Home » Printer » Duel på printer-teknologi: Blæk versus laser
Duel på printer-teknologi: Blæk versus laser

Duel på printer-teknologi: Blæk versus laser

Share

Køb en laserprinter, hvis du har mange tekstudskrifter og en blækprinter, hvis du hyppigt printer fotos. Denne dueltest af to prismæssigt ret ens farveprintere afslører, at den regel ikke længere er så nagelfast

Blæk: HP OfficeJet Pro 9010

Teknologi: 4-farve blæk • Opløsning: 1200 x 1200 dpi (4800 dpi farve) • Pris: 1499 kr.

Betjening og ibrugtagning

Displayet guider dig sikkert i gang trin for trin uanset hvad – aktivering af de fire separate blækpatroner, hvordan du henter driveren på nettet osv. Det hele tager 10 minutter og indbefatter også en kalibrering, som printeren selv klarer via scannerenheden. Blækprinteren vinder duellen.

Vurdering: 4/6 stjerner

Funktioner

Blækprinteren er en ægte multifunktionsprinter, så du også kan scanne og kopiere. Samtidig har den mulighed for at printe via en app på din smartphone, og ganske som laseren giver den også mulighed for at udskrive trådløst fra pc, via USB og kablet netværk. Klar sejr!

Vurdering: 6/6 stjerner

Hastighed

Blækprinteren rydder bordet og napper guldet i samtlige hastighedstest. I alt – fra første side over sort, hvid og farve til udskrift af 10 og 20 sider – var blækprinteren hurtigst.

Se også:  Motorola One Action vs. Nokia 7.2 [TEST]: Budgetmobiler i direkte duel

Vurdering: 6/6 stjerner

Forbrugsstoffer

OfficeJet bruger ret store blækbeholdere, og en samlet pakke med alle fire farver er kostbar. På tilbud fandt vi en sampak til lige under 1000 kr. Så det er lidt af en udskrivning. Til gengæld går der længe mellem, at du skal tænke på at skifte blæk. Den sorte patron opgives til 1000 print, mens farvepatronerne er til 700 print.

Vurdering: 5/6 stjerner

Printkvalitet – tekst

Vi skal have de stærke briller frem for at se, at blækprinteren ikke har helt samme skarphed som laseren i denne test. Marginalt nederlag.

Vurdering: 5/6 stjerner

Printkvalitet – farve

I et farveprint på normalt papir i standardindstillingen er der fint med detaljer i billedet, men printet har ikke helt den skarphed og tyngde i farverne som laseren i samme indstilling. Bruger du til gengæld fotopapir og høj udskriftskvalitet løber blækprinteren ikke overraskende fra farvelaseren.

Se også:  To vidt forskellige hovedtelefoner i duel [TEST]: Kablet versus trådløs

Vurdering: 5/6 stjerner

Støj og plads

Blækprinteren fylder 15-20 procent mere end laseren, men så får du også en multifunktionsmaskine. Den larmer ikke voldsomt, men du kan mærke vibrationerne fra printhovedet. Den er bygget til at håndtere op til 25.000 sider om måneden – lidt færre end farvelaseren.

Vurdering: 4/6 stjerner

Pris

En blækprinter er ofte billig – til gengæld er blækket dyrt. Denne HP med store blækpatroner og separate farver har dog en rimelig printøkonomi. Du får meget printer for pengene.

Vurdering: 5/6 stjerner

Testholdet mener

Blækprinteren er for længst blevet så god, at den i de fleste sammenhænge overgår farvelaseren. Kun hvis du har et meget stort printbehov, kan laseren betale sig. Denne HP er et eksempel på, at du får meget printer for pengene. Den er ikke enestående, men til tekst, præsentationer mv. er den værd at gå efter.

Samlet vurdering: 5/6 stjerner

TAGS
blækprint
duel
laserprinter

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S