Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dyson lancerer intelligente støvsugere med laser

Dyson er klar med nye avancerede støvsugere der udover stor sugekraft og ledningsfri teknologi har indbygget laser til at afsløre skjult støv samt evnen til at analysere og dokumenterer det mikroskopisk støv i hjemmet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dyson har netop afsløret en helt ny generation af ledningsfrie støvsugere. Dyson V12 Detect Slim og Dyson V15 Detect er designet, så de afslører skjult støv helt ned til 10 mikron. En akustisk piezo-sensor dokumenterer samtidig, hvad man har støvsuget op. Dermed redefinerer Dyson, hvad det vil sige at gøre effektivt rent i hjemmet.

370 ingeniører rundt om i verden har deltaget i udviklingen af de nye støvsugere, der blandt andet gør brug af Dysons Hyperdymium-motor, der genererer op til 230 air watt sugekraft og indeholder et femtrins filter, der fanger 99.99 procent af alle støvpartikler ned til 0.3 mikron . Det skal sikre en meget effektiv støvsugning og hjælpe med at opretholde et hygiejnisk hjem.

“De seneste 12 måneder har budt på endnu mere tid indenfor, hvorfor de fleste gerne vil være sikre på, at hjemmet er helt rent. Vores seneste støvsugere bruger derfor laserteknologi til at afsløre skjult skidt og støv . Laserlyset projiceres ud over gulvet i en højde af 7,3 mm for at skabe størst mulig kontrast mellem støvet og gulvet. Ud over den visuelle afsløring af det skjulte støv analyserer vores nye støvsugere også støvet 15.000 gange i sekundet, og størrelsen og antallet af partikler dokumenteres i realtid på den indbyggede LCD-skærm, siger James Dyson, chefingeniør og grundlægger af Dyson.

Laserlys afslører støv

Dyson har udviklet laserteknologien, så man er sikker på, at hjemmet er helt rent. Den nye Laser Dust Detection-teknologi afslører partikler, der ikke er synlige med det blotte øje med en præcist vinklet laserstråle, der er indbygget i mundstykket.

Idéen opstod, da en af Dysons ingeniører bemærkede de luftbårne partikler, der typisk er synlige, når solen skinner ind ad vinduerne. Derfor begyndte Dyson at undersøge, hvordan den samme metode kunne indbygges i en støvsuger. Da udviklingsteamet opdagede, at laserlys er i stand til at gøre det samme, havde de fundet løsningen. Dysons ingeniører indbyggede derfor en grøn laserdiode direkte i virksomhedens Slim Fluffy-mundstykke, og valget faldt på netop den grønne laser, da den farve skaber størst mulig kontrast mellem gulv og støv.

Tilpasser sugekraften

Fordi så mange mennesker lige nu opholder sig indenfor, er det ekstra vigtigt med et hygiejnisk hjem. Derfor dokumenterer den indbyggede LCD-skærm alt det støv, som støvsugeren opsamler . I praksis fungerer teknologien i kraft af en piezo-sensor, der er indbygget i støvsugeren. Ved hjælp af carbon-tråde i støvsugerhovedet opsamles mikroskopiske partikler, der bliver registreret op til 15.000 gange i sekundet. Når støvet havner i støvsugeren, rammer det den akustiske piezo-sensor ved indgangen til støvbeholderen, og de små vibrationer omdannes til elektriske signaler. Støvpartiklernes størrelse og mængde vises efterfølgende på den indbyggede LCD-skærm, så man kan se, hvor meget støv, der er suget op, og hvor store partiklerne er.

Støvsugerne er designet, så de automatisk øger sugekraften, når støvsugeren møder en stor mængde støv. Det sker i auto-mode, når piezo-sensoren afslører støv, der kræver en højere sugekraft. Når behovet igen mindskes, reduceres sugekraften til det hidtidige niveau.

Håndtere hår uden problemer

Dysons ingeniører har også fundet en løsning på, hvordan hår nemmere når helt ind i støvbeholderen uden at sætte sig fast omkring rullen i mundstykket. Derfor har Dyson udviklet et nyt konisk mundstykke, der forhindrer sammenfiltring og sender håret direkte op i støvbeholderen. Mundstykket er designet til både dyre- og menneskehår.

Mundstykket i Dysons kraftige V15 Detect forhindrer også hår i at klumpe sammen om rullen. I den seneste udgave af High Torque-mundstykket hjælper 56 polycarbonat-tænder på samme måde som en kam med at frigøre håret fra rullen, så man selv slipper for at gøre det.

Det nye koniske mundstykke samler hurtigt menneske- og dyrehår op og sender det direkte op i støvbeholderen.

Ren udblæsning

Dyson V15 Detect og V12 Detect Slim er begge udstyret med Dysons femtrins avancerede filtreringsteknologier, der opfanger 99,97 procent af partikler ned til 0,1 mikron , hvilket sikrer en endnu renere udblæsningsluft. Dysons cyclone-teknologi suger effektivt støv op fra gulv og overflader, og forseglingen af hele maskinen sikrer, at der ikke sendes støv ud i hjemmet igen sammen med udblæsningsluften.

Dyson Detect V15 og Dyson V12 Detect Slim er tilgængelige i Danmark fra uge 30 på Dyson.dk og koster hhv. 5.390 kroner og 4.690 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere