Home » TV » Duel på billedoplevelse: Tv versus projektor
Duel på billedoplevelse: Tv versus projektor

Duel på billedoplevelse: Tv versus projektor

Share

Hvordan skal du se biograffilm, naturfilm og sport derhjemme, hvis billedformatet ikke kan blive stort nok? Skal du vælge et stort tv eller måske en tv-projektor? Her tester vi teknologierne op imod hinanden med to løsninger i entusiastklassen

Panasonic TX-65JZ200E

Teknologi: OLED • Billedstørrelse: 65” • Pris: 19.000 kroner

Teknologi

Panasonic benytter et af markedets absolut bedste OLED-paneler. Den indbyggede HCX AI-processor analyserer billedet i realtid, så du altid får det optimale billede. Derfor kvitterer vi med topkarakter.

Opsætning

Dette store tv er bestemt lidt af en sag at få stillet op eller monteret på væggen. Det sidste kræver to personer. Så er det nok klogere at stille tv’er på foden, som kan dreje.

Tilslutninger

Med HDMI Arc, USB til harddisk mv. er Panasonic helt med på beatet. Læg dertil streaming-muligheder og optisk digital udgang.

Se også:  Stort sommertema: sport, ferie og festival - her er redaktørens udvalgte produkter, del 2
Lydkvalitet

Et fladt tv giver normalt flad lyd. Men her har man sat alle sejl til og har rigtige højttalere bagpå. De skyder lyd ud til siderne og opad, ægte Dolby Atmos. Der er også subwoofer.

Smart-tv-funktioner

Panasonic er ikke mestre til smart-tv. Billedkvalitet er japanernes force. Og det opleves også her, selvom du har adgang til flere streamingtjenester. Desuden har tv’et et hav af features, der matcher tv-billedet med indholdet – som en del af smart-tv-funktionaliteten.

Betjening

Selvom Panasonic ikke er fantastiske til intuitiv betjening, er dette tv langt nemmere at styre til hverdagens funktioner.

Billedkvalitet

Når du tager et professionelt 4K OLED-panel og parrer med den producent på markedet, som er blandt de bedste til styring af hele billedfladen og dens farver, så får du også et af klassens bedste tv-billeder. Der er klart med flot dybde, glød i farverne (velegnet til film) og står med god lysstyrke. Topkarakter.

Se også:  Samsung QN900B 8K Neo QLED 65" [TEST]: En overdådig tv-oplevelse
Design

Designet er nydeligt, men også lidt ordinært. Tv’et er ikke så lækkert bygget som markedets helt flade tv-skærme.

Pris

Fantastisk tv, og da det har været på markedet i nogen tid, er prisen også faldet cirka 6000 kroner. Du får pænt med luksus for pengene her, selvom prisen ikke ligefrem er et lammende slagtilbud.

Testholdet mener

Når du får et af markedets bedste tv-billeder og et ægte surroundsystem, kan man kun give topkarakter for en overdådig pakke. Dertil kommer, at et tv er nemmere at håndtere og benytte end en projektor. Den klare vinder af denne test.

TAGS
duel
Projektor
tv

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S