Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu bliver det endnu nemmere at oplade elbilen

Prisen på en elbil, nem adgang til opladning og enkel drift har stor betydning for, om danskerne vælger at købe en elbil. Derfor lancerer mobiltjenesten EasyPark og energiselskabet E.ON nu en helt ny mobilløsning, der gør det nemmere at være elbilist.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I de seneste år har der ikke været mange gode nyheder til danske elbilister. Mens flere lande iværksætter støtteordninger til fordel for elbilister, går Danmark i den modsatte retning – bl.a. er der sket en markant stigning i registreringsafgiften. For nylig besluttede et flertal i Folketinget dog at lempe indfasningen af den højere registreringsafgift. Og nu er der endnu en god nyhed for danske elbilejere og elbilovervejere.

E.ON, der har Danmarks største netværk af ladestationer og leverer strøm fra vedvarende energi til elbiler, er gået sammen med EasyPark, Danmarks mest anvendte parkeringsapp, om en ny service. Med få klik på mobilen kan man nu finde frem til E.ONs ladestationer og betale for opladning via sin EasyPark-parkeringsapp, så man både kan spare tid og penge og være optimalt miljøbevidst, når man kører elbil.

”Vi ved, at prisen på elbiler, nem opladning og enkel drift af bilen er altafgørende for, om danskerne vælger at købe en elbil. Derfor introducerer vi nu en ny løsning via EasyParks parkeringsapp, som kan guide dig hen til den nærmeste ladestation, så du altid ved, hvor du kan lade din bil op. Du kan samtidig betale for din opladning via appen, også uden at være registreret som E.ON-bruger. Det er en stor fordel, og vi håber, at det kan være med til at gøre, at flere vælger en elbil,” udtaler Torben Fog, Business Manager, Head of e-Mobility Solutions hos E.ON.

Smart miljørigtig løsning

Hos EasyPark ser man også mange fordele for elbilisterne i samarbejdet.

”Vi har en vision, vi kalder for ’find and pay’, for vi har som mål at gøre det så nemt som muligt for bilister at finde og betale for parkering. Med vores app kan man allerede starte, stoppe og forlænge sin parkering, lige meget hvor man befinder sig – til møde, på café eller sågar i udlandet. Nu gør vi det så også nemmere at være elbilist, ved at man kan betale for parkering og opladning igennem én og samme transaktion. Vi vil gerne være med til at skabe smartere og mere miljørigtige løsninger, så vi får grønnere byer,” siger Lasse Barsholm, landechef for EasyPark i Danmark.

E.ON har Danmarks største netværk med over 1.300 offentligt tilgængelige ladepunkter over hele landet, mens EasyPark kan benyttes i alle danske byer, hvor man skal betale for parkering, samt i ca. 500 byer i ni andre lande.

Glade elbilister

En af de byer, der satser meget på grønne løsninger, er København, der har en målsætning om at være CO2-neutral i 2025. Den nye løsning fra EasyPark og E.ON er endnu et skridt i den rigtige retning, og det er noget, der glæder miljøbevidste elbilister i byen.

”Det er tiltag som dette, der er med til at gøre byer som København mere miljøvenlige. Og det er til gavn for både os bilister og for alle andre, som bor og opholder sig i byen. Det er skønt, hvis jeg kan være med til at gøre byen til et rarere sted at være i – og til forbillede for resten af verden,” siger Troels Varming-Petersen, der selv har en Tesla elbil.

Senere i år kommer endnu et tiltag, der vil nedbringe trængsel og forurening for alle, som bor og opholder sig i de danske byer. EasyPark er på vej med en ny teknologi, der kan guide bilister hen til ledige parkeringspladser via mobilen. Det vil mindske både den tid, bilister bruger på at lede efter en p-plads, og den forurening, mange bilister forårsager, mens de kører rundt.

Teknologien kaldes ’Parking Guidance’ og vil gøre parkering nemmere for alle bilister i Danmark – uanset om man kører i elbil, hybridbil eller i en almindelig bil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere