Home » AOD Pro » Dropbox vs rivalerne [TEST]: Læg dine digitale værdier et sikkert sted
Dropbox vs rivalerne [TEST]: Læg dine digitale værdier et sikkert sted

Dropbox vs rivalerne [TEST]: Læg dine digitale værdier et sikkert sted

Share

Løsning 1 – Filecamp: Her er billeder og sikkerhed i fokus

Her kan du bestemme, hvem der har adgang til hvilke filer, og du kan tilpasse det grafiske udtryk på de forskellige mapper.

Filecamp er et dansk produkt, der har kunder så langt væk som på den anden side af kloden, nemlig Hong Kong Tourism Board. Men også en række danske kunder som Falck og DFDS har valgt Filecamp.

Skribenten til denne artikel har selv anvendt løsningen i en årrække og har været godt tilfreds, hvilket blandt andet betyder, at det aldrig har været sådan, at der ikke var adgang til data.

Se også:  Epson WF-C579R [TEST]: Den økonomiske - Alt i en-printeren til hele kontoret

Nærværende skribent anvender løsningen rimelig enkelt til deling af filer med samarbejdspartnere, men der er naturligvis også mulighed for at tilpasse løsningen til helt specifikke behov. En af de vigtigste funktioner er muligheden for at definere, hvem der har adgang til hvilke data, lige som det er muligt at tilpasse det grafiske udtryk på individuelle mapper.

Det vil sige, at for eksempel et reklamebureau kan anvende forskellige designskabeloner til de forskellige kunder. De enkelte filer kan naturligvis også forsynes med søgbare tags, lige som metadata kan følge den enkelte fil og gøres tilgængelige for andre applikationer, der understøtter metadata.

Som eksempel kan nævnes, at Filecamp er kompatibel med Adobes Extensible Metadata Platform (XMP). Som nævnt i indledningen tilvælges en DAM-løsning ofte af store selskaber, der anvender en designmanual, og da der kan oprettes undersider i løsningen, er det for eksempel muligt at oprette en side, der giver visuel information om korrekt anvendelse af logodesign samt logofarver.

Filecamp er en sikker og velfungerende løsning, hvor der blandt andet lægges stor vægt på datasikkerhed, da den afvikles på Googles Cloud Platform. Desuden er al kommunikation med Filecamp krypteret.

På Googles dataplatform

Filecamp benytter Google Cloud Platform (GCP) til al håndtering af data. Det betyder, at al kommunikation med Filecamp er krypteret og benytter Secure Socket Layer- (SSL) samt HTTPS-protokollerne. Filer og mapper er kun tilgængeligt for andre via de links, som en kunde hos Filecamp selv formidler, og selv om Google har redundans på alle data, tager Filecamp selv daglig backup af alle systemdata, der gemmes i 30 dage.

Skulle man være så uheldig at slette filer og endda have tømt papirkurven i sin Filecamp-løsning, kan data mod et gebyr genskabes. På Google-platformen er der endvidere Anti-DDoS Protection, hvilket skulle give sikkerhed for, at der altid er adgang til data.

Fra den øvrige funktionalitet kan nævnes, at Filecamp endvidere tilbyder såkaldte Auto Tags, hvilket via kunstig intelligens giver mulighed for at analysere indhold i billeder og automatisk tilføje tags: Desuden kan der oprettes såkaldte Collections på tværs af mappestrukturen med mulighed for at give nem adgang til indhold, der for eksempel skal anvendes i et projekt, hvor flere eksterne parter deltager.

Endelig er det muligt at give eksterne brugere adgang til at uploade materiale. Filecamp kan altså anvendes til en række forskellige behov lige fra enkelt mediebibliotek til forkromet DAM-løsning. Priserne starter ved 190 kr. om måneden for en Basic-løsning. Desuden fås en Advanced og en Professional-løsning.

Plus og minus

+ Høj datasikkerhed
+ Attraktivt prisniveau
+ Håndtering af metadata

– Ingen enterpriseløsning

TAGS
DAM
Dansk IT
erhverv
lager

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S