Home » Andet » Dyrevenlig robotstøvsuger
Dyrevenlig robotstøvsuger

Dyrevenlig robotstøvsuger

Share

iRobot Roomba findes også i en dyrevenlig version.

Det er ikke fordi, jeg normalt giver navne til mine gadgets, men i dette tilfælde endte jeg med at navngive dette testobjekt. Således kom iRobot 564-robotstøvsugeren til at gå under betegnelsen James, de uger den futtede rundt i mit hjem. James – eller iRobot 564 – er dog ikke en helt almindelig støvsugerrobot, men en dyrevenlig en af slagsen, og når man som undertegnede har husdyr – og langhårede af slagsen, er det en evig kamp at holde hårtotter i ave på gulv og møbler. iRobot pet-edition kan ikke hjælpe på møblerne, men er du træt af den næsten daglige støvsugning, er denne udgave af den populære iRobot-støvsuger særlig skabt til at håndtere hjem med dyr.

Dyrevenlig robot

Opsætning af iRobot 564 er nem. Du smækker ladestationen op ad en væg (så der er modstand, når James er ved at løbe tør for strøm og kører ”hjem”), og efter en førstegangsopladning på 16 timer behøver du kun trykke på startknappen, og så går James i gang med at støvsuge rummet. Den lille robot analyserer selv, hvor der er mest beskidt og tager her et par ekstra runder rundt om sig selv, og selvom undertegnede havde svært ved at gennemskue dens rute rundt i min stue, kom den rundt de fleste steder, den kunne. Det anbefales, at man fjerner ledninger (hvilket jeg første gang havde glemt, så den var ved at æde ledningen til min MacBook Pro – tak for MagSafe!) og naturligvis gør så god plads som muligt. Støvsugningen af min stue tog længere tid, end jeg normalt selv ville bruge på det, men iRobot havde fordele, såsom at kunne kravle under min store sofa … og naturligvis gøre arbejdet for mig.

Se også:  Robotstøvsugere [TEST]: Intelligent rengøringshjælp

iRobot 564 er optimeret til at håndtere dyrehår, halvgumlet tørkost, kattegrus og lignende med særlige børster og et særligt støvkammer ved navn AeroVac™Bin (ud over det almindelige Vacuuming Debris Bin), der skulle kunne indeholde mere skidt, så du ikke skal tømme den så tit. Robotten fjernede da også mine husdyrs alt for tydelige spor i lejligheden. Dog anbefaler manualen, at du tømmer robotten efter hver brug og fjerner eventuelle dyrehår fra børsterne. Normalt efter en støvsugning i et dyrehjem er det nødvendigt at fjerne hår fra mundstykket, men at skulle tømme støvbeholderen hver gang, virker lidt overdrevet på undertegnede, og støvkammeret var da også langt fra fyldt op. Fjerning af hår fra børsterne var rimelig uproblematisk, men dog håber jeg, at de næste pet-støvsugerrobotter bliver bedre til at undgå hår, der snurrer sig rundt om enderne ved børsterne.

Se også:  Intelligent robotstøvsuger sparer dig for oprydningen

Som mange andre støvsugerrobotter medfølger der en virtuel væg – faktisk hele to med denne model. Med de virtuelle vægge kan du lave en usynlig væg, som iRobot ikke overtræder – f.eks. hvis du har et rum, du ikke vil have robotten til at gå ind i, eller et hjørne af stuen. Det fungerede rigtigt fint – når man husker at tænde og slukke dem, da de bruger almindelige batterier. Den dyrevenlige iRobot kan også forprogrammeres, så den går i gang med støvsugning, når du f.eks. er på arbejde, og det var (med manualens hjælp) rimeligt nemt at indstille. Dog skal du være opmærksom på én lille ting: iRobot 564 kan ikke tåle væsker, så har du f.eks. langhårskatte, der indimellem kaster hårboller op, vil jeg fraråde at bruge programmeringsfunktionen. Både da opkast kan skade maskineriet og pga. den efterfølgende rengøring.

Aldrig mere støvsugning?

Slipper jeg for at støvsuge nogensinde igen? Desværre ikke. Robotstøvsugning har stadig sine begrænsninger, medmindre man har et klinisk hjem uden møbler, men den aflaster helt klart, og jeg slipper for at vende hjem til hårtotter og kattegrus på gulvet …

Og kattene? De følger nysgerrigt James på sin tur rundt i huset.

[pt id=’2012674′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”iRobot Roomba 564 Pet-edition”‘]

iRobot Roomba 564 Pet-edition


iRobot Roomba 564 Pet-edition
  • Pris
4
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
iRobot
robotstøvsuger
Roomba
TechLife

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S