Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Er du klar til Arbejdsmarked 4.0…?

I diskussionen om, hvordan den digitale revolution vil disrupte virksomhederne og erhvervslivet, glemmer man ofte, hvilken betydning den vil få for medarbej-derne og de jobs, de skal bestride i en ikke alt for fjern fremtid. Det emne satte DI Digital fokus på.

Af Henrik Malmgreen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kunstig intelligens, robotter og Internet of Things kommer til at ændre vores verden. Samtidig bruger vi i flæng begreber som den fjerde industrielle revolution, og såkaldte eksperter kommer med mere eller mindre realistiske forudsigelser om, hvorledes fremtidens samfund kommer til at se ud.

Vi taler også om, hvorledes nye forretningsmodeller vil disrupte gamle forretningsmodeller og om, hvorledes virksomhederne skal være parate til omstilling, hvis de skal overleve i det digitale univers.
Men hvad med medarbejderne? Hvad kræves der af kompetencer for den enkelte medarbejder og ikke mindst - hvorledes vil hele den digitale udvikling set gennem de holistiske briller influere på og ændre den højt besungne danske samfundsmodel?

På DI Digitals årsdag 2017, som fandt sted i starten af juni, drøftede erhvervsledere og fagbevægelse netop, hvorledes vores job kommer til at ændre sig, og ikke mindst hvilke kompetencer medarbejderne får brug for i en meget nær fremtid.

Svært at spå om fremtiden

Det kan være en svær diskussion at tage hul på, idet forudsigelser indikerer, at en meget stor andel af de unge, der i dag er i gang med en uddannelse, i løbet af deres erhvervsaktive karriere kommer til at arbejde i stillinger, vi ikke engang kender i dag.

På konferencen blev der således brugt begreber som Virtual Habitat Designer og Human Body Designer. Der var ligeledes fokus på, hvilke kompetencer, de nye jobtyper vil kræve, og her blev blandt andre nævnt etik - vel ikke ligefrem et kompetencekrav, man støder så ofte på i dag.

Der er dog ikke nogen tvivl om, at jo mere vi kommer til at arbejde med personfølsomme data på tværs af alle tænkelige platforme, virtuelle miljøer samt integration af it-teknologi i den menneskelige krop og organisme, vil netop sådan noget som etik komme til at spille en væsentlig rolle.

Samtidig vil vi se helt nye ansættelsesformer, og virksomhederne kommer til at dele medarbejdere - en snak der blev taget hul på for mere end 10 år siden - både for at undgå fyringer i nedgangstider, og især for at udnytte ressourcerne optimalt. Prognoser siger nemlig, at vi kommer til at mangle 19.000 medarbejdere med dybe, faglige kompetencer i 2030.

Automatisering skaber vækst

Efter en lang konferencedag kan man spørge sig selv, om der er hold i de mange fine ord, men det er der. Det er virksomheden Trelleborg Sealing Solutions i Helsingør et godt bevis på, for her har man virkelig haft succes med at satse på automatisering i form af robotteknologi og et projekt, der har været med til at effektivisere samt forbedre produktion, kvalitetskontrol, pakning og forsendelse.

Ifølge direktør Jesper Thomsen gav det en vis usikkerhed blandt medarbejderne, da det blev sat i gang i 2012, men den udfordring blev løst ved, at man fik sin leverandør - Universal Robots - til at stille en robot op i kantinen, som medarbejderne i bogstavelig forstand kunne få lov til at lege med. Ifølge direktøren har robotterne både opfyldt de strategiske forretningsmål, som blandt andet kan ses i en årlig vækst på 7 procent, og været med til at skabe større arbejdsglæde blandt medarbejderne.

Ingen er blevet opsagt - tværtimod har den nye teknologi været med at til at skabe nye jobmæssige udfordringer, og inden længe begynder man opførelsen af en ny fabrik i lokalområdet. For nylig havde Trelleborg Sealing Solutions besøg af Lars Lykke Rasmussen og et tv-hold fra DR i forbindelse med et indslag om automatisering som fundament for vækst. Som direktøren udtrykker det, satser man nemlig på automatisering frem for udflytning. Virksomheden har 370 ansatte og omsætter årligt for 425 millioner kroner, primært til eksportmarkedet.

Fagbevægelsen med helt fremme

Emnemæssigt kan man dele de arbejdsmæssige fremtidsvisioner op i tre hovedkategorier, nemlig hvilke jobs, der er i størst fare for at blive automatiseret, hvilke typer af nye jobs, vi vil se i fremtiden, og hvilke typer af kompetencer, de vil kræve. På toppen af denne trebenede platform skal vi så have den danske samfundsmodel til at balancere uden at tippe til hverken den ene eller den anden side.

Uanset politisk overbevisning kan man næppe være uenig i, at den danske fagbevægelse har spillet en stor rolle for samfundet med de overenskomstmæssige goder, vi kender i dag. Derfor er det da også helt naturligt, at fagbevægelsen er repræsenteret i statsminister Lars Lykke Rasmussens disruptionråd, lige som det var helt naturligt, at fagbevægelsen var repræsenteret på konferencen i skikkelse af FTF.

Men også LO har meldt sig på banen som endda meget aktiv interessent. Det er lige før, nogle vil sige, at fagbevægelsen er længere fremme i skoene end de politikere på Christiansborg, der skal skabe det lovmæssige fundament for det digitale samfund.

Potentiale for automatisering

Dagens første taler på konferencen havde netop afsæt i den politiske verden, idet tidligere finansminister Bjarne Corydon, der nu er global direktør for The McKinsey Center for Government, kom med sine betragtninger om, hvorledes samfundet kommer til at udvikle sig.

Han tog udgangspunkt i en rapport om det danske arbejdsmarked udarbejdet af McKinsey, og den fortæller lidt overraskende, at modsat det, mange tror, er det ikke i lavtlønssektoren, vi vil se den største grad af automatisering. Den største erhvervsmæssige påvirkning vil ske i mellemsegmentet.

Ifølge Bjarne Corydon og McKinsey-rapporten kan 40 procent af det samlede antal arbejdstimer automatiseres. Nogle har imidlertid fejlfortolket det således, at de tror rapporten mener 40 procent af vores job, men det er ikke tilfældet. Bjarne Corydon påpegede dog videre i sit indlæg, at stort set alle typer af job i en eller anden grad vil blive påvirket af den digitale revolution, men understregede, at meget få jobtyper som sådan vil blive fuldautomatiseret.

Skal komme alle til gode

At sætte lighedstegn mellem indførelsen af ny teknologi og rationalisering i form af en reduktion af arbejdsstyrken vil således heller ikke være korrekt. Tværtimod viser det sig ofte, at indførelsen af ny teknologi skaber vækst og tilfører såvel virksomhederne som medarbejderne nye kompetencer. Bjarne Corydon fremhævede da også, at ifølge Mc-Kinsey-rapporten vil samfundets digitalisering være med til at skabe markant vækst på den samfundsmæssige bundlinje, der hedder bruttonationalproduktet.

”Alle erhverv og jobtyper vil blive påvirket af samfundets digitalisering. Det giver både muligheder og udfordringer. Blandt mulighederne finder vi øget vækst samt øgede ressourcer, og blandt udfordringerne finder vi krav til omstillingsparathed samt vigtigheden af at væksten kommer alle samfundslag til gode. For hvis ikke det sker, vil vi i stedet risikere øget ulighed, og det er der vist ingen, der ønsker”, sagde Bjarne Corydon i den store konferencesal i Industriens Hus.

Helt nye ansættelsesformer

 

Claus Skytte, Flexicu, (tv.) og Mathias Linnemann, Worksome, (th.) er begge enige om, at nye ansættelsesformer skal være bæredygtige og skabes i samarbejde med fagbevægelsen. I midten ses Tomas Ilsøe Andersen fra Advokatfirmaet Poul Schmidt, der fortalte om digitalisering i den offentlige sektor, nemlig hos Kammeradvokaten.

Den digitale samfundsrevolution kommer ikke kun til at påvirke virksomheder og den type af jobs, vi skal bestride som medarbejdere. Den vil også skabe helt nye ansættelsesformer. Til at belyse det emne havde DI Digital blandt andre inviteret Claus Skytte, der er partner i den nystartede virksomhed Flexicu, der er en deleportal for arbejdskraft. Den tilbyder et værktøj, der giver overblik over og adgang til ledig kapacitet, hvilket gør det muligt at dele sine medarbejdere med andre virksomheder, som har brug for arbejdskraft nu og her.

Flexicu henvender sig til logistikbranchen, men Claus Skytte ser ingen problemer i, at stort set alle brancher kan drage nytte af portalen i takt med, at hele arbejdsmarkedet udvikler sig. Og han vil meget gerne have fagbevægelsen med. På konferencen gav han således udtryk for, at her er en unik mulighed for at springe på vognen og være med til at sikre gode arbejdsforhold. Således sagde han også, det ikke bare handler om at lave en dansk kopi af Uber, men om at skabe et bæredygtigt, dansk koncept.

Ud over muligheden for at dele medarbejdere, bliver anvendelsen af freelancearbejdskraft også essentiel. Dels er der mange, som i dag foretrækker at være selvstændige, dels vil mange typer af jobs få projektorienteret karaktér, hvilke giver gode muligheder for virksomhederne til at kombinere fastansatte ressourcer med freelanceressourcer.

Mathias Linnemann er administrerende direktør i virksomheden Worksome, der formidler freelancere til jobs i virksomhederne. Allerede nu har man mere end 400 virksomheder i abonnementsporteføljen, men satser på en tredobling allerede i år, lige som man har planer om europæisk ekspansion. Han var helt på linje med Claus Skytte i argumentet om, at skabe bæredygtige og sikre løsninger uden løntryk eller social dumpning.

Det samfundsmæssige perspektiv

The McKinsey Center for Government arbejder globalt, og den danske rapport er blot en del af et større internationalt projekt, hvor man har sat fokus på digitalisering. Når man har gjort det, skyldes det ifølge Bjarne Corydon, at der er tale om en udvikling, vi som samfund ikke kan undlade at forholde os til. Dernæst påpegede han, at selv om det kan være endog særdeles svært at spå om fremtiden, er der mange, der gør det.

”Jeg synes debatten engang imellem kan være lidt frustrerende, fordi der ganske enkelt er en mangel på hardcore viden. Vi ved i virkeligheden ikke ret meget om, hvad vi udtaler os om, og vi læner ofte debatten op af såkaldte eksperter, der ved noget om et enkelt eller nogle få områder. Derfor har vi med denne rapport forsøgt at sætte hele digitaliseringsprocessen ind i et samfundsmæssigt perspektiv”, sagde Bjarne Corydon.

Digitalisering kender ingen grænser

Han understregede endvidere, at det udover sådan noget som omstillingsparathed også er vigtigt med fokus på uddannelse samt, at man fra politisk hold skal understøtte den private sektor. Ligeledes skal den offentlige sektor gå foran som digital rollemodel. Men samtidig med, at vi har fokus rettet ind mod, hvorledes vi bedst muligt forbereder den danske samfundsmodel til den digitale fremtid, er det ifølge den tidligere finansminister mindst lige så vigtigt med det internationale udsyn.

”I en verden, der ikke blot bliver mere og mere digital, men også mere og mere international vil de finansielle discipliner - som jeg f.eks. kendte dem som finansminister - ændre sig markant. Virksomheder og organisationer kommer i langt højere grad til at samarbejde internationalt, og derfor er vi naturligvis også nødt til at se på, hvilke ændringer, der eventuelt skal ske skattemæssigt”, sagde Bjarne Corydon med tydeligt sigte til de mange nye typer af platformsøkonomier, vi næsten dagligt ser skyde op som padehatte i den digitale underskov af nye forretningsmodeller.

De bløde kompetencer i fokus

Fra venstre ses Michael Holm, Systematic, Bo Lybeck, GPV International, Henrik Bodskov, IBM, Sara-Josephine Hjorth, CanopyLAB og Charlotte Mark, Microsoft, i paneldebat sammen med Adam Lebech, der er branchedirektør i DI Digital.

En ting er at høre en tidligere finansminister og nuværende konsulent fortælle om den digitale udvikling set ud fra et overordnet samfundsteoretisk synspunkt. En anden er at høre, hvorledes virksomhederne helt konkret ser på de arbejdsmarkedsmæssige udfordringer. Derfor havde DI Digital inviteret en håndfuld erhvervsledere til at komme med hver deres bud på, hvilke krav, de stiller til fremtidens medarbejdere.

Michael Holm, der er administrerende direktør i Systematic, påpegede blandt andet vigtigheden af global forståelse og sociale evner, hvilket han definerede som evnen til at kunne arbejde på tværs af landegrænser. Det argument bakkede Bo Lybeck, der er administrerende direktør i GPV International, op om.

Han understregede vigtigheden af tværorganisatoriske evner samt indsigt i, hvorledes andre mennesker arbejder og sagde videre, at kompetencer i fremtiden ikke nødvendigvis kommer til at handle om en specifik faglig uddannelse, men snarere om evnen til at kombinere kompetencer og omstille sig, da vi i løbet af vores erhvervsaktive karriere kommer til at bestride adskillige jobfunktioner.

Et argument administrerende direktør Henrik Bodskov fra IBM Danmark var rørende enig i. Etikken i en digital verden Sara-Josephine Hjorth, der er medstifter af virksomheden CanopyLAB, pointerede de humanistiske kompetencer. Hun kom blandt andet ind på et forholdsvis nyt begreb - CORE - der står for Creativity, Originality, Responsibility and Empathy, hvilket betyder fokus på de mere bløde og humanistiske kompetencer i stedet for de hårde tekniske.

CORE-kompetencerne kan vi ikke automatisere ved at outsource dem til en computer, og således kom også etik ind i debatten. Sara-Josephine Hjorth mener, at både ledere og medarbejdere skal forholde sig kritisk til, om vi skal automatisere noget, bare fordi vi kan, og Charlotte Mark, der er administrerende direktør i Microsoft Development Center Copenhagen, var glad for, at netop de etiske aspekter kom på banen.

Blandt andet fordi en undersøgelse foretaget af Microsoft sammen med The Future Laboraty viser, at 65 procent af nutidens studerende vil få job, der ikke eksisterer endnu - blandt andre i form af Virtual Habitat Designer, Personal Content Creator og Human Body Designer.