Home » Software » Alt du bør vide om den seneste Windows-opdatering
Alt du bør vide om den seneste Windows-opdatering

Alt du bør vide om den seneste Windows-opdatering

Share
Forberedelse til opdatering

Uanset, om du vil vente på den automatiske opdatering, eller du manuelt downloader og installerer Fall Creators Update, skal du sørge for, at din pc eller enhed og de vigtige filer og dokumenter, du gemmer på den, er sikkerhedskopierede og klar til opdateringen.

Dette er trods alt en vigtig opdatering til Windows-styresystemet, og selvom der sandsynligvis ikke går noget galt, ønsker du næppe at bringe dine uerstattelige filer i fare. Så det første, du bør gøre, er at sørge for at lave kopier af alle dokumenter og fotos, du ikke vil miste.

Det kan ske ved at kopiere filerne til en ekstern harddisk eller til et USB-flashdrev. Du kan også gemme i en skytjeneste som OneDrive.

Du skal også sikre, at din harddisk har plads nok til at hente og installere opdateringen. Microsoft anbefaler mindst 16 GB plads til 32-bit-versionen og 20 GB til 64-bit-versionen. Før du installerer Fall Crea-tors Update, skal du derfor vide, om din enhed har en 32-bit- eller 64-bit-processor. De fleste moderne enheder har en 64-bit-processor, men du kan dobbelttjekke det ved at skrive ”System” i Proceslinjens søgefelt (ved siden af knappen til Startmenuen).

Se også:  Nyt Alt om DATA: Test af bærbare computere til gaming

I vinduet, som vises, skal du finde posten ”Systemtype”. Her vil Windows 10 angive, om det er 32-bit eller 64-bit. Når du ved, hvilken version din enhed eller pc bruger, følger du blot den følgende vejledning for at installere Fall Creators Update. Når du har downloadet og installeret Windows 10 Fall Creators Update, kan du hurtigt kontrollere, at den fungerer korrekt.

Det gør du ved at åbne Start-menuen og klikke på knappen Indstillinger > System og derefter på posten ”Om”, som står i bunden af menuen til venstre. Under ”Windows-specifikationer” vil der være et nummer ud for posten ”Version”.

Fall Creators Update er version 1709, så hvis dette nummer eller et højere vises, er Fall Creators Update installeret på din pc eller Windows-enhed.

Sådan installeres Fall Creators Update
1 Windows Update

windows-opdatering3

Det nemmeste er at hente og installere Fall Creators Update ved hjælp af Windows Update. Skriv ”Opdatering” i Proceslinjens søgefelt og klik på ”Søg efter opdateringer”. Er Fall Creators Update klar, vises det her. Klik for at installere, og følg derefter vejledningen. Din pc skal genstarte, så gem åbne dokumenter, før du går i gang.

Se også:  Guide: Ryd op og tag en backup
2 Opdateringsassistent

windows-opdatering2

Hvis Fall Creators Update ikke vises, er opdateringen ikke rullet ud til din computer endnu. Hvis du alligevel vil opdatere, skal du bruge Microsofts assistent på microsoft.com/da-dk/software-download/windows10. Klik på ”Opdater nu”, og tjek, at du kører med nyeste version af Windows 10. Når opdateringen er hentet, indlæser du den og vælger ”Opdater nu”.

3 Ny installation

windows-opdatering

For en ny og frisk installation af Fall Creators Update, henter du en ISO-fil med opdateringen inkluderet. Alle filer og indstillinger på din computer slettes, så sørg for at sikkerhedskopiere samtlige vigtige dokumenter. Gå til samme side som i punkt 2, og klik på ”Download værktøjet nu”. Det kræver en tom dvd eller et USB-flashdrev med 5 GB ledig plads.

TAGS
opdatering
Tips og trick
Windows

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S