Home » Smart hjem » Dyson klar med et monster af en ledningsfri støvsuger
Dyson klar med et monster af en ledningsfri støvsuger

Dyson klar med et monster af en ledningsfri støvsuger

Share

Den har Dysons kraftigste støvsugermotor nogensinde og klarer to timers rengøring ved fuld kraft, takket være nyt batterisystem. Dyson V11 Absolute Extra Pro er den nye topmodel fra den engelske støvsugerkonge

Dyson har netop løftet sløret for virksomhedens seneste ledningsfrie støvsugerteknologi, der nu byder på 120 minutters støvsugning takket være et nyt klikbart batterisystem.

De to klikbare batteripakker giver op til 120 minutters støvsugning med indbygget garanti for, at sugeevnen ikke forringes undervejs (fade-free). Tre mikroprocessorer i den ledningsfrie Dyson V11 Absolute Extra Pro overvåger maskinens ydeevne op til 8.000 gange i sekundet. Processorerne er en del af Dysons Dynamic Load Sensor, der sidder inde i børstehovedet, i motoren og i batteriet. Det gør, at sugestyrken automatisk tilpasses afhængigt af gulvtypen, og brugeren kan løbende se, hvor lang tids støvsugning, der er tilbage.

Dysons batteripakke har syv store højkapacitets celler med nikkel-kobolt-aluminium-katoder, der leverer øget sugestyrke. Dyson V11 Absolute Extra Pro ledningsfri støvsuger har to klikbare batteripakker, der forlænger maskinens driftstid op til 120 minutter uden at miste kraft undervejs.

Se også:  Så nemt gør du din have smart
Dysons kraftigste digitale motor

Motoren i maskinen er en Dyson Hyperdymium-motor, der roterer med 125.000 omdrejninger i minuttet. Den har en tredobbelt diffuser, der optimerer kraftfordelingen og samtidig reducerer turbulens og støj. Motorens øgede effektivitet genererer 20 procent højere sugekraft end forgængeren Dyson V10.

Avanceret filtrering

Når man udsættes for støv og allergener, kan det påvirke helbredet. Støvsugerens fuldt forseglede filtreringssystem fanger 99,97 procent af partikler i luften ned til 0,3 mikron og udleder dermed renere luft, end den suger ind. 14 såkaldte cycloner genererer en kraft på mere end 79.000g og sender således mikroskopiske partikler som pollen, bakterier og støvmider direkte ind i støvbeholderen.

DLS-systemet, der er unikt for Dysons roterende børstehoved, måler modstanden mod børsterne og kommunikerer automatisk med motoren og batteriets mikroprocessorer, når det er nødvendigt at ændre sugestyrken i skiftet mellem tæpper og hårde gulve. Det muliggør dybderengøring af tæpper og forlænger driftstiden på hårde gulve.

Se også:  Somfy Protect Indoor Camera [TEST]: Beskytter dit hjem og privatliv

Det roterende børstehoved består af stive nylonbørster, der dykker dybt ned i tæpper og fjerner indgroet skidt, samt antistatiske carbon-børster, der opsamler støv fra hårde gulve og sprækker. En integreret digital motor får børstehovedet til at rotere op til 60 gange i sekundet

Rapporterer i real-time

Den indbyggede skærm viser den øjeblikkelige performance, inkl. den valgte sugestyrke og tilbageværende driftstid. Skærmen minder også brugeren om, når det er tid til at rense filtret for at opnå en optimal performance, ligesom brugeren informeres om, hvis der sidder noget fast, og hvordan man fjerner det. Takket være sensor-magneter indbygget i filtrene får brugeren desuden besked, hvis filtret ikke er sat rigtigt på.

Dyson V11 Absolute Extra Proledningsfri støvsuger kan købes nu til 5.990 kroner i blå eller guld.

 

Dyson V11 Absolute Extra Pro.

Dyson V11 Absolute Extra Pro.

Robotstøvsugere [TEST]: Intelligent rengøringshjælp


TAGS
Dyson
smart hjem
smart home
støvsuger

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S