skærmen har en semi mat overflade, hvilket hjælper til med at reducere refleksioner betragteligt.

Det første indtryk af skærmen var faktisk, at skærmbilledet fremstod lidt afdæmpet, nærmest lidt ‘støvet’ i sin fremtoning. Men efter at have ændret på indstillinger blev billedet ganske flot – af en skærm med et TN-panel at være. Den er også flimmerfri.

BenQ Zowie XL2540
  • Billedekvalitet
  • Features
  • Elforbrug
  • Pris
4.5

Sammenfatning

BenQ XL2540 kan sagtens an-vendes i hverdagen, men den liver rigtigt op, når den anvendes i sit element som er e-sport og gaming generelt. Det er en skærm med alle de rigtige kvaliteter til formålet, den er ergonomisk og råder over mange indstillingsmuligheder

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
BenQ Zowie XL2540
Billedekvalitet
gamingskærm
opdateringshastighed

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S