DSB valgte at opgradere på deres service til S-togskunderne, da de i 2009 indførte gratis wi-fi i vognene.
Dengang var der mobildata dyrere og mange havde måske endnu ikke et abonnement, hvor det var inkluderet, så tilbuddet gav god mening. I september 2013 toppede antallet af brugere med 15.500 personer pr dag.
I dag er det imidlertid så almindeligt og samtidig er priserne så billige, at de færreste gider tage sig besværet at logge på netværket i toget for at få lidt gratis data til sin musikstreaming eller Facebook.
Det var kun 1000 passagerer ud af de i alt 350.000, der rejste med S-tog i november, som benyttede sig af den gratis wi-fi-forbindelse, og derfor mener DSB ikke at der er behov for denne service længere.
Pengene, der spares ved at slukke for wi-fi i S-togene, vil blive brugt til at opgradere internet-forbindelse på de længere strækninger, således at fjern- og regional-togene, som kommer ud i områder hvor dækning på det mobile internet ikke er optimal, forbedres.