Home » Hovedtelefoner og højttalere » Duel på lyd til dit tv: Lydbar versus stereo-højttalere
Duel på lyd til dit tv: Lydbar versus stereo-højttalere

Duel på lyd til dit tv: Lydbar versus stereo-højttalere

Share

En lydbar er det åbenlyse valg, når lyden på dit tv skal forbedres, og du samtidig vil kunne spille god musik. Men flere og flere vælger et sæt stereo-højttalere i stedet for lydbarren, og i duellen her kan du se, hvorfor det kan give overordentlig god mening

Sonos Beam

Teknolog: Lydbar     Tilslutning til tv: HDMI ARC     Pris: 3399 kr.

Størrelse og placering

STJERNER: 5/6

Den aflange lydbar fylder ikke meget under tv’et, og designet, der fås i sort eller hvid, gør, at den let kan være mere eller mindre skjult på en sort eller hvid reol. Den kan desuden sættes op via specialbeslag (ekstraudstyr). Lydbaren skal helst stå eller hænge lige under tv’et for at give bedst mulig lydkvalitet. Den spreder til gengæld lyden godt ud, så her vinder lydbaren.

Tilslutning til tv

STJERNER: 6/6

Sonos Beam har HDMI Arc, som betyder, at du via HDMI-kabel let kan tilslutte den til tv’et og automatisk styre lyden fra din fjernbetjening. Det fungerer let og elegant. En klar vinder her. 

Lydmuligheder

STJERNER: 4/6

Se også:  Trådløse højttalere [STORTEST]: Fyld stuen med kraftfuld vellyd

Sonos har masser af muligheder – ikke mindst Google Assistent, så du let kan fortælle, f.eks. hvilken musik du vil lytte til. Skiftet mellem lydbar-funktion og musikafspiller foregår dog ikke altid lige let. Til gengæld leverer Sonos multirumslyd, som fungerer fremragende. De har jo nærmest defineret standarden!

Daglig betjening

STJERNER: 4/6

Har du i forvejen Sonos, er Beam let at styre med den opgraderede Sonos-app. Den understøtter mange musiktjenester, som andre ikke kan håndtere. Til gengæld havde vi ofte problemer med lydbaren, når den skifter fra multirums-musikafspiller til lyd fra tv’et og tilbage igen. Så der er dødt løb her.

Lydkvalitet

STJERNER: 4/6

Som vi har konstateret i tidligere test, mangler Beam noget punch og power. Fraværet af en subwoofer er tydelig. Lyden får et stort løft i forhold til tv’ets indbyggede højttalere, men prisen kontra lydkvalitet hænger ikke ordentligt sammen i Beam. Og ønsker du en subwoofer, er der kun Sonos egen, som er dyr (små 5000 kr. ekstra). Spiller du musik i baggrunden, kan du også tydeligt høre, at Beam er mere en lydbar end stereohøjttalere – musikken hænger ikke ordentligt sammen som i et sæt rigtige stereohøjttalere. Så her taber lydbaren.

Se også:  Få en Sonos-højttaler for kun 299 kroner i nyt YouSee-abonnement

Design

STJERNER: 4/6

Sonos har et typisk lydbar-design, og de runde hjørner gør den ret anonym. Det trækker også op, at den fås både i hvid og sort – alt i alt godkendt.

Pris

STJERNER: 3/6

Sonos er generelt lidt for dyre, og det gælder også Beam. Har du i forvejen Sonos-højttalere, er det oplagt, men trods mange features hænger lydkvalitet og prisen ikke sammen.

Testholdet mener

STJERNER: 4/6

Skal du kun have en lydbar, er Sonos Beam ikke en god løsning. Der findes prismæssigt bedre løsninger, som ikke mindst har subwoofer med til samme pris. Sonos kan give dig velfungerende multirum og ægte surround via et ekstra sæt Sonos baghøjttalere. Men prisen for disse plus en subwoofer gør løsningen alt for kostbar!

TAGS
Argon
bluetooth-højtaler
højtaler
Sonos

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S